Snak

Mere indhold efter annoncen
Med alle de skader vi nu er ramt af er det svært at klandre spillere og træneren for dagens resultat.

Jeg synes egentlig der var god indstilling og arbejds indsats, men der mangler tydeligvis noget kvalitet.

Jeg tænker det bliver svært i de resterende kampe. Selv hvis vi får nogle af profilerne tilbage er de nok ikke helt oppe i gear inden sæsonen er færdig, når de lige har været ude i en kortere eller længere periode.

Vi må håbe det bliver bedre næste sæson :-)
Eneste chance faldt til Iwobi (!) lige omkring de 90. Ville ellers have elsket at han tvang mig til at æde mine ord. Men 0-0 kan Everton ikke brokke sig over.

Individuelt var der ingen (måske minus Gylfi) der skildte sig negativt ud; alle spillede egentligt isoleret set fint nok - men holdmæssigt fungerede det aldrig.

DCL manglede; Richarlison er - trods hans aldrig svigtende arbejdsindsats - bare bedre når DCL tager slagene i feltet.

Godfrey klarede Welbeck ret godt. Tror på længere sigt at det er rigtigt godt for ham og Everton at han er kommet til at spille meget mere end nogen som udgangspunkt forestillede sig.

Holgate klarede både sin midtbane og midterforsvar upåklageligt. Jeg vil helst have at han omskoles, da jeg synes arten af de straffespark han gennem tiden har lavet, indikerer at han reelt er midtbanespiller. Det er ikke missede tacklinger, men snarere unødvendige Pienaar-agtig tjat der er OK langt fra mål men fy-fy i feltet. Den rolle Lee Carsley havde - og en uskadet Allan har nu - synes jeg Holgate er bedst til; især fordi det frigør Tom Davies længere frem ad banen hvor han er bedre end Holgate.

Olsen spiller sin bedste kamp. Brighton stiller ubehageligt op ved hjørne med tre i det lille felt - og han klarer det egentligt, måske med lidt hiv og sving.

Coleman var også god - men det er anden gang han bliver pillet ud i den afgørende fase (og sidst kostede det) - så måske han bare ikke har luft til mere. Hans top-niveau (og de bedste ting fra idag) er stadig godt - men jeg forstår godt de der mener der skal en ny en ind til pladsen. Der skal bruges kvalitet i 90+

Gylfi synes jeg faldt igennem. OK - DCL mangler, så der er en mindre at fodre - men en håndfuld gange var han for langsomt-opfattende i noget boldomgang og mange ting slutede desværre med ham.

Tom Davies har oppet sig gennem noget tid og jeg er ikke længere per automatik nervøs når han har bolden. Hans mod kan jeg godt lide; selvom alle fprventer han taber bolden hver gang han har den tør han ting i et snævert rum - og idag slap han igen afsted med det. Jeg håber af hele mit hjerte at han finder en plads han kunne gøre sin egen.

Utroligt at Everton i det hele taget kan være i spil til europæiske pladser.
-- COYB --
Jeg synes simpelthen at alt den snak om Europa bør slutte. Indrømmet - vi var ramt af mange skader i går, men det var vi jo ikke mod Crystal Palace og Burnley. Vi har ikke klassen for øjeblikket. Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis vi køber godt ind til sommer, men når man får hold som Newcastle, Fulham, Burnley og Brighton til at ligne Man City, så er Europa en våd drøm.
Jeg er enig med Morsor i at var der vel ikke rigtig nogle, som skilte sig negativt ud, men jeg synes slet ikke vi fungerer som et sammentømret hold. Hvor Brighton flere gange spiller sig igennem vores forsvar, skal vi leve på individuelle aktioner og det gik altså ikke særligt godt. Vi havde vel ikke en eneste kvalificeret afslutning.
Jeg ved ikke hvad de laver på Finch Farm, men det kan da ikke være noget der skal gå hurtigt. Vi er gabende langsomme i omstillingerne, ingen drive, intet pres på boldholderen, hvorimod når vi har bolden i forsvaret og bliver presset ender det altid i panik og med en lang bold op ad banen. Er spillerne i god nok form?

Jeg ved godt, at jeg lyder negativ, men jeg var så meget oppe at køre da vi fik Carlo, men nu synes jeg bare vi er tilbage i det samme gamle Martines/Koeman/Da Silva mode.
Forstår det ikke, for jeg synes faktisk vi har mange gode spillere.

Og hvad sker der lige med vores skader? Kunne godt tænke mig at se en opgørelse for de andre hold? Er det bare os eller er det meget normalt? Der er jo næsten ikke en kamp, hvor der ikke er en spiller, som bliver skadet og nu har det så også spredt sig til træningsbanen.
@ Yobo. Er du forresten ikke en stor fan af Peter Reid?
Jo, kæmpe. Det er min yndlingsspiller. Warum?

Ikke så mærkeligt, synes jeg: https://www.theguardian.com/football/2019/nov/09/peter-reid-boris-johnson-everton-howard-kendall-interview
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg vi passe på med at sammenligne det nuværende øjebliksbillede med de tre foregående managers.

Martinez tabte aldrig omklædningsrummet, men Moshiri smed ham ud fordi han ville have Koeman. Koeman tabte 100% omklædningsrummet, og Marco Silva kunne ikke navigere i de mange skader og formåede aldrig at løfte klubben.

Carlo er fanget i et endnu værre skadeshelvede, men forskellen er, at han har en mere balanceret trup og med 100% opbakning fra fans, spillere og bestyrelse. Modsat de andre formår han at skrabe point sammen (særligt på udebane), og det viser trods alt en taktisk snilde der rækker udover de andres formåen. Derfor er det jo også helt vildt at tænke på, at vi ligger hvor vi gør.
Med den startopstilling vi havde i går, ville vi for faen ikke engang kunne score imod et League One-hold, og et eller andet sted tror jeg, at Carlo har indset, at det ikke rigtigt kan blive til mere end det. Og så er 1 point ude mod Brighton godkendt.

Det er åbenlyst, at holdet ikke har noget stabilt midterniveau. Starter vi i absolut stærkeste 4-3-3, så kan vi være med helt oppe, men når bare to eller tre startere er ude, så falder vi til bundklubs-niveau, og den blanding gør nok, at vi ligger lidt leverpostejsagtigt i tabellen. Ja, vi har floppet på hjemmebane imod dårligere modstandere, men omvendt har vi også slået bedre hold på udebane og fået overraskende mange point der.


Mission Europa, Yobo, er ikke urealistisk så længe resultaterne i ligaen fortsætter med at flaske sig for os. Europa-kvalifikation vil aldrig kunne hvile på os selv, så ja, vi er afhængig af de andre hold fortsætter med at floppe, og så må vi tage én uge af gangen. Kan vi få Allan og DCL klar til Spurs-kampen, så tror jeg godt vi kan få point selvom vi har haft det svært med dem på Goodison over længere tid.
Lad os se, VV.
Chelsea har et svært slutprogram, og vi har selv indbyrdes kampe mod både Tottenham og West Ham.
Men nu lyder det, som om jeg tror på det, og det gør jeg egentlig ikke. Forudsætningen for vores gode resultater har været Doucoures tilstedeværelse, egentlig ikke så meget Allans, overraskende nok. Vi havde i alt fald en fin stime uden ham.
Mon ikke meget afhænger af, hvornår vi får den næste sejr? Jeg tror, at tre point mod Spurs kan løfte os til et sidste push, men jeg forventer et nederlag.
Så I i øvrigt interviewet med Coleman i går? Han var ret cool og slog fast, at det ikke var i går, at vi tabte terræn, men forleden mod Palace og i de øvrige flophjemmekampe. Vand på Watchdogs mølle - uden at være en forklaring på, hvorfor en trup til 8-11. pladsen skulle kunne spille sig i CL. Det er meget tydeligt nu, at vores samlede trup ikke er stærk nok, og at vi måske endda samlet set har overpræsteret en smule i år.
Synes vi har haft masser af muligheder for at have samme antal points som f.eks. Leicester og West Ham til trods for de mange skader. Vi har på bedste Everton maner bare ikke udnyttet disse chancer. Noget som West Ham til gengæld har formået at gøre.

A propos West Ham så er de jo netop et eksempel på at man ikke bare kan anvende Yobos lidt underlige "logik" om at et hold ender på præcis den placering truppens styrke berettiger til. De har vel ligeledes en trup styrke omkring de 8.-11 bedste, men formår at udnytte andres off year samtidig med at de vinder de kampe der skal til. Jeg vil ikke afskrive dem til en overraskende CL plads.

Evertons trup er et resultat af de seneste års manglende visioner på indkøbs fronten, skiftende managers og panikkøb når resultaterne svigter.

De seneste 3-4 år har vi haft et hav af dyre fejlkøb på sindsygt lange kontrakter. Man bliver nogle gange overrasket over at nogle spillere man ikke har set i evigheder faktisk stadig snylter på vores lønbudget.

På trods af at Ancelotti ikke er fejlfri så mener jeg at det er bedst at give ham en relativ lang periode til at skabe sit eget hold med de spillere han og Brands ønsker.

Forhåbentlig købes der spillere med flere offensive kvaliteter, fart, teknik, målfarlighed og lederevner denne sommer. De er en kæmpe mangelvare i den nuværende trup. Vi har nok fightere på holdet, nu skal det balanceres med noget mere flair.

Resten af sæsonen skal i mine øjne bare overståes. Med de seneste skader kommer vi desværre ikke til at pille et slagkraftigt hold sammen, så i Princippet kunne jeg godt tænke mig at Ancelotti gav nogle af de unge noget erfaring. De kan da umuligt gøre det dårligere end Iwobi.
@yobo. Jeg har netop læst bogen. Den giver et rigtig godt indblik i, hvordan det var at spille fodbold på topniveau i firserne. Der blev godt nok drukket igennem. Hvis du vil låne den, kan du bare sige til.
Jeg synes ikke argumentet holder om, at hvis vi stiller med noget der ligner stærkeste opstilling kan vi spille lige op med de store holder længere.
Mod Crystal Palace, Burnley, Fulham og Newcastle stillede vi med noget der lignede stærkeste hold og tabte (Crystal Palace føltes som et nederlag), West Brom og Southampton vandt vi godt nok, men påstå lige at vi spillede godt.
Mod Chelsea og Man City stillede vi også stærkt op, men var milevidt fra at få noget ud af de kampe.

Jeg tror altså ikke 2 - 3 nye spillere kan fixe det. Der er noget andet galt, men jeg aner ikke hvad.
Annonce