Det er en voldsom spændende afslutning på året vi går ind til.
Faktisk ligger muligheden for succes lige for fødderne af os, bogstavelig talt!
Med to gode resultater ,( dvs. 4 eller 6 point), i de sidste ligakampe før pausen, kan vi slutte året med en top 2 eller 3 placering.
Hvad vi ikke har af kvalitet på holdet må kunne vindes hjem på vilje, "gå på mod" og fravær af personlige fejl.
For både Lyngby og Hvidovre har perioder i alle deres kampe, hvor niveauet bestemt er til at tale med, hvilket vi bør kunne udnytte.
Vi kan herefter lave et brag af en kamp på BWA, hvor der igen er folk på lægterne for at bakke op om EFB.
12000+ tilskuere ligger op til fest og farver på BWA og det trænger vi til.
Et klart signal fra esbjergenserne til EFB ledelsen, at når klubben melder sig klar til Superliga, så kommer publikum også på stadion.