Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, @womble, mange undrer sig med garanti over Allan Agerholms udtalelse i går. Han er jo ellers super fornuftig når han kommunikerer.

Vi må indstille os på, at indeværende sæson allerede er forspildt med San ved roret. Vi har brug for en bedre og mere fodboldbegavet træner, gerne med erfaring som er længere end Sans.
Den ny træner skal med garanti bruge de første 5-10 kampe for at få sit udtryk og stil implementeret hos spillerne.
Ligeledes skal der indgydes gejst og spilleglæde hos spillerne, så deres job bliver en fornøjelse.
Derfor må indeværende sæson vel handle om at overleve i 1. division og få vendt Sans dødsspiral hvor klubben ender dybt i mørket.
Brydegaard har også en aktie i nedturen - den må bestyrelsen og Allan diskutere med ham.

(nu mangler vi blot, at @Æsjærg kan se at ulven skam for længst er kommet og at det er farligt at lade stå til når krisen kradser)
Vores opspil fungerer ikke.
Lausen er væk, og San håber på at Hvidt kan udfylde den rolle, men han er helt væk i dag. Det samme er Bjerge og Arronsson. Ingen af de 3 kan lægge den lange aflevering og det var godt at se Tjørnelund tilbage.
De er simpelthen nødt til at få en defensiv midt som kan styre opspillet. Kan Maden ikke spille den plads?
Det der boldflytteri og "jeg vil ikke lave en fejl" spillen rundt, duer ikke.

Jeg syntes Kolawole, strand og Amfopo var gode idag, men de er jo ret alene.

Nøj, hvor vi mangler en styrmand i forsvaret ...
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Øv en skidt indsats. Bortset fra målene og de sidste 5 minutter, hvor er fighterviljen ?
Hvorfor skal vi altid hen til 85. minut før der bliver fightet ? Og så alt det småspil foran mål i begge ender. Det er godt nok svært at være trofast tilhænger lige nu. Det er det samme hvert år til sæsonstart. De gode spillere er solgt for småpenge og tilkøbene er ikke sammenspillede. Stort tungt suk. Det ser svært ud nu. Man må håbe at forårssæsonen er bedre og kan kan forhindre nedrykning.
Fans der boycutter holdet fordi de ikke må bruge pyro, er ikke rigtige fans.
Personligt, med den frygtelige sæsonstart, sælger jeg gerne sæsonen for alt med en markant afstand ned til nedrykningsstregen. Top 6 vil selvfølgelig være dejligt, men virker langt væk med den blodfattige indsats.
Jeg siger ny træner, nyt fokus, så hurtigt som muligt.
Hvad tænker I?
@Ontrack og Womble

Jeg er helt enig og undres...

Det sejler fuldstændigt - både på og udenfor banen.

Jeg har arbejdet professionelt med kommunikation i 20 år. Og jeg har aldrig set noget lignende. Måske lige med undtagelse af, da lokummet for alvor brændte og det hele stod i brand tilbage i den vildeste PMG-periode.

Den måde, man vælger at kommunikere på, er ærligt talt helt til hest.

De udmeldinger, man er kommet med på det seneste, er en blanding af at lave strudsen, altså man gemmer sig, og samtidig så virkelighedsfjern, når man så udtaler sig i medierne. Hvad end det er Aggerholms håbløse udmelding, Brydegaards seneste interview eller Struncks måde at negligere problemerne på(den vildeste whatabout-ism, hvor han sammenligner med tiden under PMG).

Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor man har ansat en kommunikationsansvarlig, hvis det her er niveauet. Hvad laver Kenni egentlig? Må du(jeg ved du læser med) ikke eller kan du ikke?

Man kommer ikke med nogen som helst udmeldinger selv. Ingen. I en periode, hvor vi er i spillemæssig krise og vi samtidig står foran en økonomisk redningsplan, som snart udløber. Man er bare bomstille og gemmer sig i katakomberne under Gl. Vardevej.

Bare se i dag. Der endnu intet meldt ud efter endnu en forsmædelig indsats. Ikke et eneste citat fra nogen omkring klubben, intet referat. Intet som helst.

Det eneste er en latterlig FB-post, hvor man takker for opbakningen. Det er decideret tonedøvt. Vi har lige været til en kamp med 2.200 tilskuere - det laveste antal i årevis.

Hvad laver Aggerholm, Brydegaard, San og Kenni Poulsen? Hvor er I henne? Hvorfor er I stille?

Vi fans er frustrerede og modløse. I imødekommer os slet ikke. Giver os ingen svar eller forklaringer eller forsikringer.
Annonce