Snak

Mere indhold efter annoncen
Godt at genkonstatere at vi begge blev vækket samme efterårsdag i 1977 :-)

Tror vi lægger statistik-udredningen bag os og fokuserer på fodbolden herfra
Everton = Evigt liv eller pengene tilbage
Hvis vi stiller med babyhold i morgen, vil jeg forholde mig kritisk til det. Vi er ikke Barcelona - endnu.
Det er noget af en vækkelse der skete den lørdag eftermiddag i 1977, kan jeg se. Takker for at jeg heller ikke er den eneste :-)

@Andy, hvis Scotty er i Liverpool mod Toons, giver vi da en pint tænker jeg :-D
Merseyside rules
På et babyhold spiller vel stadigvæk Mucha, Hibbert (hvis han ikke er skadet), Heitinga, Mirallas, Coleman, Anichebe, Gueye. Og måske også Naismith og Barkley. Spiller de + ungdomsspillere kan kampen sagtens tabes - men man kan jo have nogle på bænken hvis det sejler totalt. Sæt 3 af Fellaini, Pienaar, Jagielka eller Jelavic ind og se om det ikke har effekt.

Statistisk signifikant eller ej - alle kampene skal jo spilles og det står ikke skrevet i kortene hvad Evertons skadesniveau bliver eller om Brenda bliver en succes eller endnu et blålys i Pool eller nye konkurrenter kommer til og andre falder fra. Dybest set er sæsonen allerede atypisk fordi der haves 6 points inden oktober.

Objektivt set har Everton en relativt smal, men sammenspillet trup - og det er ikke det bedste, men absolut heller ikke det værste udgangspunkt.

Er man jubeloptimist virker det endda som om et par af spillerne der rygtedes væk rent faktisk vælger at blive mens en amerikaner prøver at komme til permanent.
-- COYB --
Det ærgrer mig alligevel lidt, at jeg ikke får forklaret, hvorfor en forskel på 25 pct. i pointhøst fra halvår til halvår er usignifikant...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi lægger nok noget forskelligt i begreberne - ikke andet end det.

Lad os sige at pointfangsten i 1. halvdel er 20 point og i 2. halvdel er 26 point (som eksempel).

Så er der 30% større pointfangst i 2. halvdel.

Men da der er få hændelser (=kampe) er dette ikke signifikant, fordi der reelt er tale om at hvis man havde vundet 1 kamp i 1. halvdel som nu (tilfældigvis) lå i 2. halvdel (kunne være en hjemmekamp mod et bundhold) ville fordelingen have været 50/50.

Der skal mao. ikke flyttes ret meget i den stokastiske varians før resultatet bliver et andet - derfor er det ikke signifikant.

Hvis du kaster 10 gange med en mønt kan du jo godt få 6 krone og 4 plat, uden at du af den grund mener at chancen for krone er 50% større end for plat.

Giver det mening?

Lad os så lige slå Orient som opvarmning til lørdagens hovedbegivenhed :-)
Everton = Evigt liv eller pengene tilbage
@Andy, vi kommer til at slide hinanden op, hvis min sølle knold skal forstå det her. Så, don´t bother.
Jeg aner ikke, hvad stokastisk betyder, men når jeg kort læser en forklaring, tænker jeg, at dette netop ikke handler om en stokastisk variabel, da grundlaget for høsten er en nøje tilrettelagt spillemæssig indsats, ikke det rene tilfælde - ud over når Jagielka har bolden i eget felt :-)
Men ellers tror jeg nok, at jeg forstår. I forhold til den generelle diskussion kunne det være sjovt at nedbryde sæsonerne i fire halvdele, men så skal man nok have mere tid til rådighed, end vi har.

Apropos vækkelsen i 1977: Er der nogle, der stadig har de gamle fodboldhæfter fra 1970´erne, starten af 80´erne, hvor man indsatte spillere? Disse prægtige blade er blandt mine kæreste barndomsminder. Hold kæft, hvor jeg elskede at købe de små pakker og se, hvem der var i dem.
Mine er smidt ud, men jeg vil prøve at skaffe dem, hvis nogen kan hjælpe mig med forlagets navn.
Fodboldhæfterne må jeg have fortrængt; dem kan jeg slet ikke huske. Til gengæld blev de to engelske fodboldblade "Match" og "Shoot" læst meget grundigt. Vanvittigt opfindsomme navne de havde fundet på :-)
Merseyside rules
Danish Blue, de var geniale. Man købte fem billeder i en lille pakke hos købmanden. De skulle klistres ind i et hæfte med nummererede pladser, og jeg kan nærmest stadig føle spændingen: Var der mon en Everton-spiller med. Jeg kan også huske, at limen lugtede på en særlig god måde.
Til sidst sad man med en masse dubletter, men manglede til gengæld Bryan Robson, og så måtte man forhandle med de andre rødder i kvarteret.
Bagest i hæftet var en bestillingskupon til 50 specifikke mærker, så man havde en realistisk mulighed for at få hæftet komplet.
Et år gik min far ned og købte seks hæfter. Så klippede han alle bestillingskuponerne ud og bestilte samtlige 300 billeder på en gang. Så slap han for at høre mig plage og penge til mærker hele tiden. Jeg var glad én dag, men jeg var snart totalt uden for, for når de andre sad og byttede og gik over og købte, sad jeg bare og gloede i mit forlængst fyldte hæfte...
De har gjort indtryk skal jeg love for :-) Jeg er naturligvis stødt på samlehæfter med tiden, men desværre ikke det du nævner. Det var åbenbart ikke kommet til den skole jeg gik på. Du må ud på diverse loppemarkeder og finde hæfterne igen. Og nu behøver du ikke at føle dig udenfor mere :-)
Merseyside rules
Annonce