@Womble
Jeg kan se vi aldrig bliver enige, men pas nu på med at tro kun dine holdninger er de rigtige.
Det mindes jeg ikke lige, at jeg har påstået.
Jeg vil nærmest påstå, at jeg aldrig nogensinde, har kritiseret nogens holdninger, så længe de ikke nærmest er racister eller noget andet ligeså åndsvagt.
At have en mening om et emne, er ikke det samme som at have en holdning om det. Det står dig selvfølgelig helt frit, at mene både det ene og det andet, men dine holdninger får du ikke lov til, at have i fred.
Hvis du har en holdning om en anden person, som du ikke kan understøtte med andet end noget, som jeg opfatter som værende i retning af, at jeg kan ikke lide ham, fordi han har rødt hår, er grim og ser kedelig ud. Ja, så kan du bande på, at jeg vil kritisere dine holdninger, og sætte spørgsmålstegn, ved baggrunden for disse holdninger. Du får aldrig mig til, at være en del af, det stiltiende flertal.
Kort sagt, jeg accepterer at være uenig med folk, og at folk ikke har samme mening om et emne, som jeg selv har. Men dine holdninger vil jeg aldrig give fred, hvis det er noget, som går imod mine egne. Det kan være det er mine holdninger der er forkerte, men det finder jeg aldrig ud af, hvis jeg ikke udfordrer dine og derigennem mine egne holdninger.
Fodbold er følelser, og at du tager den med ro, når klubben ikke har formået at vinde endnu, er godt for dig. Jeg er derimod ved at gå ud af mit gode skind for efb betyder rigtig meget for mig.
EfB betyder umådelig meget for mig, men derfra og så til at gå i total panik, og råbe og skrige om den ene uretfærdighed efter den anden, der er der altså langt for mig.
EfB har ikke på nogen måder handlet ulogisk ift. den strategi, som er fastlagt for klubben. Derfor har det på ingen måder overrasket mig, at transfervinduet har haft det forløb, som det har. Jeg har sådan set sagt det hele tiden, at der ikke ville komme nogen som helst forstærkninger, fra "en højere hylde", før EfB var sikre på deltagelse i EL gruppespillet.
Vi skal sådan set være lidt glade for Vestergaards skade, som sandsynligvis er eneste årsag til, at vi har hentet Söder. Med EL exit er der jo ikke brug for en bredere eller stærkere trup.
Min holdning er at vi i Esbjerg ikke skal sammenligne os med klubber som SønderjyskE og Silkeborg. Esbjerg er danmarks 5. største by og derudover har byen et kæmpe opland. Vi bør engang imellem kunne måle os med AaB og Midtjylland, men det er alt for sjældent tilfældet og det syntes jeg i høj grad skyldes mangel på ambitioner.
Nej, det er ikke din holdning, det er noget du mener. Du må meget gerne lære forskellen, da det gør det meget nemmere, at føre en diskussion, uden folk bliver for nærtagende.
Og nej, EfB skal selvfølgelig ikke måle sig med SønderjyskE og Silkeborg. Men det betyder heller ikke, at EfB skal måle sig med FCK eller BIF. Jeg er med på, at EfB skal måle sig med AaB og FCM, men ligenu, skal EfB ikke oversatse i forhold til dem. Det er meget kløgtigere, at tage den med ro, og lade den midtjyske spenderemaskine bruge løs på luftkasteller. EfB står godt ift. AaB og FCM. Men for at konkurrere med AaB og FCM, er det ikke et spørgsmål om at købe ind, men derimod, at investere i talentudviklingen. Hvilket også er det man hører fra klubben.
Læg dertil, at det for ledelsen til enhver tid ikke er et spørgsmål om, at sørge for succes her og nu, men derimod at sørge for muligheden for succes i al fremtid.
Og så kan man hyle op om, at der skal bruges penge for at tjene penge, men hvor mange af dem der hyler det op, er det lige der har formået at tjene penge på den måde?
Jeg forstår fuldt ud folks frustrationer, men man kan ikke kritisere ledelsen for, ikke at gøre sit job, når de blot adlyder det bestyrelsen har vedtaget. Den strategi som der er lagt for klubben, skal følges til punkt og prikke, og det gælder også eventuelle ændringer i budgettet. Hvis bestyrelsen siger nej til, at der skal bruges penge, så må de ikke bruge penge.
Hvis man vil have lavet om på strategien, må man købe nok aktier til at få indflydelse.
Men lige meget hvad, så er de næste kampe meget vigtige, og der får vi et svar på hvor stærk truppen reelt er. Efter to gange 14 dages kamppause, bør det vi ser mod FCV og Hobro give et godt praj om hvor stærk truppen reelt er.
Personligt tror jeg, at vi går en lorte-efterårssæson i møde, da jeg tror det bliver hårdt at trække truppen op på det niveau, som de bør kunne præstere på. Men når sæsonen er ovre, er jeg overbevist om, at de ender med en placering imellem 5. og 8. pladsen.