Når tilbage til fodbolden, og kampen i morgen. Kender ikke noget til polakkerne, men udfra hvad jeg har kunnet læse mig frem til, så er det ikke et hold vi skal have den store frygt for - dermed ikke sagt, at de skal undervurderes, men vi skulle være et bedre hold end dem. De er tilsyneladende et fysisk stærkt hold, med en god højde på deres mandskab, så vi skal nok være ret opmærksomme på standardsituationer. Deres svaghed skulle være omkring hurtigheden, hvor vi skal have vores spillere ud og løbe med dem. Kan vi få sat en Ankersen og Fellah ordentligt op, så står vi med gode kort på hånden.
En formodet startopstilling: Dubravka, Knudsen, MJ, Gomes, Johnson, Lyng, Andersen, Bergvold, Ankersen, Fellah og Pusic.
Jeg tror Lekven bliver sparet i morgen og derfor starter på bænken, det samme kan heller ikke afvises med Knudsen, hvor Stenderup går ind og tager hans plads. van Buren kunne måske også starte, men synes ikke han har vist nok, der berettiger ham til en plads i start-11. Det samme kan vel siges om Lyng.
Hvad er jeres bud?