Tre åbenlyse fejl af Silva i dag:
1) At starte med en halvskadet Baines uden kamperfaring. Selvfølgelig laver han straffe efter 5 minutter, og måtte erstattes efter en halv time.
2) At starte med Walcott over Lookman, i en kamp hvor modstanderen stiller sig tilbage og spiller kontrabold, giver absolut ingen mening. Vi har netop brug for Lookmans bevægelser og driblinger i mellemrummet, og jeg synes også, at vi mangler Bernards gode fod og teknik.
3) Vil man spille Tosun, så skal han have indlæg. At man ikke har instrueret vores backs eller Walcott til at trække ud og smide indlæg kan jeg ikke forstå. Nu har Tosun spillet 45 minutters chanceløs fodbold, hvor han nærmest kun har spillet one-touch-fodbold.
Derudover bliver vi naturligvis straffet på en dødbold lige inden pausen. Banens farligste hovedspiller, Raul Jimenez, står total fri. Jeg kan simpelthen ikke begribe, at vi er så hamrende ringe til at dække op i luften, når man vel karakteriserer Keane og Zouma som gode i de højere luftlag. Hvad fanden i helvede er det der foregår?!
Dødbolde og zoneopdækning er vores akkileshæl i denne sæson, og vi er så ringe, at vi kan blive udstillet af hold som Lincoln og Millwall. Selvfølgelig går det galt i Premier League, og vores spillere har åbenbart ikke fattet, at de skal stoppe med at lave frispark ude for feltet. Så hellere lade modstanderen løbe med bolden, for selvom en chance potentielt kan blive stor ved at lade ham løbe, så giver man bare en større chance væk ved at fælde ham.
På den positive side, så er det rart at se Davies steppe op, og Gomes har været god. Sikke en hammer han får fyret af!