Jeg er skuffet over approachen til kampen, og den absurde opstilling må være et udtryk for, at Carlo ganske enkelt ikke stoler på de kantspillere, som sidder på bænken. Personligt er jeg skuffet over, at Anthony Gordon ikke fik lov at vise sig frem, og han må ganske enkelt være enormt skuffet over at blive fravalgt.
Hele vores kreative motor manglede. Vores spil stiller høje krav til vores backs, og nr vi så samtidig mangler James´ visioner og Richarlisons arbejdsraseri og hurtighed, ja, så står vi tilbage med et hold der ikke engang har niveau til PL. Derfor taber vi nemt til Southampton og Newcastle.
Det er bekymrende, at klubben bevæger sig på tynd is på den måde. Når vi stiller i stærkeste 4-3-3 kan vi spille med mod de bedste, men går det mindste galt i form af skader og karantæner, så har vi ikke engang niveau til ligaen.
DCL viser, at der er bund i hans spil, og at han er klar når den mindste åbning venter sig. Men han skal fodres, og januarvinduet bliver desværre pisse vigtigt, for der skal investeres i bredden, så vi kan holde vores 4-3-3 når stamspillerne er ude, og ikke ty til mærkværdige lappeløsninger som i går.