Både Denise og Moshiri er begge enormt gode til at spinne virkeligheden og fortælle, at klubben er veldrevet. Der bliver mange gange henvist til "The Strategic review" og Thelwells 120-punkts plan.
Sagen er bare den, at Everton er den absolut dårligste drevet fodboldklub i PL, og kigger man nøgternt på tal siden 2016 - både ift. net spend, liga-placering, cup-runs, antal trænerfyringer og underskud på balancen - så kan man måske argumentere for, at der ikke findes en anden klub der drives så åbenlyst amatøragtigt som Everton.
Og hvem betaler prisen?
Everton har fantastiske fans, og fansene kan kun se måbende til, mens vores fantastiske klub smuldrer, fordi der sidder åbenlyst inkompetente mennesker i toppen. Bill Kenwright har intet at lave i Everton, og det er mig uforståeligt, at man ikke har indset det forlængst.
Everton er en laughing stock, og spillerne (sendt Danjuma) undgår os, fordi der ikke er nogen der gider ind til det inferno og kaos, hvilket er super forståeligt.
Klubbens store FFP-problemer bekymrer mig meget, for vi er nok kommet til det punkt, hvor klubben ikke har råd til en nedrykning. Et optimalt scenarie i min bog vil være, at vi bærer os med stolthed indtil sommer, ansætter Bielsa som dermed har tid til at sætte sit præg på holdet, og så vil et år i Championship nok gøre os rigtig godt. Akkurat som det har gjort for Leicester og Newcastle.
Men har klubben råd til det? I don´t think so.