Snak

Mere indhold efter annoncen
Besic er jo netop en af de største skurke i kritikken om at vi spiller drææææbende kedeligt og langsomt ved kun at aflevere bagud eller til siden.
Bevares, Besic er fin teknisk og kan da også nogle smarte ting. Men han har ligesom resten af truppen ingen slutprodukt. Han skaber intet, han bryder kun nogle sjældne gange.
Set ift at Besic er en billig 21-årig bosnier fra den ungarske liga, synes jeg sgu han har klaret det over al forventning.

Det er snarere spillere man kunne forvente mere af der har skuffet fælt. Barry, Barkley, Mirallas kunne man godt have forventet noget mere af. Skader til McCarthy, Osman (mere savnet end man skulle tro), Kone og Gibson har også gjort sit.

Det handler om at undgå katastrofen - for jeg kunne godt forestille mig en noget bedre næste sæson. Det er lidt bizzart at man med stort set samme hold kunne være med i toppen sidste sæson hvor niveauet var noget højere end i denne, hvor man end ikke kan følge med midten der halser efter en relativt svingende spillende top.

Det mest bekymrende er at det er reelt muligt at RM ingen plan B har. Det havde Moyes, der vel har samlet 3-4 hold i sin Everton-tid. Han formåede at tilrette spillet efter holdets faktiske evner. Han var også heldig/dygtig til (i desperation) at opdage at Cahill og Fellaini kunne bruges til mere end man umiddelbart skulle have troet.
-- COYB --
Morsor:

nu nævner du at Osman har været savnet på grund af skader. Det samme kan i høj grad siges om Pienaar.

Helt enig i at Barry og Barkley har skuffet. Mirallas har bare spillet for egoistisk

Martinez´ prioriteter til sommer, hvis han da stadig er i klubber, må være at hente erstatninger for Osman og Pienaar, samt en centerforsvarer til erstatning for Alcaraz og Distin. Et bedre alternativ end Hibbert, som back up på højre back er også ønskeligt.

Er jeg den eneste der er lidt træt af alle de undskyldninger/forklaringer, som Martinez udtaler i øjeblikket?
VAR OUT, Premier League = Corruption
som opfølgning på den sidste del af mit sidste indlæg

http://www.nsno.co.uk/ev…ssing-room/

Reserve målmanden er måske ikke i omklædningsrummet sammen med de andre spillere?
VAR OUT, Premier League = Corruption
Jeg tror stadigvæk at Martinez er i Everton til sommer.

Selvom det står noget sløjt til lige nu, så plejer Everton ikke at være en klub der skifter træneren ud særlig hurtigt, og Martinez er stadigvæk den Everton manager med den bedste win rate i klubbens historie (bortset fra en caretaker manager der var i spidsen for en kamp som blev vundet).
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Rogosjin

Det er ikke korrekt at han er den med historiens bedste win rate. Jeg antager du har set på Wiki, men på klubbens side er det kun for 44 kampe, hvilket vel er sidste sæsons total. Efter 83 kampe ligger den på 43%, hvilket er Moyes-området. Efter denne sæson kan den fint ligge under også.
Morsor, du har helt ret i, at Besic skal fritages for ansvar. Jeg mener heller ikke, at man har kunnet forvente mere af ham, end han har leveret. Problemet er efter min mening, at han har spillet for meget. Det skyldes skader hos stampersonellet, og så synes jeg, at han er blevet hypet ud af alle proportioner.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg for et år siden fik et smil på læben, når jeg hørte navnet Jack Rodwell. Vi fik en rimelig sum for ham, og han forløste aldrig sit formodede potentiale. Nu er situationen en anden. Rodwell spiller bedre end både Barry og Besic, er mere boldfast, og til forskel fra dem byder han ind med en scoring i ny og næ.

Jeg synes, at holdets store problem er, at der mangler den der "spine" ned gennem mandskabet. Howard har ikke præsteret godt i år, og foran ham var Jagielka især i starten af året en katastrofe. McCarthy var væk og både Barry, Barkley og Lukaku spillede under niveau.

I mine øjne skal holdet bæres af præcis de spillere, og ingen af dem har været gode. Vi mangler rygrad og lederskikkelser, symboliseret ved bl.a. Mirallas´ straffetyveri. Ham kan vi ikke komme af med hurtigt nok. Han passer simpelthen ikke ind i min forståelse af, hvad Everton er og repræsenterer.

Lige nu synes jeg, at alt ser gråt ud. I min verden bør vi bygge fremtidens hold op om en ny målmand, Stones, McCarthy, Barkley og Lukaku, men er det realistisk? Jeg tror, at Stones vil blive fristet til at smutte i sommer, og jeg er blevet usikker på Barkleys formåen. Lukaku tror jeg, vi får lov at beholde længe, for ingen boldbesiddende topklub, vil have brug for ham. Han kan intet på lidt plads.

Kan vi stadig få gode penge for Coleman, ville jeg skyde ham af. Han er for dårlig teknisk til Martinez´ nuværende spillestil, for pengene ville jeg købe erstatninger for Pienaar og Osman, og så må vi prøve Browning af på højre back.







Yobo, tak for et super godt indlæg. Du rammer hovedet på sømmet ved det meste af det du skriver, særligt med rygraden i truppen som ganske enkelt har manglet. Jeg mener helt klart, at det er dér, hovedproblemet ligger.

Jeg tror vi kommer til at se en mindre "revolution" af holdet til sommer. Medmindre vi rykker ned, så tror jeg helt fast og holdent på, at Martinez også er der til den tid.

Jeg tror ikke vi skal være bekymret for at Stones forlader os. Han virker helt nede på jorden og han er meget værdsat hos os. Han ved vi spiller under niveau og han ved han er garanteret spilletid og han har en fantastisk mentor i Jags. Hans situation er perfekt, og derfor tror jeg også vi har ham i et par sæsoner endnu inden han skifter.
Coleman er derimod svær, for han er en komplet back uden nogen decideret svagheder. Han halter måske ved indlæg, men han er tydeligvis også instrueret i ikke at lave så mange. Jeg tror vi beholder ham.

Jeg er enig med Barkley - den her sæson har bekræftet mine fordomme omkring ham. Han virker til at være dum som snot og jeg tror at han mentalt er på et baby-stadie. Han er ustyrlig i medgang, men også komplet ubrugelig i modgang. Det smitter desværre af på hans pris, så kunne sagtens se ham smutte for 30 mio pund til sommer. Han vil være grotesk god for City..

Mirallas skal væk og Lukaku kommer til at være låst. Han vil 100% også gerne væk, men ingen vil give det han koster. Everton vil ihvertfald have 350 mio for ham, og det gider ingen betale, for det er han ikke værd.

Jeg håber på at vi får nogle teknisk velfunderet spillere ind. Vi mangler en tekniker på midtbanen, der kan kontrollere vores spil - også fremadrettet - og det må være a-prioritet til sommer.
Stones og McCarthy, er vel de eneste af de unge, som har placeret sig således at andre klubber bør være interesseret. Lukaku og Barkley er naturligvis spændende spillere, men Lukaku går næppe for mere end han blev hentet for og prisen på Barkley vil, fra Evertons side, gå på tidligere glimt af klasse og fremtidig potentiale. Det ser jeg ingen af de store klubber pøse ud på baggrund af denne sæson, selvom Wilshere bizart nok snakkes til City for uhyrlige summer, omend det nok skyldes kontraktsnak.

Den primære grund til at jeg indgik væddemål med jeres forsvundne bruger, var netop at Lukaku-pengene skulle have været spredt, da spillere som Distin, Barry, Pienaar mf., oplagt er på en kurve med negtiv hældning, i forhold til udvikling, samtidig med at der i år var flere kampe og truppen, selv bare til hjemlige turneringer, mangler bredde og dybde.

Den sølle sæson, ender den ikke i nedrykning, kan dog godt være en forklædt velsignelse. Jeg er ret sikker på at man får lov at holde på kernen, kommer der ikke gang i en større transferrotation hos de store klubber. McCarthy ser jeg ikke nogen af de store smide den sum der nok kræves efter, og ryger Schneiderlin, køber Saints nok billigt på kontinentet. Stones er vanskeligere, men der er fyldt relativt godt op i det centrale forvar hos i toppen, så det skulle kun være hvis City har behov for mere engelsk blod eller Terry skal erstattes. Sidstnævnte tvivler jeg dog på. City er dog nok næsten de som er tyndest besat. Både de og United, ville dog nok se på noget mere etableret, som nok kan hentes billigere også.

Dommen er stadig ude på Besic, synes jeg. Ja, han har oplagte mangler, men det var også et stort skridt op i niveau og det til et hold som ikke fungerer. Mon ikke at han om ikke andet kan blive en god breddespiller. Ofte hjælper det med en sommerpause til at fordøje det hele og alderen kræver nok også dette.

Hvis jeg skulle frygte for nogen, skulle det vel egentlig være Coleman, selvom han ikke har haft en vanvittig god sæson. Som et hele, kan det dog godt betyde at prisen har forbedret sig, eksempelvis for United, som vel leder efter en habil back med drive.

Kan i holde sammen på det hele, har man Baines, Coleman, Besic, Lukaku, Stones, Barkley, McCarthy i en god alder, hvor man ved at der nok er mere i vente end sæsonen har vist. Garbutt, Robles og Browning har heller ikke set dumme ud, og med bare de hjemlige turneringer, er det vel et godt fundament. Flere spillere som Gibson, Naismith, Jagielka og Mirallas er jo også fornuftige spillere på niveauet og så har man en relativt stor flok der kan udfases. Udfordringen er vel at der ligger noget genopbygning, som man skal sælge til flere af spillerne som måske lader sig friste af tilbud.

Denne sæson er naturligvis elendig, men fremtiden er ikke så dunkel. Man har naturligvis præsteret i sidste sæson, så der snakkes ChL, hvilket jeg fandt urealistisk. Det er naturligvis nogle målsætninger man skal justere, for ellers vil man "altid" skuffe. De potentielle nedrykkere har alle et par spillere som kan være interessante, for et solidt subtop-hold, så lidt godt købmandsskab, kommer man også nok langt med. Det har man tidligere være gode til, selvom Martinez ikke helt overbeviser.

Videre er jeg spændt på hvordan martinez vil bruge akademiet. Det har han ikke rigtig haft anledning til at vise i tidligere klubber.
Bosse, langt indlæg, som er helt ude af kontekst i forhold til de to foregående. Men det var måske meningen bare at fortælle os om Everton?
Annonce