Det forbavser mig, særligt at læse den kommentar om egne tilskuere, der jubler ved udsigten til et rødt kort til Muamer (!).
Tålmodigheden er kort. Opbakningen går hurtigt til højlydte suk, råben efter og hån af egne spillere.
Korrekt observeret.
"Bag målet" supporten er der dog næsten ubetinget, som du nævner - men der ligger et kæmpe stykke arbejde for klubben i at genopbygge resten af fankulturen på BWA. Et stort udvalg af burgere og drinks gør det ikke alene.
Den bedste måde vil i sagens natur være at vinde kampe.
Men eftersom vi endnu ikke har den fornødne kvalitet og mangler midler til at indkøbe spillere, som kan gøre forskellen, er det desværre nok ikke en realistisk mulighed pt.
Jeg tror, at hvis holdet og trænerstaben udviste gnist og gejst med ild i øjnene og kamp efter kamp gav sig 100% ville opbakningen være intakt. Vi mangler en Austin mentalitet som hiver hele holdet op når de synker sammen.
Vi er mange, som undres at Brajanac får al den spilletid selvom han på ingen måde bidrager med mål eller gør sine medspillere bedre.
Når San stadigvæk udtrykker sin tilfredshed med Brajanac er det efterhånden som at høre på "komiske Ali" foran Bagdads byporte.
Det fordrer ikke opbakning på lægterne og man tænker, at der nok skal en skade eller et rødt kort til før Brajanac tages fra banen.
Men det er naturligvis ikke i orden at håbe på at han får rødt kort.
Jeg kommer ca. 3 gange om året på BWA selvom køreturen er 400 KM hver vej, det gør jeg gerne og glæder mig hver gang.
Jeg er kommet på lægterne siden 79, hvor jeg var knægt i Esbjerg, så jeg har oplevet mange op og nedture med EFB.
Men på stadion oplever jeg det samme som dig, at stemningen og opbakninger lider et kæmpe knæk i øjeblikket og har gjort det de
seneste år. Stemningen er blevet mat. Meget af forklaringen findes naturligvis i PMG perioden - men den er gud ske lov overstået nu.
Jeg tror publikum og fans efterlyser en stålsat "vilje til sejr" og en holdånd, som er villige til at dø med støvlerne på for klubben. Det vil brede sig til lægterne på BWA.
Så gør det ikke noget vi så taber, hvis du oplever at træner og alle mand på banen kæmper indædt for at vinde og gir sig 100%.
At San slet ikke skifter Brajanac ud og forsøger noget andet virker laissez faire på det betalende publikum.
Entusiasmen og stemningen må starte på banen og hos trænerteamet. Så kommer den også på lægterne.
Vi må håbe på bedre tider!