Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er meget tæt i år, og det kan vise sig både godt og skidt. Vi er stærkere end Watford, men ellers er det ikke indlysende for mig, at vi er bedre end noget andet hold i ligaen. Til gengæld er vi heller ikke nødvendigvis dårligere end United.
Men alt det der med top 4, der var mulig at crashe i år, det kan vi godt glemme. Leicester og Chelsea er langt. langt bedre end os, og vi er heller ikke på niveau med Spurs og Gunners. Så det kan blive alt fra 7. til 19. pladsen, vil jeg mene.
Jeg er træt af Silva, men ser ingen realistiske alternativer, og som Morsor glæder jeg mig over, at Davies, Holgate og DCL præsterer. Det er alt sammen af nød og ikke efter Silvas plan, hvilket helt klart er skræmmende og bare understreger, at det hele roder.
Hvad tænker I om Gylfi? Han er for god en spiller til ikke at være med på holdet, mener jeg. Men hvor skal og kan han spille?
Gylfi har været usynlig og ringe i hans første 9 kampe i år. Men jeg må erkende, at han har været god i de to kampe han er kommet ind fra bænken. Han er ganske enkelt for god til at sidde derude.

Problemet er bare, at Iwobi er langt bedre centralt end fra kanten. Så spørgsmålet er., og dette er skrevet med forbehold, om Gylfi ikke skulle en plads længere ned nu hvor Gomes er skadet? De er omtrent lige så langsomme, har begge god teknik og godt blik for spillet.

Jeg kunne godt være tilhænger af den løsning :-)
Haha, enig i det med tempoet. Måske er Gylfis spil for risikobetonet så dybt i banen, men jeg synes, at vi bør prøve den løsning.
Gylfi centralt længere tilbage lyder spændende. Spørgsmålet er bare om vi bliver for spinkle på det defensive?

Der kommer til at hvile et stort pres på Tom Davies.
Ja, Gylfi har vel ret beset intet spil uden bold, og man kunne gdt frygte, at han ganske enkelt vil blive overløbet. Der er Davies trods alt mere hårdfør og Delph mere mobil.

Vi skal bare huske, at der i Morgan Schneiderlin er en endnu langsommere spiller, og han har trods alt (desværre) spillet mange kampe for os.

Jeg tror bare, at den kommer til at hedde Delph/Davies. Ret håbløst.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Delph er heldigvis blevet skadet.

Synes Davies er noget mere fremadrettet end ham - så jeg ser gerne at Silva nærmest tvinges til at spille ham.

Og Sidebe er godt nok forbedret siden de første Bambi-skridt.

Hvis nu Richarlison blev på fødderne ville han måske få nogle af de ret mange frispark der begås mod ham. Det er sgu beskæmmende at se hvad andre klubber får.

Baningame spiller vistnok ret godt på U-23. Det er sgu fristende at hive ham op igen, da han gjorde det fint under Unsworth hvor alt andet ellers kollapsede. Det bliver lidt ungt, men Beni, Davies og Gylfi på midten er vel ikke umuligt? Et forsøg værd.
-- COYB --
Hm, jeg synes, at Delph var god mod Spurs.
Synes Delph mere ligner en ny Schneiderlin - bare mere skadet. De spiller begge omtrent lige meget fremad.

Kan godt være bekymret for at Silva er een dårlig præstation fra fyring. Og med en helt ny central midtbane der skal finde sig selv, er det ikke ideelt.
-- COYB --
Altså, hvis vi taber til Soton og går ind til landsholdspausen under stregen, må han være i fare. Den nye manager eller caretaker vil så have en hjemmekamp mod Norwich-kamp at starte med. Så afsættet er godt nok, tror jeg. Jeg håber, at vi vinder på lørdag. Silva har heller ikke været heldig med skader til bl.a. Gbamin og Gomes (også tidligere på sæsonsen), så han har ikke haft lejlighed til 100 pct. at udfolde sine ideer, hvis han altså har nogle. Han har ikke vist de store evner i forhold til at justere. Jeg tror ikke på ham, men håber, at jeg tager fejl.
Måske får Gomes-skaden holdet til at rykke sammen, men i første omgang bliver det mod et hold, der skal vise sit hjemmepublikum, at de skammer sig over et 0-9 nederlag. De kommer nok med rimelig meget motivation, og det kan vi sgu nok ikke håndtere. 3-1 til dem.
"... må han være i fare."

Det er ikke kun ham der er i fare - det er hele klubben.

Everton har rekorden for flest sæsoner i træk i den bedste række i engelsk fodbold, og den rekord har vel ikke været mere truet siden starten af 00´erne.

Okay, måske da Fat Sam reddede røven på os efter Koeman og Walsh.

Annonce