Redigeretsøn 11. aug 2013
Jeg var ikke selv på stadion, men kan læse, at det er gået lystigt for sig.
Et forbud mod at medbringe fans, er jeg helt generelt i mod. Også hos AGF, eller hos Brøndby og FCK, er de fleste udeholdsfans fornuftige mennesker. Og udeholdsfans er væsentlige, for at opretholde den stemning og nerve, der ofte giver kampene lidt ekstra kolorit.
Til gengæld skal de - formentlig "narkofyldte" voldsmænd, der tænder på at genere fredelige mennesker, dog opleve langt mere lynkonsekvens, når de skejer ud.
Politiet burde, i en periode, håndtere en konsekvent, nul-tolerancepolitik til superligakampene, og med nødvendigt mandsskab fiske ballademagere/balladegrupperinger ud, på tribunerne, så snart de pisser det mindste ved siden af. Og skulle det få medløbertosser til at hidse sig op, så må de sgu´ også med en tur ud i salatfadet.
Idéen om, at politi på tribunerne provokerer, er et udtryk for en feminiseret, venstresnoet blødsødenhed, som fredelige mennesker så må betale prisen for.
I kombination med de, om nødvendigt flere kameraer, og vidnebeskrivelser fra kontrollørerne, skal de skyldige straffes - jf. den almindelige straffelov suppleret med markante, årelange stadionforbud - inkl. meldepligt - på den nærmeste politistation, når deres hold spiller, ude og hjemme.
Det er på tide, at vise, hvem der bestemmer på stadion - ikke mindst for at beskytte fredelige borgere, medfans og andre, der blot gerne vil nyde en fodboldkamp live på stadion.
Vh.
Adriaanse