Redigerettirs 25. nov 16:31
Ja, man kunne godt se det som en indikation for, at vi i stedet for den gradvise udvikling (som jeg egentlig er tilhænger af, hvis det udføres ordentligt og effektivt) skulle forsøge med et syvmileskridt og satse intensivt på hurtig tilbagevenden til SL, altså at tjene penge ved at bruge penge og tiltrække større interessenter – hvilket selvfølgelig er risikabelt, da penge ikke automatisk giver resultater her og nu (se bare Horsens) og vi ikke har det samme sikkerhedsnet. Så jeg vil lade nogen, der er klogere end mig, finde den rette vej.
FCK er tilsyneladende tæt på at blive flerklubsejer (købe en klub i Sverige), hvad synes I om den idé? At vi samarbejder med en større klub med de fordele og ulemper , det indebærer. Det skulle selvfølgelig være en udenlandsk klub (bare et eksempel, som jeg ikke har nogen ide om det er realistisk: Dortmund har været nævnt flere gange for deres effektive/organiserede talentudvikling (Womble) og der kunne vi helt sikkert lære noget, og vi kunne give spilletid til deres talenter). Skræmmer sporene fra PMG-tiden, eller kunne der være noget i det for at få noget knowhow, talentudvikling, sikkerhedsnet mv.?