:MagiskeTeorier
EfBs U15-hold i sidste sæson, hvor de bliver danske mestre i U15-rækken hedder gennemsnitsalderen for U15-holdet 16,2 år
Kan du (eller andre) komme med en forklaring på, hvorfor der er lovligt at benytte sig af 16-årige i en U15-række?
Da jeg spillede ungdomsfodbold kunne man kun få dispensation til at spille, hvis man var født i det sidste halve år - Hvilket betød, at man først blev 16 efter sæsonen var færdigspillet.
Fx. de talenter fra årgang 2010 må kun spille U15, hvis de er født efter 1. juli 2010.
Som vil betyde, at de bliver 16 efter denne sæson.
Jeg forholder mig derfor skeptisk i forhold til, at gennemsnitsalderen for U15 i seneste sæson var på hele 16,2 år.
Jeg har samtidig dannet mig et overblik over hvor mange EfB i gennemsnit sender en årgang ned i denne sæson.
U17 får tilført 1,07 spillere pr. kamp fra U19 - Her er der tale om 17-årige, altså potentielt set dispensationspillere.
U15 får tilført i gennemsnit 2,6 spillere fra U17-truppen pr kamp. - Her er der også tale om 15-årige.
Bemærk venligst at de spillere som trækkes ned, muligvis ikke har haft fødselsdag i dette år, da de spillede kampen.
Så der kan sagtens være tale om en spiller på 14 år fra U17-truppen, som reelt set er U15-spiller.
Fx. er den spiller som er flyttet fra U17 til U15 flest gange i denne sæson årgang 2010.
Altså drengen er blevet 15 i år, han kan teoretisk set stadig være 14 år og dermed burde være U15-spiller.
Samtidig observerer jeg, at ingen spillere på U15 er over 15 år.
Det altså kun, hvis dine oplysninger passer, sidste år man benyttede den strategi med, at bruge 16-årige på U15.
Jeg har en lille teori om, at den gennemsnitsalder du har fundet frem til, er deres alder den dag i dag og ikke da de spillede U15 før sommerferien.
Vi ligger desuden også med det ældste hold i U19 ligaen pt omend forskellen her er mindre. 17,8 år, mens det yngste hold er 17,3 år.
En gennemsnitsalder på 17,8 er jo heller ikke dårligt, for et U19-hold.
Samtidig ville vores U19-hold formentlig præstere bedre, hvis både Lucena & Larsen var med hver gang.
Det er altså derfor nogle - synes jeg - vigtige betragtninger, man har med, at vi ikke bare kan forvente, at vores U15-hold fra sidste sæson er Danmarks bedste på årgangen, og de derfor vil være suveræne i Danmark og klare sig godt, når/hvis de bliver aktuelle for førsteholdet.
Den tilgang kan man også have i forhold til alle andre akademier.
Det er ikke sikkert, at de stortalenter som FCM, FCK eller FCN henter i U15, at de bliver til noget.
Jeg synes bare at dette virker som et lyspunkt i en periode, hvor det har set lidt dunkelt ud, i forhold til transitionen fra akademi til førstehold hos EfB.
Pt. hedder den jo, at de tal, vi investerer i ungdommen ikke kan konkurrere med de andre klubber,
Men de tal som Silkeborg, Viborg, Randers, OB investerer i deres ungdom, kan godt konkurrere?
I en podcast på Mediano om Randers, udtalte de at de allokerer 11 mio. kr. til akademiarbejde.
De har pt. i deres Superligatrup 3 spillere fra deres akademi - Den ene er blevet 28 og har været skadet over flere år.
De har solgt Enggård, Bundgaard, Graves, Riis & Bager.
Ifølge transfermarkt: 66,75 mio. kr. har de spillere indbragt de sidste 6 år.
Det vil sige deres akademiarbejde, ret firkantet sat op, er gået i nul. Det er en klub som bruger cirka det samme som vi gør og ligger i Suppen, som er et meget større udstillingsvindue.
Min pointe her er, at Randers
også har valgt at satse mere på akademiet, disse oplysninger til trods.
Det må der være en årsag til.
Men i denne debat er der tidligere argumenteret for, at EfB´s arbejde med akademiet er for dårligt, hvor der sammenlignes til de (igen) førnævnte klubber.
Så de andre klubber bliver beviset på, at man godt kan få et akademi til at give mening.
Men der argumenteres samtidig for, at vi bare burde nedtrappe eller lukke akademiet, fordi vi ikke skal være rugekasse for de store, som alligevel bare lokker de bedste fra os, med et supplerende argument om, at vi ikke økonomisk kan være på den klinge.
Så igen, hvad er sandheden?
Kan man godt få et akademi til omkring 10 mio. kr. til at fungere i danske fodbold, jævnfør sammenligningerne med de andre klubber?
Eller er de største stukket så meget af, at man ligeså godt kan dreje nøglen om og fokusere på andre måder at drive klubben på?
Og når dette er sagen, så er det jo interessant at udfordre holdningen, at man ikke må være kritisk overfor akademiets berettigelse og anfægte nogle klare holdninger - på samme måde som du, Æsbjerg, selv gør. Du nævner flere gange, at du bare efterspørger data, viden og vil udfordre andres holdninger.
Du må hjertens gerne anfægte min holdning, udfordre den og spørge ind til den m.v.
Men det interessante her er, at man har haft en holdning baseret udfra ikke tilgængelige informationer.
Som fx. giver akademiet underskud? Hvor meget underskud er der tale om? Er det udelukkede arbejdet på akademiet der kan være årsag til det? Kan to sæsoner i 2.div være med til at påvirke billedet af akademiet?
Jeg synes ikke der har været et stort nok grundlag for, at man kan drage en konklusion om, at akademiet ikke er godt.
Man skal se det i det store perspektiv, fremfor at tage skyklapperne på og fokusere på en enkelt del af puslespillet, og bruge det som argument.
Det kan godt være du synes at den undersøgelse er forældet.
Du kan finde en mere aktuel, hvis muligt?
Lave din egen undersøgelse?
Eller forholde dig til, at den undersøgelse jo netop viste, at lønniveauet for spillerne, var som jeg antog.
Hvad får dig til at tro, at virkeligheden har ændret sig siden den undersøgelse lev foretaget?
Tror du oprigtigt, at spillere fra de respektive akademier tjener mere end de spillere som bliver hentet udefra?
Spillere som: Bak, Nartey, Dadason, Clem, Busch, Vester, Ejdum, Emmery, Flø, Hyseni m.fl. skulle tjene mere end spillere som:
Elyounussi, Billing, Osorio, Links, Izzo, Salquist, Tahirovic m.fl.?
Jeg tror ikke billedt har ændret sig synderligt meget, siden den undersøgelse blev lavet - Ej heller tror jeg, at corona skulle have en indvirkning på den ene spillergruppes løn, fremfor den anden.