Snak

Mere indhold efter annoncen
Yannick Bolasie bliver højst sandsynligt lejet ud til Fenerbache. Interessant træk, og mon ikke det ikke også sender meget stærke signaler til Ademola Lookman?

Der må snart gerne ske noget på "ind-siden" i klubbens transfervindue, omend det er positivt, at der er fjernet en del dødvægt.

Jeg håber der er hold i Mina og Malcom-rygterne, selvom jeg tror det er usandsynligt.
Hvilke ændringer bør der ske i den nuværende trup, så den ikke er uharmonisk og ubalanceret som tilfældet var sidste sæson?

Spillede jeg FM ville jeg gøre således:

Målmandsteam: Pickford + Stekelenburg
Pickford bliver en nøglespiller for os, og Stekelenburg er en god erfaren og habil backup-keeper. Ingen grund til ændringer.

Venstre back: Baines + ???
Baines er fortsat 1. valg, men vi er skrøbelige når (og ikke hvis) han bliver skadet. Jeg håber fortsat vi signer Kieran Tierney, men jeg har også en idé om, at Marco Silva rater Antonee Robinson højt. Tør vi forfremme ham til backup?

Højre back: Seamus Coleman + Jonjoe Kenny
Fantastisk team, med en af ligaens bedste højre backs og årgangens bedste engelske spiller som backup. Ingen grund til ændringer.

Centerforsvar: Michael Keane + Phil Jagielka + Mason Holgate + Ashley Williams
Michael Keane bliver også en nøglespiller for os, og har været stærk i pre-season. Jagielka bør være reservere, Mason Holgate bør udlejes til Championshio for at styrke hans mentalitet og modenhed og Ashley Williams skal sælges. Bliver Holgate ikke udlejet, så skal vi blot hente en midtforsvar der kan gå direkte ind som makker til Keane. Yerry Mina er min drømmesigning.

Defensive breddespillere:
Skal beholdes: Cuco Martina. Giver truppen bredde ved at kunne dække mange pladser.
Skal udlejes: Calum Connolly.
Skal sælges: Brendan Galloway + Matt Pennington + Tyias Browning

Det efterlader os med 6 forsvarsspillere vi skal beholde og så skal man overveje om Robinson skal være backup og om Holgate skal udlejes eller ej.

6´er-positionen: Morgan Schneiderlin + Mo Besic + Beni Baningime
Schneiderlin er pt. vores bedste 6´er, og selvom jeg synes han er ringe, så skal han ikke sælges før en 1:1-erstatning er fundet. Jeg kan godt leve med ham som 6´er i denne sæson, men jeg så helst, at klubben forstærkede sig markant her. Besic bør blive solgt og Beni skal beholdes som backup. Et dejligt talent.

8´er-positionen: Idrissa Gueye + Davy Klaassen + James McCarthy + Tom Davies + Joe Williams
Gueye bør være 1. valg med Davy Klaassen som back-up. Jeg har dog tvivl om Gueyes offensive kvaliteter som 8´er, hvor Klaassen trods har mere at byde på offensivt. Sagen er bare den, at holdet ikke spiller godt med Schneiderlin og Gueye. En overvejelse kunne også være at spille Gueye som decideret 6´er, omend jeg ikke tror Silva har det i tankerne baseret på hans udtalelser om Schneiderlin og pre-season.
James McCarthy er en dejlig spiller, men desværre også skadesplaget. Tom Davies bør efter sidste sæsons elendighed blivet udlejet og det samme er gældende for Joe Williams.

10´er-positionen: Gylfi Sigurdsson + Kieran Dowell
I min optik et skønt playmaker-team, hvor man endelig ser ud til at give Dowell en chance for at begå sig i 1. holds truppen. Ingen grund til ændringer.

Det efterlader os med 7 midtbanespillere, hvor man skal overveje, om Morgan Schneiderlin bør erstattes, om Gueye skal spille 6´er og om Tom Davies skal udlejes eller ej.

Wings: Theo Walcott + Ademola Lookman + Yannick Bolasie + Kevin Mirallas + Nikola Vlasic
Med Yannick Bolasie snart til Fenerbache, så ser vi noget tynde ud på wings. Pt. er Walcott vores bedste spiller, og det er skønt at se, at Ademola Lookman ser ud til at få en stor rolle. Det fortjener han, efter hans lejeophold i Leipzig.
Nikola Vlasic bør blive udlejet, da han ikke kan tilføje truppen den kvalitet den skal bruges, og det samme gør sig gældende for Kevin Mirallas.

Vi skal derfor ud og hente 1-2 wings, hvor man skal afgøre om Lookman skal være fast starter eller ej. Vi får selvfølgelig ikke Wilfried Zaha, og Malcom-rygterne ser ud til at være døde. Måske Richarlison?

Angribere: Cenk Tosun + Sandro Ramirez + Oumar Niasse + DCL
Et okay angreb, men bestemt heller ikke mere. Silva har udtalt, at Niasse bliver, og spørgsmålet er, hvor det så efterlader Ramirez og DCL? Ramirez skal sælges, og jeg kunne sagtens se idéen i at udleje DCL i en sæson i Championship.

Det efterlader os med 5 offensive spillere.

i alt: 20 spillere, såfremt Mason Holgate, Tom Davies og DCL bliver udlejet.




Noget alternativ startopstilling til kampen mod Lille:

Stekelenburg
Kenny, Pennington, Williams, Robinson
Connolly, Klaassen, Besic
Ramirez, Niasse, Vlasic

Hewelt, Hilton, Coleman, Jagielka, Holgate, Baines, Gana, Davies, Schneiderlin, Sigurdsson, Dowell, Mirallas, Evans, Calvert-Lewin, Tosun

Lookman, Bolasie, Walcott og Martina døjer med skader/sygdom
VAR OUT, Premier League = Corruption
Foreløbig det meste opløftende i pre-season. Selvom det kun er halvleg.

Klaassen fik ret uheldigt et mål annulleret og startede ret godt. Ved bolderobringer fedtes der desværre stadig for meget i stedet for at vende spillet - men der er et meget bedre pres end i sidste sæson.

Mest iøjefaldende har Antonee Robinson været - såvel fremme som defensivt. Hvis det er hans niveau ville jeg hellere spille ham end Cuco.

Vanen tro udskiftes vel hele holdet. Gad godt at Klaassen blev inde; vis ham lidt tillid. Sandro har også fortsat den opadgående kurve.

Var jeg Silva lod jeg dem med gode 1H blive inde. Vi får se.
-- COYB --
Startopstillingen med FC Porto:

Stekelenburg
Coleman, Jagielka, Keane, Baines
Davies, Schneiderlin, Dowell
Sandro, Tosun, Mirallas

VAR OUT, Premier League = Corruption
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Systemet i 4-3-3- kan tydeligt ses, med Schneiderlin som 6´er, Davies som 8´er og Dowell som 10´er.

Glæder mig til at se highlights fra kampen.
Mærkelig kamp mod Porto.

Første halvleg fortsatte den opadgående spillemæssige kurve. I 2H faldt det så helt sammen og lignede foruroligende meget sidste år. Porto havde luret at boldsikkerheden bagerst ikke er i top så deres tre forreste meget nemt kunne stoppe al opspil inden det kom igang.

Det er muligt at Keane har haft selvtillids-problemer, men hans hjerne slukker simpelthen for ofte til at spille på dette niveau. Jeg ville hellere spille de andre midterforsvarere inklusive Feeney end ham. Han er nu min primære sælg-og-kom-videre. Efterfulgt af Bolasie.

Schneiderlin viste ret gode takter, ligesom Mirallas - mens Sandro var meget aktiv med endnu mangler et slutprodukt. Han er stadig en skuffelse - men ikke som Keane.

Besic er ikke just min favorit, men han har faktisk gjort det godt. Ham ville jeg sælge hvis buddet var godt.

Vlasic synes jeg faktisk også har været god; mere defensivt arbejde og bedre link-up med de andre end Sandro. Vlasic er dog ikke fløj, men reelt central - så han kæmper reelt mod Gylfi, Klaassen, Dowell, ...

- - - -

Mht truppen - hvor jeg er uenig med @vincevega på nogle punkter:

Holgate ville jeg hverken sælge eller leje ud, da han som minimum er det næstbedste midterforsvarer klubben har - så han skal starte når han kan.

Robinson synes jeg så interssant ud; blev fanget lidt nu og da - men der noget ungdommelig frygtløshed som holdet har savnet. Tierney ville jeg kun tilføje hvis han er et mega-talent. Endvidere lyder det som om man er blevet enige med Barcelona (men ikke spilleren) om Digne.

Midterforsvaret kunne faktisk godt bruge John Stones nu - eller en der ikke er bange for bolden. Pennington ville jeg beholde, mens Browning og Galloway skal videre.

- - - -

Det lader til at der snart sker ting, da Marco Silva er citeret for:

"I now know what I want to do, and I will be making some big decisions over the next few days"

-- COYB --
Udfordringen med Mason Holgate er, at han netop heller ikke har fodboldhjernen og mentaliteten med sig, til at begå sig på det niveau, som klubben ønsker at bevæge sig på. Han har alle fysiske- og spillemæssige kvaliteter, hvorfor det kunne give god mening at give ham 50-60 kampe på Championship-niveau. Vi så hvor godt det gjorde for Kieran Dowell i sidste sæson.

Det ligner vi signer Richarlison for 44 mio. pund (35 mio + add-ons), og så har klubben budt 22 mio. pund for Digne.
Er godt nok uenig om Holgate.

At han ikke er den færdige vare på dette niveau, er jeg enig i - men mener at han bliver det ved at spille på dette niveau og ikke 9 måneder hos fx Derby.

Generelt tror jeg man skal passe på med at udlåne unge spillere der allerede har været startere (Holgate, Galloway) - mens der er 99% upside ved at gøre det med dem der ikke rigtigt har kunne få foden indenfor (Dowell, Browning, Pennington).

Ved ikke hvad jeg synes om Richarlison til den slags penge. Det gode ved ham er at han uden tvivl gerne vil hertil og spille for Marco Silva.

Digne kender jeg intet til - og spørgsmålet er hvordan han håndterer trinnet ned.

Det rygtes i øvrigt at Klaassen afløser Delaney i Werder Bremen til omkring 12M. Stort tab og trist at transfervinduet gør at man ikke liiiige kan se om Silva kan bruge ham. Det skulle afhænge af Klaassen selv, men han har før sagt nej og bliver desværre fyrsteligt betalt.
-- COYB --
Spændende køb, Richarlison, men priserne er gået helt amok. En prisstigning på 400% på et år. Godt det ikke er i Netto.
Spiller han på fløjen? Er det så Wallcot, der kommer i klemme? Det håber jeg ikke.
Tør næsten ikke tro på noget i år. Var jubeloptimist sidste sommer, men det blev da hurtigt skudt ned.
Synes egentligt vi har spillet meget godt i de træningskampe jeg har set, men fuck hvor er vi uskarpe foran mål.
Læste lige at Barkley havde gjort det godt i Chelseas første rigtige træningskamp. Jeg ønsker absolut intet ondt for ham, men holdt op hvor vil det gøre ondt helt ind i knoglerne, hvis han får succes hos Chelsea.
Jeg er helt sikker på, at han allerhelst ville være blevet hos os, hvis det fjols til Koeman ikke havde ødelagt det hele.
Annonce