Jeg er helt på linie med dig, Yobo.
Der er tydelige fremskridt at spore. Jeg synes der bliver handlet klogt ift. transfers og Frank er bestemt ingen troldmand, og det er egentlig også okay, så længe man sidder med fornemmelsen af, at det er en bæredygtig udvikling. Jeg er helt sikker på, at vi med DCL havde haft flere point og egentlig også set en McNeil folde sig lidt bedre ud offensivt.
Ang. transfer, så kan vi forvente en god polstring til midtbanen i Gana og Garner, hvilket jeg synes er kloge og tiltrængte signings. Samuel Chukuwueze er vist på vej på en leje med en stor købsoption, og ud fra det jeg har set, er han bestemt også det vores offensiv skal kunne for at spille 4-3-3. Han er venstrebenet, hurtig, driblestærk og god mellem linierne. Alt i alt egenskaber der kan bidrage til en flydende og dynamisk offensiv stil, som særligt Gordon og Gray også kan være med på. Jeg er også sikker på, at vi nok skal se en McNeil være god i de små rum og ligge gode stikninger og ikke mindst indlæg.
Vi må bare krydse fingre for, at der er slutprodukt i de offensive spillere.
Jeg elsker Iwobis opblomstring. Han har sgu om noget fortjent det, efter en komplet håbløs mismanagement af ham af forrige trænere. Her tænker jeg særligt hans latterlige tjans på højre wingback. Han giver os løbevillighed, fornøden kreativitet og tempo. Nu skal han bare aflastes lidt, og det sker nemt med de nye signings til midtbanen.
Jeg har læst, at der er mange fans der er uforstående overfor, at Frank ikke vælger at skifte ud imod ligaens måske mest intense fodboldhold. You know what. Havde Gray været 5 cm. på den rigtige side eller Patterson scoret på hans 100%-chance, så var der sgu nok ikke nogen der snakkede om det. Og for det andet, så er det et stærkt signal til Gomes, Rondon mm., at de skal ud af vagten og ikke har nogen fremtid i klubben.
Jeg sidder med en god fornemmelse i maven. Jeg er helt tryg ved Thelwells gøren og laden, og jeg er tilfreds med trænerteamets tilgang til udviklingen af holdet. Vores skift til 4-3-3 klædte os rigtig fint, og jeg synes særligt Patterson viste, at han bare har erobret den højre back uden problemet. Han var virkelig god i går!
Vi får nok en snitter imod Kopites, og selvom det nok gør lidt ondt, så ser det rigtig fint ud hvis man kigger på det store billede.
Får vi landet Kudus også, og måske afskibet en enkelt eller to, så synes jeg vinduet har været 10/10, for jeg kan ikke se hvordan det skulle være gjort bedre under de økonomiske lænker klubben bærer på.
Vi har fået lederskab i bagkæden, massere af presence på midtbanen, og så skal den offensive kabale nok også snart gå op.