Snak

Mere indhold efter annoncen
Et spørgsmål til jer, som ind i mellem besøger Goodison:
Jeg har billetter til Fulham-kampen til mig og min søn. Vi flyver til Manchester, men tager vi en vogn videre til Liverpool, eller tager vi toget?
Jeg er ked af at købe togbilletter, hvis flyet skulle blive forsinket. Men det kunne godt se ud, som om togbilletterne kan blive udsolgt.
Hvordan gør I andre? Det virker, som om taxaen er billigere, hvis man er bare tre-fire personer …
Yobo

Vi har altid taget toget. Vi har så også kun været to.

Håber du får en sejr og fed stemning, men sker der ikke snart noget positivt, kan det sagtens blive grimt.
Vi er også kun to, så tog er udgangspunktet.
Tror vi får en ok start på sæsonen. DCL spillede 45 minutter forleden, så han holder måske helt op til tre kampe. Vi har en stærk midtbane, synes jeg. Så indtil folk går i stykker og bredden kommer i spil, skal vi nok være med.
Vi må se. Turen er lagt tidligt, mens håbet stadig findes ;-)
Vi plejer at være 3-4 og den normale procedure er efterhånden at tage flyet og så se om et tog passer når vi rent faktisk er der. Det afhænger jo af temperament hvor længe man gider vente samt om tiden kan fordrives ved at drikke.

En Uber/taxa plejer vist at koste GBP 60 (mener jeg) og tager en lille time - men er så til gengæld dør-til-dør, hvilket afhængig af vejret og hotellets placering i Liverpool kan være en fordel i sig selv.
-- COYB --
Lidt af en klublegende stopper i Everton

Kit-manager Jimmy Martin.

https://www.evertonfc.com/news/3614971/long-serving-everton-kit-manager-retires

Han startede åbenbart sin karriere i Everton som chauffør på 1. holdsbussen tilbage i de glade 80´ere.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Mere indhold efter annoncen
Annonce
“ Han startede åbenbart sin karriere i Everton som chauffør på 1. holdsbussen tilbage i de glade 80´ere. “

Ja, en fed historie med ham. Men den stakkel må også have lidt meget i al den tid!
Tænk at være en del af det cirkus i så mange år.
Startopstillingen til den sidte preseason kamp mod Sporting

Pickford, Patterson, Tarkowski, Godfrey, Young, Gana, Garner, Onana, Doucoure, Iwobi og Calvert-Lewin.

bænken:

Virginia, Lonergan, Hunt, Keane, Branthwaite, Mykolenko, Onyango, Gomes, Dobbin og Maupay

Kan ikke lige overskue formationen på midtbanen, hvem spiller til venstre?

I øvrigt herligt at Calvert-Lewin er klar, men hvor er Danjuma
VAR OUT, Premier League = Corruption
Jeg har i lang tid som Everton-fan fulgt med på sidelinjen i dette forum med stor fornøjelse - dog uden at bridrage selv.
Jeg vil derfor give et stort cadeau til bla. Yobo, Morsor, Vincevega og Tintin9 for at holde tråden kørende. Det er fantastisk med noget blåt blod, når alle omkring os herhjemme per automatik tror at de røde er holdet der er det ægte Liverpool... ´
Jeg vil give mit første og "korte" besyv med omkring dagens/gårsdagens træningskamp mod Sporting Lissabon. Grundet de forgående træningskampe var min frygt, at vi ville blive udstillet på The Grand Old Lady i dag. Vi har desværre vist et niveau mod Bolton og Stoke der var et stykke under PL-niveau. I dag viste vi dog noget der kan retfærdiggøre vores fortsatte tilstedeværelse i PL. DCL var tilbage fra start og hans fysik og styrke er ALTAFGØRENDE for at vi henter point ... (eller måske Chermiti´s?) da det afføder, at Doucoure, på trods af hans tekniske begrænsninger, kan søge rummene omkring modstanderens felt som en form for offensiv midt. Uden en stærk angriber vil alle vores tre centrale midtbanespillere blot fungere som stopklodser foran vores eget felt... Vi er afhængige af en stærk forward og to ivrige kantspillere. Dette leder mig videre til næste punkt; Iwobi og Garner fungerede IKKE som kanter. Iwobi har teknik, men mangler fart og kvalitet i indlæg. Garner behøver vi slet ikke at uddybe i manglende kvalitet og evne på den position for han er ikke kant...
Danjuma kan forhåbentlig udfylde tomrummet på venstre kant, men det skriger til himlen!!! at vi mangler en højre kant der har fart og kvalitet til at servicere DCL. Sulemana kunne være spændene, men er ligesom alt andet mere en våd drøm end en reel tro på, at det kommer til ske...
Af positive noter kan nævnes, at Onana spillede en rigtig fornuftig kamp. Han trådte i karakter, og viste noget af det format vi alle ved han har, men måske er bange for, at han holder tilbage fordi han føler han er for god til klubben. ´Krydsede´ fingre for at han brænder igennem og giver alt til klubben uden stjernenykker.
Branthwaite fik 45 min. og så yderst fornuftig ud. Stor fysik, og yderst acceptabelt spil med kuglen. Kan vi holde på ham kan blive et stort aktiv de næste par år.
At Maupay har fået så mange minutter i opstarten er decideret pinligt. Han har ingen evner i at føre en offensiv linje. At Salernitana er interesseret er fortsat en våd drøm der lever videre...!

COYB
Super velskrevet indlæg, COYB og helt enig, stor respekt til de velholdende, der har holdt tråden kørerne gennem mange sæsoner. Fedt at det var en god præsæsonmatch mod Sporting. Det virker som start 11 har tilpas kvalitet med McNeil og Danjuma og et par offensive kort mere, så der er gardering mod skaderne og så skal det nok lykkes med flere mål end sidste sæsons flade udbytte. Det bliver nok også vanskeligt - virker som markedet er gået endnu mere amok i transfersummer, så kun klubber med de helt dybe lommer kan være med. Hvad med den unge angriber fra netop Sporting - er han stadig i søgelyset?
Typisk at DCL overraskende er tilbage, spiller godt - og så allerede nu meldes ude af Fulham-kampen. Fair nok at Dyche ikke vil trække for store veksler og nærmest indrømmer at man har gjort det før - men det er sgu uholdbart.

McNeil er også ude ´nogle uger´ mens der håbes på Tarkowski.

Det er godt nok en Fandens måde at starte en sæson på hvor der virkelig bliver brug for undgå decideret uheld i en i forvejen ret tynd trup.
-- COYB --
Annonce