Tal hentet fra WyScout, som er det system, de fleste licensklubber henter deres statistikker og tal på. Det regnes derfor af mange, som det mest officielle sted at få statistikker fra.
EfBs U15-hold i sidste sæson, hvor de bliver danske mestre i U15-rækken hedder gennemsnitsalderen for U15-holdet 16,2 år.
Det næstældste hold i samme række er BIF med en gennemsnitsalder på 15,6.
Vi ligger desuden også med det ældste hold i U19 ligaen pt omend forskellen her er mindre. 17,8 år, mens det yngste hold er 17,3 år.
@Æsbjerg
Det er altså derfor nogle - synes jeg - vigtige betragtninger, man har med, at vi ikke bare kan forvente, at vores U15-hold fra sidste sæson er Danmarks bedste på årgangen, og de derfor vil være suveræne i Danmark og klare sig godt, når/hvis de bliver aktuelle for førsteholdet. Først og fremmest fordi, at vi ikke kan garantere, at vi kan holde på dem så længe - og derfor er det aktuelt, at man også tænker ind i den inflation, der er sket i, hvad de forskellige klubber tilbyder spillerne i ungdomsafdelingen af samlede pakker, hvor EfB, hvis de ikke stepper op, simpelthen bliver distanceret, og så også fordi, at resultaterne i en ungdomsrække kan "manipuleres", som er beviseligt i ovenstående tal, samt at der er det spørgsmålstegn, at det ikke er sikkert, disse spillere holder glæden ved fodbolden, om de fortsætter deres udvikling, eller om de knækker koden til seniorbold, hvilket er beviseligt ved de hold, som vandt U17 og U19 guld på to efterfølgende sæsoner, hvor flere af disse drenge spiller Danmarksseriebold i dag og aldrig fik debut på førsteholdet.
Pt. hedder den jo, at de tal, vi investerer i ungdommen ikke kan konkurrere med de andre klubber, men det betyder samtidig, at vi investerer en så stor del, at det går udover vores førsteholdstrup, som betyder, at vi potentielt set går glip af flere penge den vej igennem, hvis vi havde investeret i førsteholdstruppen, fik (bedre) resultater, mere opbakning den vej igennem, flere (og bedre sponsorater), TV-penge etc.
Det er denne ting, jeg tror, der diskuteres. Hvor investeres tiden, energien og pengene bedst muligt i EfB.
Det endelige svar har jeg ikke, men det er som tidligere skrevet mig bekendt bekræftet fra EfB selv, at akademiet isoleret set giver underskud.
Og når dette er sagen, så er det jo interessant at udfordre holdningen, at man ikke må være kritisk overfor akademiets berettigelse og anfægte nogle klare holdninger - på samme måde som du, Æsbjerg, selv gør. Du nævner flere gange, at du bare efterspørger data, viden og vil udfordre andres holdninger.
Så skal det vel også være fair nok at udfordre din(e) holdning(er) med ny viden.
- Jævnfør det med netværket er letkøbt apropos din besked med stråmand. Jeg skriver et længere opslag, og du hakker i en sætning, som du tolker forkert.
Du vedhæfter nogle tal, som er forældede, og det er dette, jeg slår på, da det er offentligt tilgængeligt, at FCK blandt andet har brudt rekorder siden i, hvad de tilbyder ungdomsspillere. Men dette blev ignoreret/"glemt" og i stedet blev der hentet en statistik, som bakkede din påstand op, selvom den statistik ikke er meget værd i dag. Statistikken var, som jeg husker det, 7 år gammel. Før Corona endda.