Redigerettors 26. jun 2014
Seedningsregnestykket for Esbjerg:
Hvis alle seedninger i alle turneringer holder, vil Esbjerg være tre hold fra at blive seedet i EL Q4.
EL-resultater kan udelukkende hjælpe Esbjerg. Her er der 15 hold med en koefficient højere end Esbjerg der træder ind i runderne før Q4. Så mange af dem som muligt skal helst slåes ud.
Resultater i CLs ikke-mester kval kan kun skade Esbjerg. Dog er der kun to hold, Grasshoppers og AEL Limassol, som kan gøre den skade ved at lave en overrraskelse i Q3.
Resultater i CLs mesterkval kan virke begge veje. I Q2 skal Esbjerg håbe på flest mulige overraskelser for de 11 hold, der har en koefficient højere end Esbjerg. I Q3 skal Esbjerg modsat håbe på at alle seedede hold med en koefficient højere end Esbjergs, maksimalt 10, holder deres seedning. Hvis de møder et useedet hold med højere koefficient end Esbjerg er resultatet self ligegyldigt i denne sammenhæng. Hvis alt flasker sig, kan CLs mesterkval rykke Esbjerg 3 pladser op, mens den i værste fald kan rykke Esbjerg 7 pladser ned.
Generelt sker der ikke voldsomt mange store overraskelser i Q2 og Q3 af CLs mesterkval. I sidste sæson røg kun et seedet hold med en høj koefficient ud i Q2, mens kun 2 gjorde det i Q3. I denne sæson er der ikke et umiddelbart et meget stærkt useedet hold som Ludogorets i Q3; AaB er vel nærmest bedste bud på en potentiel stor koefficientmæssig overraskelse. Derfor tror jeg også maks at mesterkvallen vil rykke Esbjerg en plads op eller ned. Det ligger vel heller ikke lige til højrebenet for Grasshoppers eller Limassol, men de har dog muligheder mod et eller to af de seedede hold. Der skete utroligt mange overraskelser i EL-kvallen sidste år, men i en gennemsnitlig sæson vil der vel ske 3-5 overraskelser for de 15 hold. Derfor vil meldingen herfra nok være svag optimisme i forhold til en seedning fra Esbjerg, men ikke mere end det.