Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er fuldstændigt rigtigt, at han slet ikke udviser samme grad af lidenskab for Everton som Moyes og i særdeleshed Martinez gjorde.

Men omvendt så hænger Koemans meget ærlige og sandfærdige facon fint sammen med den øget "professionalisme" klubben gennemgår med Moshiri ved roret. For uanset hvor passioneret vores klubejer, bestyrelse og manager har været, så kan vi ikke benægte, at der har været hygge-stemning i klubben i alt for lang tid.

Spillere har haft det trygt og godt, og nu kommer der en manager med en rygrad af stål, og det gennemsyrer hele den udvikling klubben er igennem. Det tror jeg var hovedårsagen til at Lukaku tog endnu et år.

Og Yobo, med de sidste par sæsoners skuffelser på skuffelser, handler det nu så ikke bare om, at vi får kørt nogle resultater hjem og lader romantikken ligge for en kort stund?

Jeg tror ihvertfald at Koemans facon er lige præcis det klubben trænger i den udvikling den er i. Jeg er dog enig i, at han skal til få ro på med div. udtalelser.
Kan egentlig godt lide selve koemans facon, havde nogen bildt mig ind at Everton ville lægge i toppen af ligaen efter 10-11 runder, ville jeg have grinet, men mon ikke koemans tilgang har haft afgørende indflydelse herpå. Han bør dog afstå fra at blive fedtet ind i mediecirkuset
Vi skal altså heller ikke glemme, at vores nuværende placering også er præget af, at kampprogrammet har været godt. Jeg synes vi har leveret nogle kloge og gode præstationer imod hold der er dårligere og ligestillet, men jeg er også lidt skræmt af, hvor stor forskellen er på os og de bedre hold.

Uden at lyde pessimistisk (men forhåbentligt realistisk) så går vi også en tid i møde med masser af kampe, og som altid er vi sårbare hvis bærende spillere får skader eller karantæner. De største slyngler er pg. spillere der er nummer 13-18 i truppen, som ganske enkelt ikke leverer og bidrager. De skal i langt højere grad steppe op - også i januar hvor vi mister Gana og Bolasie - hvis vi skal gøre os forhåbning om at bevare vores position i tabellen.

Og så er jeg også overbevist om, at vi skal have et meget godt januar-vindue, hvis vi skal gøre os til i subtoppen.
Vi får forhåbentlig et meget aktivt og konstruktivt vindue. Ellers frygter jeg godt for præstationerne i månederne efter nytår. Steve walsh holder vidst et seminar her i weekenden, om klubbens scouting og transfer strategi på længere sigt, nu må scouting setuppet også være på plads med ansættelsen af Laurence Stewart
Ja, vinduet bliver helt klart afgørende på kort sigt ift. at opnå en respektabel plads i tabellen når sæsonen er omme.

Jeg synes dog også, at klubben allerede nu skal til at tænke langsigtet på en række afgørende pladser.

På målmandsposten har vi helt afgjort nogle udfordringer. Stekelenburg har leveret nogle gode præstationer, men hans mangler bliver også for ofte udstillet. Vi skal have en keeper der leverer stabilt, da tryghed og tillid er meget vigtige faktorer ift. at få en defensiv organisation til at fungere. Bare se på den vi havde for 3 sæsoner siden.

Baines begynder også at udvise aldringstegn, og jeg tror næppe han når fordums styrke. Det samme kan siges om Jagielka, og spørgsmålet er, om de alternativer der er, er dygtige nok. Jeg kan personligt ikke se hverken Oviedo og (desværre) Garbutt som langtidsholdbare løsninger. Derudover er Galloway centerback i min optik, og på højre back er alternativet til Coleman ret så ringe. Vi har unge spirrende spillere som Browning, Pennington, Jonjoe Kenny og Holgate - men udover sidstnævnte, så tror jeg ikke på, at nogen af de andre for alvor bider sig fast.

Barry skal snart på pension, Cleverley er alt for gennemsnitlig, det er meget op ad bakke for Besic, McCarthy ved vi ikke hvor står og Gibson er bare Gibson.

På kanterne viser hverken Lennon eller Mirallas nogen evner til at gøre en forskel, mens Døllen har svært ved at finde fodfæste og et talent som Dowell har det svært under Koeman.

Oppe foran er det ret så sørgeligt med Konen, Niasse og Valencia og det ser ikke ud til, at Koeman har den helt store tiltro til hverken Henen eller Duffus.

Med andre ord: vi har et væld af spillere som ganske enkelt bare ikke kan leve op til de nuværende forventninger om at være en del af suptoppen. Alt alt alt for meget hviler på for få skuldre, og det skræmmer mig gevaldigt, hvis Williams, Gana, Bolasie eller Lukaku løber ind i en skade.

Pga. det ret så ringe sommervindue med skuffelser på skuffelser, så ser jeg januar-vinduet som det mest afgørende januar-vindue i nyere tid i klubben. Vi skal ud og lave et par større markeringer, så forudsætningerne for en respektabel slutplacering er så gode som mulige. Vi skal heller ikke glemme at vi skal være attraktive til sommer, hvor alle forventer Lukaku siger farvel, og nye kvalitetsspillere skal løfte niveauet.

Det er en kæmpe opgave Steve Walsh står overfor - både på kort og lang sigt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
VV, utroligt, men jeg er enig i alt, hvad du skriver!
Jeg tror på Holgate, og jeg tror på Galloway. Jeg tror på Davies og på Dowell. Så er der købt en ung striker fra Coventry, tror jeg nok, som lyder lovende.
Men det bliver svært at få sluset drengene ind, når vi samtidig kræver en god placering her og nu og pisser ud af Liga Cup´en på ynkelig vis.
Jeg har ikke forstået, hvorfor WBA har skrottet Galloway. Har de overhovedet brugt ham?
"Men det bliver svært at få sluset drengene ind, når vi samtidig kræver en god placering her og nu og pisser ud af Liga Cup´en på ynkelig vis."

Spot on! Og her er det jo netop de her breddespillere vi skal kunne stole på i de mindre cup-turneringer, og som de unge spillere også skal læne sig op ad. Ikke engang Norwich kan vores breddespillere (+ et par stjerne) slå, og det siger ærlig talt meget om, hvor slemt den gruppe har leveret. Helt utroligt egentligt, med tanke på, at vi har en manager der giver spilletid hvis man præsterer, og derfor synes vejen til spilletid kort ift. andre managers der stædigt holder fast ved den samme start-elever.

Galloway er næsten et lige så stort mismatch til WBA som Serge Gnabry var i sin tid. Egentligt underligt Pulis vælger at tilknytte ham, når knægten med al tydelighed ikke har muller nok eller en fanden-i-voldskhed til hans betonfodbold. Han mødte vidst også op i en ret så ringe form.

Men ang. vores talenter, så skal vi heller ikke male fanden på væggen. Calvert-Lewis virker spændende, og udover Galloway, Holgate, Davies og Dowell så viser Liam Walsh også glimrende takter indtil videre. Problematikken opstår ved selve indkørslen af dem, hvor vi hverken er gode nok eller har råd til at give dem chancer i PL.

Ja, stort problem at nærmest ingen af talenterne har udsigt til spilletid. Har før nævnt at jeg ikke ser flere af de nuværende marginalspillere (Gibson, cleverley, Kone etc) være synderligt bedre end de som mest begår sig på U23, Walsh, Dowell, Calvert-Lewin
Præcis! Ingen af de nævnte spillere giver Koeman grund til, at man ikke hellere skulle rette skuden imod de yngre spillere, der trods alt kommer med noget optimisme og gå-på-mod.

Jeg har også en lidt "syret" teori, der går ud på, at de spillere ganske enkelt ikke er professionelle nok til den standard som Koeman sætter. At de ikke er dygtige nok er hvad det er, men jeg tror mange (inkl. stamspillere) kæmper med at leve under hårde betingelser som Koeman stiller.

Jeg tror også at mange spillere oplever et større kulturchok, da forskellen på Martinez og Koeman nok ikke kan være større overhovedet. Men sådan fungerer det i de klubber vi så gerne vil sammenligne os med, og så er det altså bare ud af vagten, hvis man ikke kan leve med presset.
Bestemt ikke syret. Folk som Kone, Gibson, cleverley, tildels oviedo og egentlig også Funes Mori lader ikke til at de virkelig brænder for at gøre en forskel
Annonce