I aftes noterede jeg, at Chelsea spillede deres reserver, men i samme omgang tænkte jeg, at det gjorde vi også. Eller gjorde vi? Realiteten er, at holdet er i så ringe forfatning efter Koemans groteske famleri, at ingen aner, hvordan vores foretrukne 11´er ser ud. Vi startede med Mirallas og Lennon, to spillere, som de fleste ønskede at slippe af med i sommer. I går repræsenterede de fornyelsen af holdet!
Kun én ting er jeg sikker på: DCL er et fund og bliver en kæmpe spiller i fremtiden, forhåbentlig for Everton. Atletisk, hurtig, stærk, boldsikker. Når han bliver lidt mere målfarlig, er han topklasse.
Det får mig til at spekulere på, om vi ikke bare skulle gamble, og så spille de unge og sætte holdet op til dem. I går var jeg overrasket over, hvor godt Beni spillede. Ham havde jeg aldrig hørt om. Kenny er ikke god nok, synes jeg, så han må ud, når holdets hjerte vender tilbage, Coleman.
Jeg kan ikke udholde at se på hverken Schneiderlin eller Gana mere. Klaassen og Sigurdsson gider jeg heller ikke. Til gengæld savner jeg Barkley, men det løb er sikkert kørt.
McCarthy er vel den eneste spiller, vi overhovedet har i truppen, hvor modstanderne tænker, at han er irriterende at spille over for. Til gengæld afleverer han konsekvent bagud eller sidelæns, men samme lidelse har jo Gana og Schneiderlin. Sigurdsson giver mig NFL-associationer. Man ser kun fjolset, når bolden ligger stille og han kommer luntende.
Hvad med denne opstilling:
-------------Pickford----------
Kenny--Jagielka---Keane--Baines
------------McCarthy-----------
Lookman--Davies--Rooney--Vlasic
---------------DCL-------------