Årsagen til at det skulle vende er, at der hersker en taberkultur i klubben der betyder, at spillerne og trænerne flopper hver gang forventningerne er skyhøje og der er noget på spil. Og når vi så hænger med røven i vandskorpen, så kan spillerne pludseligt godt præstere, og så sidder vi forvirrede tilbage som fans.
Det hele sejlede da vi skulle tage "næste skridt" med Bobby og Koeman og det hele sejler nu for anden gang, hvor vi forsøger at tage skridt med Brands og Silva.
Måske det var derfor, at vi var så gode under Moyes? At han holdte os i en tro om, at vi aldrig ville kunne bide skeer med de store drenge? Og måske også derfor, at vi rent faktisk præsterede et flot pointgennemsnit under Fat Sam? Måske det er årsagen til, at vi gang på gang altid slutter sæsonen godt af, fordi der ikke længere er en skid på spil?