Snak

Mere indhold efter annoncen
Siger man ikke, at minus + minus er plus?

Nej. (-5) + (-5) er -10. Når du løfter paranteserne har du -5 - 5.

Havde det nu været minus minus minus, så havde det været plus. Ellers skal vi over i multiplikation, hvor -5 * -5 = +25.
Er Roma ikke en relativ succes under Friedkin?
Jeg tror da, at de har vundet Conference League eller været tæt på i alt fald. Men okay, det går ikke skide godt lige nu, kan jeg se. En 12. plads. Det har aldrig været en meget vindende klub, mig bekendt.
Velkommen til familien! Kort opridset har Friedkinernes tid i Roma hverken været helt sort eller helt hvid. De har bragt økonomisk ro til klubben med deres sygt mange penge, og de er bl.a. ved at bekoste anlæggelsen af et spritnyt stadion (i stil med det Tottenham har). Regnskabets røde tal skyldes primært de forrige ejere, og der er markant forbedring på de fleste poster, dog ikke lønregnskabet (det er dyrt at fyre tre trænere på et år). I forhold til tidligere tider har der vel også været mere ro på ledelsesgangene indtil for et år siden, hvorefter det har været et totalcirkus. Nogle af deres ansættelser har været fornuftige nok (f.eks Tiago Pinto, tidl. sportsdirektør, der var fænomenal til at klunse klubben igennem et par år med FFP-spændetrøje), mens flere andre har været mindre heldige (bl.a. Lina Souloukou som CEO, en nu fyret kommunikationschef (der lækkede insiderviden til sladderpressen) og en håbløs rekrutteringschef (der afviste at købe Lookman for €12m)). Men måske har de lært af fejlene. Den kommende ansættelse af en ny CEO fra Sky-mediekoncernen ser umiddelbart ganske fornuftig ud, og fodboldmæssigt vil Ranieri komme til at få en ledende rolle, når han indstiller trænerkarrieren (igen) til sommer, hvilket også lyder fornuftigt.

Selvom Dan Friedkin er filmproducer og på mange måder har stor kommerciel succes i en udadvendt verden, er han umådelig privat og udtaler sig nærmest aldrig til medierne om Roma. Så han er svær rigtig at greje. Sønnen Ryan, der er vicepræsident i Roma, siger heller ikke meget i medierne, men han sidder altid og ser sur ud til kampene, og jeg har ham mistænkt for at være lidt af en hidsigprop. Han kunne virkelig ikke fordrage Mourinho, og jeg tror også at han spillede en stor rolle i Zaniolo-balladen forrige vinter. Om han reelt har nogle evner eller om han bare er en ´spoiled rich brad´ har jeg endnu ikke gennemskuet. Men rige er de, Friedkinerne, og far Dan har pilotcertifikat og fløj selv til London og retur til Rom, da Roma hentede Lukaku forrige sommer.

Held og lykke! Spændende om det betyder at vi skal til at bytte spillere... ;D
Daje Roma! Daje Everton!

PS: Og jo, i Friedkinernes tid har Roma vundet Conference League 2021-22, været i finalen i Europa League 2022-23 og i semifinalen i samme i 2023-24; og pga. denne europæiske succes faktisk ligget vanvittigt højt på UEFA-ranglisten i de senere år (aktuelt stadig nr. 5). I ligaen er det derimod blevet til tre 6. pladser i streg.
Mange tak for indlægget, fremragende.
Og undskyld, hvis jeg fornærmer dig, men er kombinationen af de europæiske resultater og tre 6. pladser ikke også ret godt, hvis man ser historisk på det? Jeg er årgang 1971, og jeg kan sgu ikke huske, at Roma har vundet specielt meget. Det har fortrinsvis været Juventus og de ulidelige Milano-klubber, der har raget titlerne til sig. Lidt Napoli og Verona med Elkjær.
Ah, okay. I har en masse andenpladser op gennem 00´erne, kan jeg se. Faktisk helt utrolig mange, var ikke klar over, at I har været så vanvittigt tæt på så mange gange. Får næsten ondt af jer ;-)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Prego. Og du fornærmer skam ikke. Roma er en storklub målt på ego, potentiale, tilskuere og faktisk også på økonomi - men en middelmådig provinsklub målt på resultater. Kronisk taber-dna i de afgørende kampe. Mange af andenpladserne i 00´erne kom dog i en periode, hvor Juve var ekstraordinært suveræne, flere gange sluttede vi med point nok til at have vundet ligaen i gennemsnitlige sæsoner. Den evige taberhistorie indebærer den fordel, at de forbløffende mange fans (typisk 70.000 tilskuere til hver hjemmekamp) generelt er lette at holde tilfredse. Skulle vi på et tidspunkt ende i Top 4 og kvalificere os til CL, vil den røde del af byen feste, som om vi havde vundet scudettoen. Til gengæld skal alle fyres når vi igen har tabt til Lazio.

Roma har i øvrigt et vældig godt ungdomsakademi, og da medierne begyndte at snakke om et fælles ejerskab med Everton, blev der også spekuleret i en udvekslingsordning, så f.eks. de unge romere kunne få noget PL2-erfaring og vice versa. Det skal da blive spændende nok, om der kommer noget reelt samarbejde ud af det.
Kamp mod Chelsea i dag, hvis den da bliver spillet. Kan læse på engelske Everton forum, at vejret i Liverpool er næsten lige så blæsende som det var da derbyet blev aflyst.
VAR OUT, Premier League = Corruption
“ Please take extra care and extra time for your journey when travelling to Goodison today. Its windy out there, but the game is still on “

Fra Merseyside Police - og ca. 1 1/2 time gammel.
en kort opsummering af Jack Harrisons 1. halvleg: Tabte bolden igen og igen og igen.

Dyche har åbenbart set det samme som jeg, så Harrison udskiftet med Lindstrøm i pausen.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Jeg er ved at miste tålmodigheden med Dyche, som jeg ellers har stor sympati for. Men ok, mange hold taber til Forest. Liverpool tabte til dem hjemme.
Men jeg hader indædt, hvor dårlige vi er offensivt. Måske er vores spillere bare ikke bedre. Jeg ved det ikke.
Annonce