Vi kæmper med arbejdshandsker på, skriver du. Og så beder du mig juble med, når værkføreren skrider med tegningerne. Din argumentation minder mig om den, de betjener sig af på Filippinerne, når mor efterlader ungerne og rejser til Hellerup for at betjene en privilegeret familie.
Men den taberidentitet deler jeg ikke. Jeg sidder ikke og nyder Moyes´ sociale opstigning, for i modsætning til de efterladte unger på Filippinerne, er der intet i det her for Everton. Ikke en halv pose chips eller en lunken cola. Kun et tab. Fint nok, sådan er det, men jeg har heller aldrig jublet, når kvinder er skredet fra mig. Der besidder nogle sikkert også evnen til at glæde sig over, at damen nu skal have en masse kølle, mens man selv må nøjes med minderne.
Men den taberidentitet deler jeg ikke. Jeg sidder ikke og nyder Moyes´ sociale opstigning, for i modsætning til de efterladte unger på Filippinerne, er der intet i det her for Everton. Ikke en halv pose chips eller en lunken cola. Kun et tab. Fint nok, sådan er det, men jeg har heller aldrig jublet, når kvinder er skredet fra mig. Der besidder nogle sikkert også evnen til at glæde sig over, at damen nu skal have en masse kølle, mens man selv må nøjes med minderne.