Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg var meget overrasket over, hvor lidt vi egentligt bød ind med. Vi var totalt overmatchet på samtlige parametre, og ikke engang et reélt angreb kunne vi mønstre udover Roms solotur.

Koeman er efterfølgende ude sige, at dette var det bedste mandskab han nogensinde havde mødt. Derfor skal City også have kredit for at vise et vanvittigt højt niveau - jeg sidder bare og er skuffet over, at vi ikke tilnærmelsesvis kunne byde dem op til dans. Der skulle så to straffesparksredninger til, før vi fik et point, og det er altså meget bekymrende.

Synes vi har leveret en lang række slatne indsatser, efter den ellers lovende start. Idéen med Cleverley var fin på taktiktavlen ift. presspil, men faldt total til jorden, da vi i praksis slet ikke lagde noget pres.

Jagielka, 2 straffespark.. Han skal tage sig sammen.
Her var der medvind på cykelstien. Synes der var nogen kampe i Martinez anden sæson hvor alle de små marginer vippede den anden vej, så godt at få i hatten i en periode hvor spillet ikke har været prangende.

Stekelenburg og Lukaku de eneste der kunne komme på Citys hold, så alt i alt tilfredsstillende.
Everton = Evigt liv eller pengene tilbage
Enig, men vil nogen være venlig at bringe mig det store overblik? Hvordan kommer vi fra det nuværende niveau til at kunne spille en reel jævnbyrdig kamp med City? Ok, de er måske top 10 i verden, men det er man jo, når man fører PL.

For mig ser det ud, som om vi simpelthen mangler dygtige fodboldspillere. Det er sgu lidt tungt at konstatere, hvordan Stones i en ny sammenhæng pludselig ser næsten komplet ud.

Klasse er noget, vi må arbejde frem, man kan ikke bare købe det, som United så fint illustrerer nu på tredje-fjerde sæson. Pogba, er han overhovedet bedre end Fellaini?

Jeg er sikkert naiv, men spillere som Davies og Dowell ligner nogle med virkeligt potentiale, og det kunne være fantastisk at få dem sluset ind i en tidlig alder, så de på længere sigt kunne bære holdet. Det vil nok bare føre til lejlighedsvise afklapsninger, og det gider man jo heller ikke. Spurs har gang i noget af det rigtige, unge teknisk dygtige spillere alle sammen med gumption og grit. Det er dem, jeg er mest imponeret af.

Nå, det var et fint point, men det så også rimelig perspektivløst ud.
Den tanke jeg primært sad med var, at Spurs jo netop formåede at mose City og vinde 2-0 med deres høje pres. Der var en verden til forskel på den præstation, og så den ynkelige fodboldspillende præstatation vi leverede. Og burde Spurs ikke være en klub vi skal måle os med? De er lysår foran, med en manager der efter min mening er en af de bedste, og det kommer ligeledes også til at tage os et par år at ramme det niveau.

Det undrer mig derfor ikke, at vi efter nogle måneder med Koeman, må have en destruktiv tilgang til nogle kampe for at få point på kontoen. Vi kan ikke først klage over Martinez´ naivitet og så også være utilfredse, når Koeman går all-in på Mourinho-style og det tilmed giver point på kontoen.

Der er ingen tvivl om, at vi ganske enkelt mangler bedre fodboldspillere. Jagielka lavede 2 straffespark, og han har i et par sæsoner ikke lignet den spiller han var i den sidste tid under Moyes og starten af Martinez-perioden. Jeg ser ham udskiftet i næste sæson.

Samme kan siges som Barry. Det er ganske enkelt en falliterklæring at sætte sin lid til en 35-årig spiller, der imod bedre hold bliver overmatchet på fysik og fart. Der er en grænse for hvor fodboldklog man kan være, og medmindre man ikke spiller for Barca eller Bayern, så vil man blive udstillet, når modstanderholdene er bedre.

Døllen og Mirallas har skuffet mig helt ekstremt. Det var nu de skulle gribe chancen og jeg mener faktisk, at det er dem der er faldet mest igennem. For min skyld kunne vi sagtens sælge Mirallas, og så hente en klassespiller ind. Pengene er jo intet problem.

Barkley er også et stort spørgsmålstegn. Drengen har været skrupforvirret i et par sæsoner i træk nu, og han har tydeligvis svært ved at leve op til Koemans forventinger. Det må være et stort slag at se Cleverley spille fra start..
Vince, jeg er rystende enig i det med Mirallas og Dølle.
De kan noget af det, der ser spektakulært ud i enkeltsituationer, men leverer ikke det grundlæggende rugbrødsarbejde, som skal hjælpe holdet. Der har Spurs-spillerne fået indprentet i knoppen - Lamela er et eksempel, selv Eriksen - at man skal løbe og slås, og så kan det lækre lægges på, når omstændighederne er til det.
Mirallas og Dølle har stadig ikke forstået, at truppen er en enhed, der vinder kampene sammen. Og når de ikke forstået det nu, kommer de nok aldrig til konklusionen. Afsted med dem, når lejligheden byder sig. Mirallas´ fysik kan heller ikke holde til det spil, der skal spilles. Dølle har ikke lungerne. Frem til da, er de begge i bedste fald gode jokere at sætte ind i 2. halvleg.
Jeg tror stadig på Barkley. Hans stats er meget, meget overbevisende, men han har brug for at blive passet godt på og frem for alt aflastning, så holdets succes ikke afhænger af ham. Sådan er det jo nu, fordi det er ham, der skal servicere Lukaku.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at en Tom Davies på trods af hans alder vil kunne tilføre rigtig mange gode ting til den midtbane koeman har stillet de sidste par kampe. I stedet for cleverley, som vel er indbegrebet af alibibold. Han byder ind med alt for lidt. Ingen tvivl om at energien skal lægges i at hente mere kvalitet i bredden og så til kanterne. Dølle og mirallas byder simpelthen ikke ind med nok og vi er alt for afhængige af at lukaku skal lave målene. Og så en midtbanespiller med lidt intelligens tak. Dog vil jeg stadig påpege at det point mæssigt har været en god start og der er rettet meget op på sygdommene fra Martinez æraen
Ja, der er rettet op på nogle af Martinez fejl. Forsvaret står igen solidt, og spillerne virker generelt i bedre form. Der er dog stadig en svaghed over for indlæg, hvilket har resulteret i 4 af de 6 mål der er scoret mod Everton i PL. 5 af dem, hvis man regner Stekelenburgs selvmål med. Det hænger muligvis sammen med at Everton har PLs lavest forsvar. Der mangler også en kvalificeret afløser for Lukaku og Barkley.

U/23 holdet vandt i går 6-3 ude over Reading efter at have været bagud 2-0. Niasse scorede et hattrick. 6. sejr er 7 kampe for U/23 holdet.

U/18 holdet vandt 5-2 i lørdags ud mod Stoke efter at have været bagud 2-0. I den kamp scorede midtbanespillere Hornby 4 mål. U/18 holdet har i deres sidste 5 kampe scoret 22 mål og lukket 11 ind.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Der er dog stadig en svaghed over for indlæg, hvilket har resulteret i 4 af de 6 mål der er scoret mod Everton i PL. 5 af dem,

Skulle lige til at nævne det. Naturligvis spiller højden en rolle, men faktorer som positioneringsevne og koncentration har været de helt store problemer for os. Det positive vi kan tage med so far under Koeman er, at de fleste af målene har vores forsvarsspillere ganske enkelt været overmatchet, modsat under Martinez hvor de flere gange stod og snorksov i feltet. Her tænker jeg i særdeleshed John Stones. En mand der har højden med sig, men under Martinez var alt for laissez faire i spillet uden bold.
Ikke mange kampe vi spiller med den tidlige exit i Mickey Mouse Cup.
Jeg håber, at Koeman udnytter tiden, men tænker at der må gå noget rastløst personnel rundt på Finch Farm. Skal Davies, Dowell og for den sags skyld Niasse - hattrick i U23-kamp forleden - ikke spille for at blive bedre?
Nå, vi ser.
Nederlag til Burnley vil varsle et tungt efterår. Sejr det modsatte. Vi skal hænge på nu.
Jeg håber at folk som Davies dowell og Liam Walsh bliver udlejet til vinter , gerne til championship så de ka få lov til at spille på et nogenlunde niveau
Annonce