Snak

Ville være rart med en østeuropæisk angriber, i stil med Viktor Leonenko. Der bare vidste hvor målet stod.

Ontrack

Jeg syntes generelt, at holdet dengang havde lidt mere ild i øjnene og mere gå på mod - typer som Austin og Kauko piskede altid liv i holdet når det faldt i niveau og det var udslagsgivende i flere kampe.

Ja Austin og Kauko og egentlig også Parunasvilli, var gode eksempler på, at man behøves ikke, at være født i Esbjerg for at give alt for trøjen.

Jeg syntes, at det stort set altid har været de udenlandske spillere der har blødt mest fra knæene, når kampene sluttede. Men curling-begrebet eksisterer vel heller ikke i udlandet?

Jeg syntes, at det stort set altid har været de udenlandske spillere der har blødt mest fra knæene, når kampene sluttede. Men curling-begrebet eksisterer vel heller ikke i udlandet?

På den ene side er der Austin, som altid gav 100%. På den anden er der Petre der slog opgivenede op i banen.

Når jeg tænker på danske spillere i truppen gennem tiden, så har det nok været en mellem ting? Jeg kan ikke huske noget der står særlig ud, hverken positiv eller negativt.

Lasha ja. Kæmpe spiller. Hverken hurtig eller fysisk stærk. Men han vandt alligevel ufatteligt mange dueller. Mener han lå helt i top i forhold til antal vundne dueller i superligaen. Han var også god til at tage temperaturen på kampen og fordele spillet. Ku rigtig godt li ham 😅

Af danske spillere som skiller sig ud i forhold til at bløde for trøjen er Jesper Lange klart, den første jeg tænker på. Han gav altid 200 % og lidt til.

Petre var nok en af de mest talentfulde spillere, jeg har set i EfB (og på det rumænske landshold), han kunne nogle fantastiske ting med bolden og havde en super placeringsevne, men var måske ikke den mest ihærdige til træning.
Meget sympatisk spiller – en skam, at han blev træt af fodbold efter sin tilbagevenden til "gangsterklubben".

Lekven var klasse - efter min mening. Stabil og driftssikker men måske ikke udpræget med blod på knæene.

Og Berglund gav mange gode oplevelser - både på BWA og på udebane. Og et glimt i øjet når han langede kaffe over disken i klubhuset.

Jeg tror ikke, der er nogen spillere som decideret bløder for trøjen.
Det handler i bund og grund bare om, hvilken spilletype de er.
Austin & Kauko ville jo ikke gå ned i kadence, hvis de havde en rød Vejle-trøje på, en rød Helsingborg-trøje på eller en lilla Osnabrück-trøje på.
Det var ganske enkelt deres tilgang til fodboldspillet - ikke til klubben.
Jesper Lange var samme type da han var i AGF.

Hvis der er nogen som finder nogle ekstra %´er frem, så skulle det da netop være tidligere spillere i klubben, gerne lokale drenge.
Vi ser rundt omkring, at spillere går ned i løn for at give noget tilbage til deres klub.
Santi Cazorla spiller tæt på gratis for hans barndomsklub Oviedo, kunne I forestille jer at Parunashvilli ville skrive under på en kontrakt til minimums- eller deltidløn herhjemme? Jeg tvivler.

Vi hører også om, hvor stolte landsholdsspilerne er når de spiller, synger med på nationalmelodien og alene bliver udtaget.
Det tror jeg er fordi at de på det givne tidspunkt repræsenterer det geografiske område de stammer fra, og forbinder det med en vis stolthed - På samme måde som vores lokale drenge som er vokset op som EfB-fans.

Jeg tror at årsagen til, at vi ikke ser de spillere for alvor komme op på førsteholdet er, at det oftest er et udtryk for at spilleren skal kompensere for manglende teknik, forståelse eller noget tredje.
Altså at der i højere grad er vilje end talent og netop derfor, bliver disse spillere siet fra på akademiet.

Nu er jeg jo en rigtig gammel knag efterhånden, men dengang EfB skulle tilbage til toppen af dansk fodbold hentede man specifikt en skiderik som den daværende træner kaldte ham, Joakim Persson, han var ikke nogen gudsbenådet spiller, men han kunne satme skælde ud og sætte nogle saftige tacklinger ind, og han var heller ikke alles kop the i truppen, for han var næsten lige så vild i træning, alle skulle vide at det handlede om en ting, og kun en, vinde!