Snak

Mere indhold efter annoncen
Baines er ude af derbyet, mens Mina i princippet er klar - men vel næppe starter med mindre der er 3 bagerst fra start. Og selv i den situation ville jeg tro den midterste ville være Jagielka, da han kan give noget tiltrængt orden.

Schneiderlin gjorde det overraskende godt og bør måske spille i stedet for Gomes? Walcott bør jo ikke starte, men gør det nok vanen tro. Richarlison kunne man sige det samme om.

I den omvendte kamp havde Everton overraskende nok taget på midtbanen og drønede ofte lige igennem uden at det dog blev til mange chancer for det ufokuserede angreb. Liverpool opgav efterhånden at spille igennem midtbanen og lossede den mest efter Salah og Mané - og jeg vil tro de prøver det samme denne gang. Især Mané havde en god kamp (hvilket han ofte har i derbys) og vil nok skulle spille overfor Coleman og Keane - hvilket vel ret beset er det mest bekymrende. I den anden ende mener jeg Lookman ville kunne få krammet på deres rugbrøds-agtige venstre-back sammen med DCL og Gylfi.

Spørgsmålet er hvad der er smartest at gøre? Det er jo Liverpool der har brug for points og alt for ofte har Everton spillet lige i hænderne på dem. Så det taler for en bus-parkering hvor deres løbere ingen plads får og man til gengæld prøver at snuppe dem på kontra.

Pickford
Coleman/JJK Jag Kurt Digne
Gana Schneiderlin
Lookman Gylfi Bernard
DCL

Man kunne også starte Richarlison og lade Bernard komme ind som i tirsdags. Og Walcott starter jo nok - desværre - i stedet for Lookman.
-- COYB --
Richarlison og Gomes bænket.

Det virker som om de 11 med bedst indstilling er valgt. Desværre er Keane og Walcott blandt dem. Men ellers rimeligt nok.
-- COYB --
Decideret skørt at pille DCL ud, synes jeg. Ærgrer mig over, at vi ikke vandt.
Helt enig. Det forstod jeg slet ikke.

Ville gerne høre om nogen i det hele taget kan opfinde en grund til at det var en god ide.

Ellers en ok indsats. Selv havde jeg svært ved at beslutte om jeg synes man skulle parkere bussen eller prøve at være opportunister. Synes Silva og holdet balancerede det rimeligt.

Håber på bedre spil i de næste hjemmekamoe, da det ville hjælpe Silva betragteligt at få et resultat.
-- COYB --
Lige efter Tosun kom ind havnede et frispark hos ham - og netop i den situation havde jeg forventet en bedre afslutning fra ham. Men i det hele taget lignede kampen et old-school derby i og med at tingene ofte gik hurtigere end nogle af holdene kunne håndtere. I 90erne var der en del hårde frispark i sådanne derbies, men det går ikke længere. Tilbage står så bare en kamp på lavt teknisk niveau.

Men ellers er det ærgerligt at man ikke slog et ret mekanisk og ordinært Liverpool-hold der har svært ved at få resultater uden at have alle marginaler med sig. Utroligt at de har været foran City.
-- COYB --
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I det øjeblik VVD skifter til en stor klub, så er de færdige. Han er godt nok dominerende.
I det øjeblik VVD skifter til en stor klub, så er de færdige. Han er godt nok dominerende.


Helt enig. I går var en decideret magtdemonstration, hvor han var komplet overlegen i samtlige af hans indgreb. DCl mødte også sin klare overmand, og det er vel også okay, at han overfor VVD ikke formår at gøre det store væsen ud af sig.

Jeg synes, at det var et frygteligt og røvsygt derby. Jeg er godt nok kun fra 1990, men jeg forestiller mig, at der var mange derbies i 90´erne som blev spillede på samme måde som i går, og det kommer der virkelig ikke meget brugbart ud af.

De danske kommentatorer var okay, og jeg synes de fremhævede to vigtige pointer:

1) Der blev nævnt, at det kun virkede til, at Everton havde trænet hen imod at destruere Liverpools spil, og faktisk ikke lægge nogen plan for, hvordan man kunne nedbryde Liverpool og rent faktisk vinde.

2) Evertons chancer blev skabt ud af tilfældigheder. Gang på gang blev der slået en lang bold op, og i de fleste tilfælde tabte man 1. bolden, og var derfra okay til at fange 2. boldene og håbe på, at der skete noget ud fra det. Det gjorde der så bare meget sjældent.

Jeg synes også, at Marco Silva træffer nogle besynderlige dispositioner foruden for opgøret. Man vælger at starte med Schneiderlin igen, hvilket betyder, at man har en midterakse af utrolig ringe teknisk kvalitet. Keane og Zouma er decideret dårlige på bolden, og vælger derfor den sikre løsning med lange bolde. Hvordan skulle man dog kunne levere noget okay fodbold, når midteraksen er disse spillere? Og lod I mærke til effekten da Gomes kom på banen?

Jeg begriber simpelthen heller ikke, at Walcott fortsætter med at spille. Han er simpelthen uhyggelig dårlig og har absolut intet slutprodukt i sig. Hvor bliver Ademola Lookman dog af?

Jeg tilslutter mig også koret af forundringen over, at DCL blev erstattet af Tosun. Hvad skulle Tosun dog kunne bringe? Udover løbevilje og tons?

Jeg synes man med denne form for destruktiv tilgang til fodbolden i høj grad undervurderer sig selv. Ganske rigtige tabte vi i Liverpool, men der blev altså leveret en mandfolke-indsats modsat i går som jeg synes var ynkeligt og jammerligt. Holdet vågnede op efter at Richarlison og Gomes kom på banen, så det viser jo, at holdet rent faktisk godt kan spille fodbold. Ikk´ Silva?

I går var vel det sidste som sæsonen kunne byde på at interessante kampe. Spørgsmålet er så, hvordan de resterende kampe bruges bedst?

Hvis Silva insisterer på fortsat at bruge Schneiderlin og Walcott, så gider jeg ikke bruge et sekund mere på Everton i denne sæson. Brug dog de her gratis kampe til at give de unge spillere en række kampe med kontinuerligt spil, og vise dem, at det er dem man satser på i næste sæson. Ellers skrider de jo bare eller er pigesure på bænken.
Enig. Uden ham var de ikke i nærheden af titler. Godt køb.

Et OK resultat der må give Silva bare en lille smule ro så der kan bygges på de lysglimt der trods alt er.

Sæsonen har været en sølle gang øllebrød uden et eneste positivt overraskende resultat - men forhåbentligt holdet (og hjemme-publikum der var fantastiske igår) nu kan mande sig op til at vinde en eller flere af de kommende tre hjemmekampe mod ManUtd, Chelsea og Arsenal. I det hele taget har tilgangen mod topholdene (minus City) været væsentligt bedre og ikke i nærheden af de vanlige kapitulationer. Der mangler ´bare´ resultater.

Angrebet må nu være DCL, Bernard, Gylfi og Richarlison. Eksperimenternes tid er forbi.
-- COYB --
Jeg synes Richarlison var overraskende god ude på højrekanten, og derfor ville det passe mig fint, at man spiller ham i den side i resten af sæsonen. Der er for mig at se, en klar skævvridning mellem vores kvalitet på venstrekanten og i den modsatte side.

Bernard er en dejlig lille spiller, og jeg kan også acceptere, at han spiller på bekostning af Lookman. Men så længe Lookman ikke spiller på bekostning af Walcott, så synes jeg, at det er en hån imod ham.

Hvorfor afvise alle disse bud fra RB Leipzig, hvis man alligevel stiller sig tilfreds med det Walcott leverer?

Man gav Lookman 2-3 kampe i træk i starten af 2019, og ganske vist formåede han ikke at sætte sig igennem for alvor. Men hvad regner man med? Se lige hvordan Marcus Rashford brænder igennem, når han har en træner der rent faktisk tror på ham og giver han 100% tillid.

Jeg siger ikke, at Ademola Lookman ville kunne brænde igennem på samme niveau. Men det der med at give ham sporadiske indhop og flå ham ud efter kun et par kampe fra start, er jo decideret destruktivt for en ung spiller, der allerede har vist klubben og omverdenen, at han kan præstere fortrinligt i Bundeligaen og også er klar til at smutte.

Vågn nu op, for ind i helvede også.
Ja, jeg synes også, at det kunne være rart at nærme sig en fast opstilling. Den skal så laves om næste sæson, for vi skal jo have en striker på højere niveau.
Jeg ved ikke, hvor det efterlader DCL. Jeg er ret vild med ham. Synes han har hele pakken, fart, kontrol, styrke, men han er ikke på nuværende tidspunkt kold nok foran mål, slet ikke. Han har en ret god goals per minute-statistik, men det er ikke afgørende scoringer, han sætter ind. Men altså i går, ingen angriber i verden kunne have fået noget ud af at ligge fremme alene over for VVD, når den kom ned fra himlen med sne på. Jeg synes, at DCL havde mange fine løb og ind i mellem fik raget den til sig og sendt en medspiller godt afsted.
Gomes pyntede, men måske har Silva tænkt, at han spiller for risikobetonet. Det giver så bare ikke mening at spille Schneiderlin, der helt uden at kreere noget, giver den væk alligevel. I hvert fald tre gange var store fejl fra hans side med til at sætte deres kontrafase op. Men ok, han har tomahawkhår, og det ser jo smart og krigerisk ud. Gab, mand. Han skrev også et eller andet ævl på Twitter efter kampen, så man skulle tro, at vi faktisk havde vundet. Men det gjorde vi ikke. Lad os holde fast i det. 0-0 mod Liverpool er altså ikke noget at fejre.
Annonce