Jeg er vild med transfervinduet indtil videre.
Vi har skippet en masse løntunge tåber afsted, ingen idioter får tilbudt store kontrakter som man gjorde før, unge spillere (Branthwaite, Simms, Onyango) beskyttes kontraktuelt og lejes ud til gode klubber for at udvikle sig yderligere.
Tarkowski er den bidske forsvarer vi har manglet siden Moyes, og han skal nok komme til at stramme organisationen op med hans spidskompetence.
Vinagre hentes på en leje med en lille købs-option (8 mio. pund), så nu har vi den fornødne back-up til Myko.
McNeil har vi jo været interesseret i før, og selvom hans sidste sæson målt på assist og mål var ringe (på et ringe nedrykningshold), så er der stadig tale om en 22-årig spiller med 130+ PL-kampe der performer rigtig flot statistisk (særligt på indlæg) og giver det ikke god mening når vi har DCL inde i feltet? Der er kun betalt 4 mio. up-front - resten er spredt udover den 5-årlige kontaktperiode.
Seriøst, det er altså allesammen low-risk, PL-proven spillere der kommer sultne og som er skaffet for småpenge. Der er jo præcis den retning vi i nogle sæsoner i denne tråd har håbet på klubben går imod. Ikke flere dyrtbetalte, CV-tinge idioter som ikke har hjertet med sig.
Cornet kunne ikke lade sig gøre, fordi Burnley skulle have alle 17,5 mio. upfront fordi de stadig skylder penge til hans forrige klub.
Det siger meget om den svære økonomiske situation Kevin Thelwell arbejder i, og så er det sgu godt gået det der er sket so far.
Kan vi lande Gana til vores 6’er-position (trods det homofobiske had-rygte), lade Barkley-rygtet forstumme, forlænge med Gordon og hente en CM og angriber, så er vinduet mere end godkendt, og overlevelse virker realistisk.
Undskyld for brugen af moderne ord: men det ser ud til, at vi er i en bæredygtig proces, som er radikalt anerledes end tilgangen under Walsh og Brands, og som virker til at fungere uden Moshiri og Kia Joorabchians indblanden. Vi gider ikke mere El-Ghazi-fis..
Lad os se hvordan det fortsat udvikler sig. So far, so good.