Jeg forventer/frygter, at vi starter skidt ud rent pointsmæssigt og har noget at indhente allerede efter de første par runder. Pointsmæssigt tror jeg ikke, vi når helt samme højder som i sidste sæson, men ca. 65 vil jeg på stående fod lave et vildskud efter.
Jeg er egentlig fint tilfreds med truppen, dog kunne jeg godt tænke mig lidt bredde oppe foran samt på kanterne.
Jeg håber, at vi ligger godt til og blander os i top 3-4-5-6-stykker omkring juletid, da det måske kan gøre, at vi vil bide os fast deroppe hele sæsonen. Men jeg frygter, at vi bliver isoleret på 7. pladsen (måske 6.-7. sammen med Tottenham), og at sæsonen i ligaen kan fuse lidt ud lidt for hurtigt.
FA-Cup´en går vi langt i, hvis vi får et par hjemmekampe til at starte med.
Liga-Cup´en når vi vel to-tre kampe, som vi plejer...
I Europa League tror jeg, vi kan gå langt. Videre deltagelse fra gruppespillet må være et must, og så afhænger meget selvfølgelig af lodtrækningen efterfølgende. Men jeg skyder på, at vi skal have afgjort kvartfinalen på straffer, og vinder vi dén, vinder vi turneringen ;)