Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, det var sgu ærgerligt - men trods alt den bedste offensive præstation uden DCL mht chanceskabelse i årevis.

Desværre er der bare en stor del af fangruppen der er udenfor pædagogisk rækkevidde; at svine Maupay til er helt udenfor skiven. De to kæmpechancer han har er lige foran målmanden og ikke helt så trivielt nemme at score på. Synes der er andre der brænder langt større chancer.

Everton er bare heller ikke heldige. Det annullerede mål så helt reelt ud - men end ikke VAR kan hjælpe, da spillet er fløjtet dødt inden bolden trilles i mål. Synes faktisk han fløjter for tidligt; havde han ventet til den røg i mål kunne man måske have kigget på den.

Positivt var dog de mange skabte chancer og det mest aggressive pres-spil jeg nogensinde har set fra Everton. Hvis det kan opretholdes, er der en del modstandere med dårligere bold-omgang end Fulham der får det svært.
-- COYB --
Det annullerede mål forstår jeg heller ikke. Reglerne er vel ikke sådan, at spillere ligefrem skal flytte sig, når målmanden går efter bolden. Problemet i forhold til VAR er, at de intet kan gøre i den situation, da VAR ikke kigger på frispark.

Selvfølgelig skal man ikke direkte svine en spiller til. Maupay er bare den helt forkerte type angriber til Evertons spillestil.

Jeg kiggede lige på alle Evertons startopstillinger siden Dyche kom til som manager. 4 forskellige spillere har spillet som angriber fra start

Maupay har startet 5 kampe, og Everton har i snit scoret 0,6 mål
Gray har startet 5 kampe, og Everton har i snit scoret 1,4 mål
Calvert-Lewin har startet 7 kampe, og Everton har i snit scoret 1,43 mål
Simms startede 2 kamp hvor Everton ikke scorede (ude mod Liverpool og ude mod Manchester U)
VAR OUT, Premier League = Corruption
Harrison på sæsonleje lyder ikke helt tosset. Han har været rimelig markant hos Leeds og vil da være en forstærkning, som kan gå direkte ind på holdet.
Hm, jeg er ikke sikker, men lader tvivlen komme Elvis-fyren til gode. Når han engang kan spille. For han er åbenbart skadet.
Jeg fatter ikke, at der ikke bliver købt en striker mere. Det er muligvis svært, men vi skal have en mere. DCL bliver sandsynligvis skadet, og vi kan ikke satse så hårdt på Chermiti, kan vi?
I weekenden havde vi i hvert fald ikke tabt, hvis vi havde kunnet starte en bare nogenlunde striker.
Udover de manglende mål på de mange chancer, synes jeg faktisk Evertons svaghed i lørdags var højresiden i forsvaret; det var som om Garner og Patterson ikke var på bølgelængde - og det tror jeg Marco Silva så og efterfølgende borede han i det.

I sidste sæson spillede Iwobi ret godt cover for højrebacken - og det vil jeg foreslå man går tilbage til pronto med mindre Garner og Patterson lynhurtigt kan få et samarbejde.
-- COYB --
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Iwobi var vel kun flyttet over til venstre, da der ikke var andre der kunne spille pladsen. Garner er tydeligvis en nødløsning som højre fløj. Når McNeil, Harrison og Danjuma er klar igen, bliver der noget mere kamp om fløj pladserne.

angående angriber pladsen, mon ikke der findes en klub der er dum nok til at lave et direkte bytte med Maupay, for en anden angriber?
VAR OUT, Premier League = Corruption
Hvad med ham der Simms i Coventry? :-D
-- COYB --
Nå, så fik man lige en 4-0 afklapsning. Egentlig helt okay at blive udspillet af et Emery-mandskab, men det der bekymrer mig mest, det er, at holdet er håbløst på samtlige fronter. Presset er ikke koordineret, løbevilligheden var der ikke og selvom man starter med 4 centrale midtbanespillere på midten, så var det tilnærmelsesvis kun J. Garner der momentvis viste lidt niveau.

Pickfords tosserier kostede et straffe og SELVFØLGELIG kostede Keane i dag også et mål.

Der må hvile en forbandelse over DCL. Det så ikke godt ud, og har han brækket et kæbeben, så er det ihvertfald 3-4 måneder ude.

På nuværende tidspunkt er vi slet ikkd i stand til yde nogen modstand. Vi kan ikke engang forsvare, og det gør os vel nok til det dårligste hold i rækken pt.

Dyche er ikke en Everton-manager, og jeg hader at se den form for negativ fodbold der praktiseres.

I dag var et stort tilbageslag fra en ellers godkendt åbningskamp - vi må se os om efter en ny manager igen-igen.

Og nej, jeg er ikke i følelsernes vold. Jeg er faktisk ret afklaret. Der er forskel på måder at tabe på, og i dag var tydeligt, at spillerne ikke tror på projektet.
Spillerne er jo ikke dumme. De kan godt se, at der mangler offensive profiler i truppen. Så når de er bagude med 0-2 efter 25 minutter så kigger de rundt og spørger sig selv, hvem der skal score de to mål der som minimum skal til for at få noget med fra Villa Park. Der er bare ingen, og så tror pokker at hovederne kommer til at hænge og de ikke tror på det. I sæsondebuten mod Fulham blev der skabt godt med chancer, men der var ingen til at afslutte dem. Hvordan skal man så tro på at kunne bestå mod Villa, der netop har de offensive esser som trumf? Jeg kan godt forstå dem. Det er ikke spillerne der har ladet klubben i stikken, men derimod ledelsen - og endda gennem mange år.
Jeg synes, at vi er sløje, men også helt vanvittigt uheldige. DCLs skade i dag, Maupays afslutning.
Det mest underlige er, at vi hænger så dårligt sammen. Synes vores midtbanespillere hver for sig er rigtig gode, men de taler ikke sammen, og ingen af dem går forrest. Onana er den største skuffelse for mig. Doucoure magter ikke den position.
Og så undrer jeg mig over Patterson. Han virker dårligt trænet, hvalpefedtet skvulper rundt i fjæset på ham.
Keane er med, fordi han kan score, og det er der jo ikke mange, der kan. Men så koster han to mål i dag. Branthwaite må prøves næste gang.
Nå, jeg synes vi skal tage den med ro. Vi kan ikke tale om at fyre Dyche - endnu.
Annonce