Snak

Mere indhold efter annoncen
@Boldtosse

Enevoldsen er altså en top-professionel erhvervsmand, der ikke "bare" opfinder" stillinger til folk, han ikke engang har en relation til.
Havde bestyrelsen gjort det, var de hurtigt blevet udskiftet.


Nu skal man jo huske på, at det stort set er den samme kreds af sponsorer og velgørere, der har postet penge i klubben, som det har været tidligere. Der havde man ikke ligefrem travlt med at skifte ud i bestyrelsen, selvom tingene gik op i hat og briller. Der var dengang ingen konsekvens, når tingene gik i lort. Apropos Riddersholms bemærkninger om skiture og rødvin - man kan godt blive lidt for gode venner i en organisation. Og hvem siger Enevoldsen ikke har en relation - det kan han da sagtens have.

Det er jo sjovt, at styregruppen siger, at klubben skal væk fra overbrug og være forkælet og samtidig ansætter man så tidligere centrale figurer, som netop har været eksponent for det.... som netop ikke er lykkedes.

@Æsbjerg

Lungi´s ansættelse kan direkte sammenlignes med Flemming P´s rejse gennem FCN´s setup.
Samtidig læste jeg i går aftes, at Simon Jakobsen er blevet ansat i Silkeborg, som fan-koordinator.
Hvis det var sket her i klubben, havde I fundet høtyve og fakler frem.
Så igen, det ikke kun EfB som har en tendens til at ansætte kendte ansigter til at bestride forskellige roller i enten staben, akademiet eller på administrationsgangen.
Det simpelthen et velkendt fænomen ude i fodboldverdenen og kan både være på bagrund af nepotisme, men også at man vil beholde den kultur man har, så butikken ikke ender uden sjæl + At man gerne vil beholde eller tilknytte deres evner igen.


Du har ret - det er et velkendt fænomen, men der er ret stor forskel på at ansætte en tidligere spiller, som fankoordinator, og det i en økonomisk velkonsolideret klub, og så ansætte en tidligere leder med alvorlige ridser i lakken i en stilling, hvor man - igen - får et medansvar for fx spillerrekruttering.

Derudover så må jeg sige, at den kultur som nogle af de gamle står for er en taberkultur. Det er en kultur, hvor man har ikke har formået at forny sig og forblive konkurrencedygtig. En kultur der har spillet fallit - og som blandt andet har medført et vigende interesse for EfB i byen. Meget handler om resultater, men det handler også om (tror jeg), at mange ikke kan identificere sig med en klub og en kultur, der netop er indspist.

Men der blæser nye vinde - så jeg tror jeg vil lade det tema ligge for nu - jeg kunne bare godt have ønsket mig en ny start med et rent snit - det vil sige, hvor man ikke ansætter tidligere ledere i klubben.

Nu har jeg ikke se det stillingsopslag - Men er vi sikre på, at de ikke har gjort det? Eller har haft andre til samtale?

Når du nævner Stagaard, Tjørnelund, Ankersen & Vigen (Lausen kunne komme med i den gruppe), er det så med tanke på, at det netop IKKE er Agerholm, Brydegaard eller San som har hentet disse spillere tilbage?
Det er derfor jeg synes det er lidt underlig timing med denne debat om nepotisme - Der har været flere tidspunkter tidligere, hvor jeg bedre ville kunne forstå, at der debatteres nepotisme.


Der har ikke været et stillingsopslag - og vi kan selvfølgelig ikke kategorisk afvise, at der har været samtaler med andre - der er bare ikke rigtig noget, der tyder på det. De rokeringer er foregået meget, meget stille.

De spillere er jo interessante at nævne, fordi de - er der meget, der tyder på - er hentet af Lars og NES. Vi var - så vidt jeg husker - ikke interesseret i Ankersen før Hammer forlod klubben.

Du kan tage Blicher og Strandby med. Der er en meget kraftig overrepræsentation af egne tidligere spillere. Meget få af dem har gjort en forskel.

Hvis vi skal bevæge os fremad i tabellen, så skal vi overpræstere i spillerrekrutteringen - det mener jeg ikke, vi kan sige skete i fx vintervinduet sidste år.

Nu har andre ansvaret - og tak for det.

@C1924

Det er fint at være sarkastisk :-) Men jeg forholder mig sådan set bare til fakta, som er, at vi har markant flere udgifter, end vi har indtægter.

For du er vel godt klar over, at vi har solgt spillere for op mod 15 mio. kr. i indeværende år - og stadig har problemer med at gå i nul.

Og ja, jeg tænker egentlig, at en sportschef må være nok til, at man ikke også behøver en sportslig koordinator. Og ja, jeg mener godt et akademi kan drives uden en metodikansvarlig.
C1924 I dag 08:58
Dr. Hansen og Fish.

Jeg tror da EfB kunne være interesseret i jeres opgørelse over nødvendige stillinger.

Listen kunne jo gå hen og blive lang og hver krone sparet er jo tjent.
Vi kan også gå tilbage til en løsning hvor den adm. direktør også er sportschef - 2 fluer med et smæk.

Jeg deler Dr. Hansens svar som er ren spot on...
Dr. Hansen
Det er også altid bedst at forholde sig til fakta, vi ved dog ikke om disse tal er fakta, men vi kan godt blive enig om at EfB ikke er en sund forretning.

Man kan sagtens drive en fodboldklub uden metodik ansvarlig eller sportslig koordinator. Det samme kan man sige om næsten alle stillinger?

Ansættelserne af persona non grata´erne skal nok findes i at man gerne vil bibeholde vores akademi licens. Et akademi som også er meget omdiskuteret herinde, men som jeg ikke forstår kommer bag på nogen at EfB bibeholder. Alle der støtter de lokale redningsplan økonomisk har jo netop købt ind på dette.

Jeg er personligt ligeglad med hvem der besidder disse stillinger.
Når jeg som lægmand sammenligner deres CV med f.eks. øvrige ansatte i akademiet, ville jeg nok beholde disse persona non grata´er i organisationen.

Det ville være fedt med nye, kvalificerede folk udefra, og selvom jeg personligt synes, at et job i EfB må være det største, en fodboldfaglig person kan opnå, så tror jeg ikke, at “udefrakommende” nødvendigvis deler den holdning. Derfor tror jeg også vi nogen gange må tage til takke med personer der allerede bor i lokalområdet. Netop fordi EfB ikke kan kaste om sig med penge.
@C1924

Det tror jeg helt sikkert, at du har ret i et langt stykke af vejen. Det er det muliges kunst på mange måder i EfB- og derfor er der også mange nuancer i debatten.

Og tak for den i øvrigt - debatten, altså :-)
Dr. Hansen

Selv tak - vi er privilegeret at vi er så mange der gerne vil debattere om vores klub :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Når jeg som lægmand sammenligner deres CV med f.eks. øvrige ansatte i akademiet, ville jeg nok beholde disse persona non grata´er i organisationen.


Det ville jeg ikke. Jeg forstår, hvad du siger, men de pågældende skal jo også bedømmes på, om de har haft succes i deres tidligere stillinger, ikke bare om de har haft stillingerne. Det er også en del af deres CV, og her er det jo desværre tydeligt, at de ikke har leveret ret godt.
Hvad er folkets holdning egentlig til at vi ikke henter særlig mange unge talenter til vores u/19 og u/17 udefra, og fastholder at vores akademi er fra vores samarbejdsklubber?
Personligt så jeg meget gerne at vi kunne tiltrække flere talenter fra andre klubber. Både fra klubber i superligaen, 1, 2 og 3. division.
Vi har rigtig mange gode forudsætninger for at vi kan indhente unge spillere og udvikle dem på vores akademi.
@bold-efb

Jeg er overbevist om, at det handler om økonomi, konkurrence og attraktivitet.

Lad os sige, at fx SUB Sønderborg har en pissegod spiller, som fx Lausen, der blev hentet netop der.

Hvis en spiller er dygtig nok til at spille for det nærmeste akademihold, så skal vi jo kunne tilbyde en samlet pakke, der er mere attraktiv. Og lønningerne til talenter er også stukket af.

Det kan vi formentlig ikke lige pt.
Spirit of ´79
Personligt synes jeg, at Lungi har præsteret godt i tidligere stillinger.
NES stilling er noget anderledes end hans tidligere, måske i erkendelse af at han ikke skal have det sportslige ansvar, men måske har andre gode færdigheder der kan bruges i en koordinator stilling.
@bold-efb

Enig med dr. hansen.
Derudover har jeg også lyttet mig til at U19 og U17 årgangen er blevet "ødelagt" af vores tidligere ledelse + tilværelsen i 2.div, hvor flere talenter var lette at lokke væk / kunne gå kvit og frit - om det er sandt håber jeg at nogle andre kan be-eller afkræfte herinde.
Annonce