Snak

Mere indhold efter annoncen
Ved vi noget om, hvornår det der panel, som gennemser unoder, sætter sig sammen og beslutter et eller andet vedr. vores ven Marouane Fellaini?

Jeg har efterhånden læst talrige klummer i britiske medier, der giver dommerstandens manglende linje en del af skylden for, at episoden kunne finde sted. Martin Samuel skriver, at de så bare må dømme 10 straffespark per kamp, hvis det er det, der skal til for at brydekampene stopper.
Jeg er helt enig. Det er helt ubegribeligt, at ham Dzeko kunne få straffe for Fellainis forseelse mod ham. Og det når absurde højder, når samme spiller selv må finde sig i, at forsvarsspillere laver både halve og kvarter Nelson´s på ham.

Men Fellaini har fortjent en karantæne, ingen tvivl om det.
Hvad er det man siger? Held og uheld udligner sig i løbet af en sæson.

Jeg vil nu mene at Fellainis ’disciplin’ er blevet væsentligt bedre, men hvis det stadig ikke er nok til at lokke pt. Top-3-klubber for hans underskrift, så lad ham da endelig blive i Everton. :)

Dommerkendelser er et hold jo ikke selv herre over. Everton ligger stadig til europæisk kvalifikation, og om guderne – og dommerne – vil det, kan det stadig blive en rigtig god sæson for EFC.

Det med uheld-hævdelser er i øvrigt værre når det gælder LFC-fans. Det med dommerne, og overtag i spil kontra manglende scorede mål, klynker de jo meget over, det har jeg i hvert fald hørt dem gøre tilstrækkeligt IRL.

Glem foreløbig uheld i Stoke-kampen, der er en ny kamp lørdag.
Brøndby IF Everton FC
http://www.orlandosentin…mv-20121217,0,2112923.story

en lidt anden vinkling på Fellainis skalle i lørdags. Efter min mening et stort problem, som dommerne desværre totalt overser. Forsvarsspillerne får lov til at holde alt for meget fast i angriberne. ved samtlige dødbolde omkring Stokes felt i lørdags, havde Shawcross begge hænder rundt om maven på Fellaini, uden at dommeren dømte noget.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Blaamand, du har ret, dommerne er herrer over dommerkendelserne, men der må gerne føres en mere gennemsigtig linje.
Jeg antager, at Halsey i weekenden forsøgte at få matchen til at flyde ved at tillade meget. Ellers kan man fløjte hele tiden, når Stoke er på banen, men man kan da for faen ikke tilpasse reglerne efter, hvordan et hold dørmænd agerer på banen. Det må være dem, der skal tilpasse sig reglerne. De havde også en eller anden Wilkinson, som skraldede så meget igennem, at jeg tog benene op i sofaen, når han kom glidende.
For mig som tilskuer er det uklart, hvornår dommerne tillader meget, og hvornår de intet tillader og peger på pletten. For Silvain Distin er det også uklart, og det er straks værre. Mig kunne man jo bare afskrive som en tåbe, men når aktørerne på banen også erklærer sig uforstående, er der noget galt.
Liverpool var udsat for noget i weekenden, hvor Agger åbenbart bliver hevet i trøjen, men også, har jeg læst, selv hiver i en trøje. Det får så David Brent ("A bad day at the office", som han ufrivillig morsomt fik kaldt det) til at brokke sig, måske endda med rette.
Jeg undrer mig bare over, at FA ikke sætter sig ned med dommerne og beslutter at dømme alt, hvad man ser af den slags. Så må kampene ende med tenniscifre. Det betyder jo ikke andet, end at oddsene må blive hævet på det rigtige slutresultat.
http://www.evertonfc.com…3-match-ban

3 dages karantæne til Fellaini. Præcis hvad jeg havde forventet.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Yobo

Den slags kampe opstår vel i løbet af en sæson.

Men Fellaini siger i det mindste: "I have no excuses" ifølge link. Gad vide med Stoke-spillerne?

Hvad siger de engelske medier præcis om Stoke-spillerne i den kamp?
Brøndby IF Everton FC
Blaamand, det har jeg jo lige refereret, har jeg ikke?
@ Yobo

Jo, det har du, gennem Everton-øjne.

Det jeg savner er nok nogle citater fra Stoke-spillerne om deres egen kontante spillestil. Men måske unødvendigt nu, hvor vi ser frem til kampen mod West Ham. Desværre uden Fellaini. :/
Brøndby IF Everton FC
Aj, det er for vildt mand! godt nok nederen at der ikk var noen Stokespillere som fik karantæne når Fella fik. Dommeren så nok det hele, lisssom!
Everton = Evigt liv eller pengene tilbage
3 dage skal man bare tage; heldigvis er det ikke tabloid-pressen der bestemmer.

Hvis Fellaini gerne ville hjem til Jul skulle han da bare have sagt til - og nogen burde have fortalt ham at dommeren ikke behøver udvise ham for at han fik karantæne - så han havde ikke behøvet at fortsætte bare fordi dommeren dybt frustrerende ikke så hans skaller osv.

Tja - det er et problem med brydekampene i feltet - især fordi det virker som om den bedste nuværende taktik er halvvejs at filme et fald efter gensidig holdning.
-- COYB --
Annonce