Grunden til at vi præsterer i Europa League, og ikke i Premier League består for mig af to grunde.
1) Holdene i EL aner ganske enkelt hvad vi er for en størrelse. "Everton" klinger nok ikke rigtigt for mange, og jeg tror faktisk der er mange hold der undervurderer os. De ved som sådan heller ikke hvordan de skal spille imod os, og kombineret med spillernes lyst til at spille europæisk fremstår vi markant bedre.
2) Det er noget andet i PL. Spillerne gider ikke rigtigt og modstanderne ved præcis hvordan de skal spille os. Bare overlad initiativet til vores komplet ideløse midtbane, og lad bolden trille sidelæns. Hverken McCarthy, Besic eller Barry har nogen kreativitet eller visioner for det fremadrettede spil, og derfor er Gibson pt. manden der skal vende det for os. (Tænk jeg skulle sige den sætning)
Der skal nye boller på suppen i næste sæson, hvor Martinez ganske enkelt må gøre op med sin filosofi. Jeg spår vi ender på 12. pladsen i ligaen og ryger ud i kvartfinalen i EL og så starter vi på en frisk til sommer. Her skal vi have langt mere kreative spillere på midtbanen og Barry skal en gang for alle kyles et sted hen, hvor han forhåbentlig aldrig nogensinde kommer til at se en fodboldbane igen.
Spørgsmålet er så bare, om spillerne også har fået nok? Mirallas virker totalt opgivende, og han smutter helt sikkert også. Hvad med Coleman, Stones, Barkley og Lukaku? Kan vi overbevise dem om, at næste sæson er vores sæson igen?
Hvis Martinez ikke vælger at gå på kompromis, så vil udtrykket på banen altid være det vi ser nu. Og så er det kun en vej - og det er nedad.