Snak

Mere indhold efter annoncen
Sikke en god søndag formiddag dagen derpå, hvor det endeligt lykkedes at hive 3 point hjem, selvom det var en noget smal sejr.
Det fjerner en del sorte skyer fra mit tunge og formørkede EFB sind.
Igen, må vi takke Robby for nogle kampafgørende redninger.
Det er helt vildt, at vi har fået fat i ham.
Det er Brydegaards bedste signing til dato.


Kigger jeg på tabellen, er der mange hold, der har lukket 18 mål ind ligesom EFB.
De har også dårlige forsvar og dårlige perioder i kampene, ligesom os.
De har så bare formået at score en del flere end vores beskedne 16 mål og det er nok der, den store forskel ligger.
For hvis man ser kampene med både Hillerød og Hvidovre, er der ingen af de to hold, som spiller blændende fodbold.
Faktisk ligner Hvidovre i store perioder af deres kampe en flok knoldesparkere, men de får hanket op i sig selv og vender det med scoringer.
Det mangler vi  at kunne i EFB.

Hansen, Gyamfi, Brajanac, Lucena spiller ikke op til det niveau, som er påkrævet.
Udefra kommende, som ikke normalt følger EFB betegner dem også som decideret ringe efter at have set en kamp eller to med dem.
Hvis de gjorde deres job godt nok, ville vi sagtens kunne have fået 2-5 point mere end tabellen siger og EFB ville have været placeret en del bedre i tabellen, selv med den små-dårlige fodbold, som holdet har spillet i de første 14 kampe.

Heldigvis spiller de andre hold heller ikke særlig god fodbold, så hvis jeg skal vove at håbe en lille smule, kan det være , at det er nu det vender for EFB, tænker jeg (?)..
Vi har to overkommelige hjemmekampe i de næste to uger, som burde give 6 point.
Det rygtes, at Bjur snart er tilbage.
Måske han kan få offensiven til at sprudle igen
Enig i mange ting, Ontrack.
Vi har nogle spillere som ikke har været på det niveau, de kunne have været på.
Uforløst potentiale om man vil.

Nogle sjove statistikker at tage med er, at EfB har den næsthøjeste xG (Forventede mål) på hjemmebane.
Hvilket jo egentlig beviser, at vi kommer frem til chancerne - Men at vi bare er for uskarpe.
Vi er på 8.pladsen i xG på udebane.
Vi sniger os lige ind i Top-6 målt på xG samlet (Ude & Hjemme).

Forventede mål imod er vi på en 9.plads, samlet.
Altså kun 3 hold, er bedre til at holde modstanderne fra farlige afslutninger.
Nogle af de hold, som er dårligere til den disciplin er: Lyngby, Hvidovre, AaB & Aarhus Fremad.
Kampen i Hobro understreger denne statistik ret godt.
De vandt på et mål som kom knap nok kunne måles på xG, og en foræring som formentlig bidrog ret meget til deres xG på 0,73 i den kamp.

Ifølge xP (forventede antal point) ligger vi pt på en 6.plads.
Ifølge det parametre burde vi have 1 point mere, end vi har fået.
Her bider jeg også mærke i, at Hillerød har skrabet 6 point mere sammen end de burde og at Hvidovre har fået 12 point mere end de skulle have haft - Hvilket jo er helt uhørt.

Kilde: Footystats.org
Tror vi skal passe på med at undervurder MARCUS fra nu.
Ser man kampen igen ser man mange afleveringer af kvalitet nogle kunne være kampafgørende og så løser han sin opgave i denne kamp at være ekstre vagthund i højre side. Bedste kamp af ham og det er mange procent bedre. TV giver ofte et godt billed hvis man ser efter.
@drengen
Tror vi skal passe på med at undervurder MARCUS fra nu.
Ser man kampen igen ser man mange afleveringer af kvalitet nogle kunne være kampafgørende og så løser han sin opgave i denne kamp at være ekstre vagthund i højre side.


allright ..
Jeg må gense kampens detaljer med friske øjne.
Der er ikke noget jeg ønsker mere, at knægten kan lykkedes.
Drengen:

Jeg håber virkelig du har ret. Når man tænker tilbage på Martin Braithwaite, så tænkte folk også dengang: Hvorfor får han så mange chancer, han viser jo ingenting ... og det var jo rigtigt dengang, at give Martin chancerne. Håber det samme med Marcus.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Ællingen
[Jeg ville ønske, jeg havde muligheden (eller måske snarere evnerne) til at tegne på det pr IT-system. Men der er virkelig mange situationer i presspillet, hvor han nærmest står plantet og er fuldstændig ligegyldig. Når vi ikke har bolden, spiller vi med 10 mand, som jeg ser det. Han har nogle fysiske forcer, når vi har bolden, men når vi mister den højt, så er det som at se en fisker trække en nitte i land. Han ikke engang lunter, når midtbanen genpresser, han går. Det er derfor, jeg er hård ved ham. Fodbold vindes som bekendt ofte ved de gerninger, der gøres, når man ikke har bolden. Og der spiller vi, i mit ydmyge vue, næsten i undertal med Brajanac. Men igen, hvis nogen kan enten tegne, fortælle eller modbevise, så er jeg meget lydhør. For jeg kan godt lide manden! Jeg vil gerne modbevises!]

Jeg synes faktisk at det ser ud til at han har fået specifikke instrukser om, hvornår han skal presse.
Hvis bolden mistes foran ham(det vil sige imellem ham og de andres målmand) så skal han presse. Hvis den derimod mistes bagved ham, skal han lade midtbanen udføre genpresset, så han er med fremme når den vindes.
Den opgave synes jeg faktisk at han udfører.
Jeg synes derimod at vores kanter og offensive midtbane ligger for langt fra ham. Så alle de hovedstødsdueller han går op i når vi sparker langt bliver lidt forgæves... Og jo, Tim kunne mere på egen hånd. Men det kan Brajanac jo ikke gøre for. Han er den han er. Det er jo klubbens ansvar at bruge ham rigtigt.
Samarbejde med Fokus Club Management ! Umiddelbart et spændende initiativ. Dejligt at der sker noget, der i hvert fald har nogle gode intentioner.
Og også umiddelbart noget mere relevant end fx nye udbud af sandwich og drikkevarer.
Det nævnte de også i onsdags, men sagde også at de lige manglede at melde den officielt ud :-)
Efter at have set OB, der ligesom os gerne vil spille offensiv, underholdende presfodbold, igen har tabt stort til Brøndby, kunne man godt overveje at revidere vores tilgang.

Hold med (næsten) ubegrænsede midler (nationalt og internationalt, sæt selv navne på) kan cherrypicke de bedste spillere og optimere deres setup til at fungere perfekt.

Men hold med færre midler, som i den grad omfatter os, får bedre resultater ud af at spille disciplineret med fokus på tålmodighed, den defensive struktur og hurtige/giftige kontraangreb. Det så man jo klokkeklart med Leicesters mesterskab for nogle år siden.

Nu hvor vi har en "blåstribet" linje ned gennem hele organisationen og ungdomsholdene spiller som førsteholdet, skal man selvfølgelig også tage det med i sine overvejelser. Men man behøver jo ikke smide formationen (som jeg mener er 4-3-3) ud. Man kunne vel godt bibeholde den, men bare justere spillernes roller til en mere balanceret tilgang?

Det er jo den store forskel. I den offensive 4-3-3, som OB, Liverpool eller Man City ofte spiller, er backerne i praksis wingers, og midtbanen har måske to offensive 8´ere. I en mere balanceret eller kontra-baseret 4-3-3, som Leicester brugte, er backerne primært forsvarsspillere, og man sikrer måske midtbanen meget mere ved at "vende trekanten" og spille med to 6´ere (der har vi også både Vigen, Maden og på sigt evt. Kolawole). Wingers handler så mindre om at presse højt og mere om at have defensivt ansvar og være klar til de giftige dybdeløb.
Hvad tænker I?
Laffoe
Det er nogle meget interessante betragtninger.

Jeg vil lige nævne, at et hold som Atalanta, som lille klub i serie A, har haft kæmpe succes med at spille med højt pres, så det kan godt lade sig gøre for små klubber, men jeg tror kun det kan virke, hvis man er fuldstændig kompromisløs i sin tilgang til rekruttering af spillere. Det mener jeg ikke, at hverken EfB eller OB har været.

I Dortmund kører de for eksempel med udviklede "spillerkort" der fortæller hvad en spiller på enhver position først og fremmest skal kunne.

For lige at nævne det positive først: En spiller som Strand er rekrutteret til, at spille præcis den form for fodbold som EfB gerne vil spille. Han er hurtig, nærkampsstærk, og angrebsivrig, og så har man måske gået lidt på kompromis med andre dele af spillet, fordi han matcher de vigtigste aspekter. På højre back, har vi i Buus og Tjørnelund to spillere, der ikke matcher det man gerne vil, og i mine øjne er det ret tydeligt, at se.

Man kunne også nævne midterforsvaret, hvor Troelsen, der er forholdsvis hurtig, passer godt til at stå højt, det samne gjorde Meyer, men Skipper og især Stagaard får det svært pga manglende hurtighed.

På midtbanen kunne man nævne Vigen, han er en dygtig sekser, men han fungerer ikke særligt godt som en presspiller, her var Strunck i en helt anden liga, man kan måske sige at Vigen ikke passer ind. I samme forbindelse vil jeg lige nævne Lausen. Han er eminent i presset, men han har måske nogle gange set skidt ud, fordi de andre ikke presser.

Slutteligt vil jeg nævne, at Freiks og Holten begge passede perfekt ind i det system EfB gerne vil spille. Det ser desværre ud til, at vores nye angriber er fejlcastet til den rolle.

Så det handler i virkeligheden om ikke at gå på kompromis, gør man det, så bliver alting også sværere for akademiet, der forøvrigt heller ikke bør gå på kompromis.
Annonce