Redigerettors 23. maj 2024
Dyche går ingen vegne. Var Everton i normal forfatning, så var en type som ham lysår fra overhovedet at være i betragtning. Ham, os, alle og enhver ved, at han kun er her, fordi han er den helt rigtige til at styre den synkende skude, og alle ved også, at han får sparket når (hvis) den er rettet op og der er bare glimt af lys i horisonten.
Klubben vil aldrig udvikle sig kommercielt med det brand of football der praktiseres under Dyche, hvorfor vi også ser der er gået mode i at ansætte unge og progressive trænere i dag. For nogle uger siden nævnte jeg Thiago Motta som et spændende fremtidigt bud, og tænk sig, han bliver manager i Juve nu. Kompany i Bayern og er Chelsea/United ved at hente ham McKenna? Eller er det Maresca? Amorim må også være lige på trapperne et sted, i en sommer, hvor managerkabalen virker mere interessant end spillertransfermarkedet.
Vi havde en mulighed i 2019, da Brands ville have Arteta, men Moshiri valgte (igen, igen, igen, igen, igen) at trumfe og ansætte FSW. Siden dengang er det for alvor gået ned ad bakke.