Hvad er det helt præcist I vil have de skal melde ud? Altså udover I gerne vil have det bliver meldt ud at San er fyret? Hvad er det så de kan sige der vil få jer til at tænke, når så er alt jo godt. Tror I ikke på at de arbejder internt på at rette op på det? Har de ikke meldt ud at det ikke er godt nok og de er skuffede?
Efter Fredericia kampen kom både Agerholm og Brydegaard hen og snakkede med de utilfredse fans. Det vil jeg ikke ligefrem påstå er at gemme sig.
Hatten af for, at de stiller sig op der. Det er ikke nemt at stå ansigt til ansigt med utilfredse fans. Men resten af os, der følger klubben, hører det jo ikke.
Syntes netop ikke, at de har meldt det klart nok ud. Agerholm når jo endda i sidste uge inden Køge-kampen at pege på, at man stadig går efter spille med i toppen. San peger ret ofte på, at der er positive ting at hæfte sig ved.
Bare det at komme i top-6 vil nu kræve, at vi snitter 2 point pr. kamp i de resterende runder af grundspillet. Det er jo et virkeligt højt snit. Hvordan kan det være realistisk, når man kigger på situationen?
Jeg ville da vildt gerne have, at de tre herrer, Agerholm, Brydegaard og San hver især melder ud nu fra deres perspektiv.
Agerholm kunne jo passende komme med den realistiske målsætning(og snart gøre os lidt klogere på fremtiden efter den økonomiske redningsplan udløber til maj), Brydegaard kunne stadig nå at give en status på sit transfervindue og de samlede tanker bag køb/salg og trupsammensætningen, mens San så kunne sætte lidt flere ord på, hvad han reelt ser af lyspunkter og hvordan der arbejdes på de relationer - eller mangel på samme - der nu tales så meget om.
Derudover kunne en anfører, hvis vi altså havde haft én rigtig en, jo forsikre os fans om, at de er ærgerlige over, at de ikke har leveret godt nok endnu, særligt på hjemmebane, men at de sgu vil knokle røven ud af bukserne for at komme tilbage på sporet.
Det handler ikke om, at nogen skal hænges ud. Det handler ikke om at kaste nogen under bussen. Det handler om, at vi fans er et vigtigt aktiv, som de altså også skal huske at tilgodese og imødekomme. Og det kræver ikke nødvendigvis helt vildt meget, men lidt mere end de gør lige nu.