Snak

Mere indhold efter annoncen
Strandby´s tid skal nok komme. Han er et kæmpe talent med glasben - enormt potientiale, men desværre har fysikken spændt ben for ham indtil nu.
Og Ankersen holder ham jo ikke væk fra banen - der er plads til dem begge.
I går var Ankersen på kanten og Strandby på toppen.
Alene Ankersens 5 mål er så rigeligt nok til at han skal få spilletid. Selvfølgelig skal holdets topscorer spille indimellem.
Når vi nu har så mange spillere der har svært ved at score, så er det godt nok svært at argumentere mod Ankers rolle på holdet, jeg er godt nok også positivt overrasket over hans niveau
Klassemål af Ankersen i går

Han beviser da at klubben så rigtigt

Syntes at Esbjerg tager de rigtige skridt og syntes at vores sportschef optræder med autoritet og siger alt det rigtige - nu har han vel også bevist at han kan tilføre Esbjerg noget spændende udefra

Og vi ligger nr. 1 med Horsens
Når vi nu har så mange spillere der har svært ved at score, 


Lige i den henseende, så havde jeg gerne set Ankersen gøre chancen større ved ans afbrænder ved at sende den fladt ind til Mo, så han kan puffe den ind i målet.
Vores store angriber skal have noget selvtillid i støvlerne, og det får angribere kun af mål.

Kritikken er ikke så hård herfra eftersom Ankersen scorer senere, men det havde pyntet.
Tidligere bruger hed Wuhaa. 1924.
Jeg synes jo egentlig det har været et udmærket transfervindue, vi har fået spillere ind til de vigtigste positioner, en målmand (!!), en venstreback, en central midtbanespiller og et par angribere.

Muamer ser faktisk rigtig god ud, han skabte målet for Ankersen, og selvom jeg synes han godt kan ligge på i sit spil, så har han faktisk gjort det godt ind til videre.

Jeg er lidt skuffet over at vi ikke fik hentet en centerback, men det lyder på San som om, at han mener niveauet er der blandt Skipper, Troelsen, Stagaard og Tjørnelund. Han må altså se noget andet på træningsbanen end det der bliver præsteret i kampene. Så må vi se om han har ret eller taget fejl. Der skal kun spilles 10 kampe, så er der mulighed for at revurdere situationen og evt. hente en centerback ind til vinter.

Næste fokus må ligge på kontraktforlængelser. Der er en del spillere der render rundt med kontrakter på under 2 år, og det kan skabe problemer i fremtiden.

Følgende spillere er kontraktfri til sommer:
Robby (Lidt tidligt at vurdere ham)
Ankersen
Stagaard
Tjørnelund
Kasper Kristensen
Maden
Hansen

Jeg synes jo egentlig at Ankersen har gjort det udmærket, men manden er 34 år, 35 om ganske snart, som udgangspunkt skal der ikke forlænges med ham.

Stagaard bliver vejet for let i forhold til Skipper og Troelsen, og jeg ville ikke blive ked af det, hvis han blev erstattet. Det samme med Tjørnelund.

Kasper Kristensen er en fin nok backup keeper, men vi har Gadegaard på en kontrakt til 28. Så mon ikke også Kasper er væk til sommer.

Nogle her i tråden har en kæmpe fidus til Hansen, jeg ser det ikke. Så han er nok også væk til sommer.

Maden er jeg kæmpe fan af, jeg synes han er helt vildt dygtig, og han er den eneste af de spillere der har udløb til sommer, der skal forlænges med!

Af spillere der har udløb i 2027, som jeg gerne vil have får en kontrakt på minimum et år eller to længere er:

Lucena (Vigtig!), From, Bjur (Selvom den er på vippen), Lausen (Vigtigt), Troelsen.

Så er der Blicher og Strandby, men jeg har ganske enkelt ikke set dem nok til at vurdere om der skal forlænges med dem. Jeg synes Strandby lavede et kanon indhop i går, men det var også imod HB Køge, så det vil jeg ikke ligge for meget i.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Sliefb

Meget enig. Dog synes jeg, at Troelsen er den førsteholdsspiller, der har mest momentum lige nu.

Han har alt det, der skal til for at blive det næste store salg. Han er hurtig, god med bolden, nærkampsstærk og laver generelt meget få fejl. Og han bliver bedre og bedre.

Og så er han venstrebenet.
Vores træner sagde i går at han er meget tilfreds med vores CB´er og at der står nogle spændende unge i kulissen - så derfor har man ikke hentet der

Vores nye angriber kommer til at score mange mål mente Thygesen - han skal bare lige spilles helt ind
Sliefb:

Meget enig i dine betragtninger. Der skal forlænges med dem der bør forlænges med - det må være en del af det at opbygge fremtidens superligahold. For det er det vi starter på nu.

EfB har jo hentet en del unge talenter, men det lykkedes bare ikke altid at forløse talentet. Det er en del af gamet, at en stor del af de unge spillere bare aldrig kommer på rette vej. Og dem må man jo så sige farvel til igen.

Flere af EfBs nuværende spillere falder ind under denne kategori:
Marcus Hansen - kæmpe talent, men har aldrig for alvor vist det når det gælder. Chancer har han fået nok af.
Noah Strandby: Han kan noget, som meget få kan, men er meget skrøbelig fysisk.
Benjamin Hvidt - på 100% ville han pynte på ethvert Superligahold. Men fysikken er bare ikke med ham.
Peter Bjur - mangler simpelthen slutproduktet: Mål!
Og man kunne nævne flere.

Efteråret må bruges på at vurdere og de kan forbedre sig, få forløst talentet.
Hansen tror jeg er tabt, det samme med Hvidt. Hansen kan ikke præstere når det gælder, og Hvidt har bare ikke fysikken. Næste skade er lig med karrierestop.
Jeg håber virkelig de kan få gang i Strandby. Det er set før, at meget skrøbelige spillere kan komme igang, med den rette dosering af træning og kamp.
Hvem husker ikke Søren Barslund, som i lange perioder slet ikke trænede, men kun spillede kampe. Fantastisk tekniker. Alle havde dømt ham ude pga fysikken, men han spillede faktisk en del kampe (47) for EfB for 20-25 år siden.
Jeg synes vi er gode til at spotte potentiale efter få kampe hos vores spillere.
Efter kampen i går, har der været flere som har set stjerner i Strandby. Lad lige knægten få lidt flere kampe.
Han har spillet meget få gange, og det er vel først efter nogle gode minutter i går at folk er begyndt at snakke om forlængelse mv.
Vi spiller en kamp mod ligaens dårligste hold, hvor de giver mere plads end vesterhavet i bagkæden efter han er kommet ind, så han bliver jo heller ikke udfordret på samme måde som andre hold, hvor han bliver mere presset i situationerne.

Vi skal lige give vores unge lidt mere tid til både at samle erfaring og komme tæt på holdet.
Hvad hvis han i næste kamp kommer ind og er usynlig? Skal han så bare ud og potentialet er væk?
Jeg husker godt Søren Barslund, han var virkelig vellidt, men var desværre plaget af skader gennem det meste af sin karriere.
En målsætning med top 6 og spille med om oprykning næste år (hvor ser I i øvrigt det), lyder fint og realistisk (såfremt holdet konstant bygges op selvfølgelig).
Med den måde, ligaen har udviklet sig på, ser det ud til, at mange hold kan bejle til oprykning i år, heriblandt EfB, men mon ikke hold som Lyngby og Horsens trækker fra på den lange bane?
Jeg glæder mig til de to næste udekampe (Hillerød og Horsens), her kan vi få at se, om vi virkelig flytter os.
Hvad tænker I vil være et tilfredsstillende udbytte for de to svære kampe?
Imo vil to uafgjorte være fint (omend kedeligt) og alt derover en succes.
Annonce