Snak

Mere indhold efter annoncen
Der skal hentes 2 nye centrale forsvarsspillere til sommer, og det stoler jeg ikke på at Martinez kan finde ud af. Derfor må Martinez ud, og det kan næsten kun gå for langsomt.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Jeg synes kampen var ret jævnbyrdig, sådan spillemæssigt. Vi har mange gode forsøg og er farligere, end vi ellers har været. Barkley har to skud på stolpen, Osman bliver snydt for straffe og deres målmand redder spektakulært to gange, bl.a. på Atsus flugter. Deres går ind, også forærer vi dem nogle ved Alcaraz.
Det er ikke aftenens indsats, der er skandalen i år.
Men pisseærgerligt. Charlie Austin next. Kan ikke se os vinde.
Nej, spillemæssigt var kampen meget 50/50. Det der er fokuspunktet her er defensiven, og det er netop defensiven der har været vores største problem i denne sæson. Uanset hvordan man vender og drejer den, så er det ikke der Bobby har sine forcer.

Jeg kan meget godt lide hans lidt alternative tilgang til vores hold. Jeg var før i tiden meget træt af Moyes´ kedelige 4-4-1-1, og det var tydeligt der skulle noget nyt til. Vores problem er nu, at vi i denne sæson er gået for langt væk fra de dyder som altid har præget klubben. Flid, krig og smerte. Vi har altid været kendt for, at Goodison var et svært sted at spille fordi vi som udgangspunkt var svære at bryde ned. Idag bryder vi os sådan set os selv ned, ved at lave den ene defensive hjerneblødning efter den anden.

Sidste år hvilede Martinez på Moyes´ fundament - det gør han ikke i år, og det siger måske meget om ham.

Selvom jeg som udgangspunkt er imod at det altid er manageren der står for skud, så kunne jeg faktisk godt tænke mig, at vi "rebootede" til sommer. Dvs. frigøre midler fra et Lukaku-salg og så se hvad Bilic kan gøre med holdet.

Men det kommer selvfølgelig ikke til at ske..
VV, spændende tanker med reboot. Jeg er selv endnu mere forvirret end normalt. Kan godt unde Martinez en sæson mere efter i fjor, men som du er inde på, hvilede den succes muligvis på kombinationen af Moyes´ fundament og Martinez´ lidt mere frække tilgang.
Holdet skal gentænkes til sommer, og jeg tror, at jeg er villig til at lade Martinez prøve, hvis vi kravler sikkert op i tabellen over de næste fem runder. Ender vi dårligere end 14, så må han ud.
Jeg tror ikke på, at vi får mere for Lukaku, end vi gav. Hvis vi skal sælge nogle for at investere i nye, vil jeg vælge Mirallas og Coleman. Sidstnævnte var satme ringe mod Kiev.
Vi skal have tilgang af seks-otte spillere til sommer. Vi må håbe, at vi stadig er et PL-hold til den tid.
http://www.liverpoolecho…raz-8889262

Hvordan kan Martinez få sig selv til at sige sådan noget, og hvorfor gjorde han så ikke noget ved det under selve kampen? Barry spillede samtlige 90 minutter, og hans opgave er at beskytte de centrale forsvar.

Alcaraz´ præstation i går, var værre en Krøldrups i 4-0 nederlaget til Aston Villa, som blev Krøldrups eneste PL kamp.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Altså jeg ved ikke om Barry og Martinez også bytter koner en gang imellem?

Det er så tydeligt at se, at Barry spillede for sin sidste kontrakt i sidste sæson, for han er faktisk decideret håbløs idag. Han er for kluntet, for langsom, han fylder intet og han skaber intet. Det eneste han bidrager med er gule kort. Hele 103 af slagsen so far..

Som Yobo er inde på, så skal der ske en større udskiftning. Jeg kunne som sådan også fristes til at skyde Coleman af for 200-250 mio. kr., men det betyder at vi skal have en fuldgod erstatning. Vores backs er så vigtig en del af vores system, så vi skal bruge en "komplet wingback". Her tænker jeg bl.a. på en Clyne, men ham får vi naturligvis aldrig.

Men lad os tage den fra en ende af..

Jeg er træt af Howard. En keeper er en man skal kunne stole på, og hans præstationer er simpelthen for ustabile. I nogle kampe koster han 2 mål og i andre redder han 32 oplagte scoringschancer. Jeg er bestemt heller ikke tryg ved Joel, selvom han stod overraskende godt under Howard-skaden med 3 clean sheets til følge. Vi skal derfor have en ny keeper.

I forsvaret skal Alcaraz pisse af, og jeg mener virkelig pisse af. Hibbert skal ansættes som træner/maskot og så kunne Coleman evt. blive solgt. Derfor skal vi have en ny højre back og samtidig også have en polyvant forsvarsspiller der kan spille lidt over det hele. Som ham Reinartz vi er linket til (på en fri endda) og så skal Browning agere back-up derude. Garbutts kontrakt skal forlænges, og han skal være vores klare 2. valg, så han stille og roligt kan overtage for Baines. Oviedo skal rykkes længere op på kanten fremover.

På midtbanen skal Barry kyles lige så langt væk, som Alcaraz forhåbentlig bliver. Her skal investeres kraftigt, i en kreativ og visionær spiller, der kan andet end at spille sidelæns og tilbage. Lidt ala Gibson, bare på et endnu højere niveau. Gibson er i øvrigt også al for skadet til at vi kan regne med ham. Besic skal overtage Barrys rolle, og så skal der forlænges med McCarthy i en allerhelveds fart.

Barkley skal spille fast på den offensive plads. Ingen kant, ingen fiksfakserier. Og derfor skal Naismith konsekvent starte ude. Tilbage til Chelsea med Atsu, sælg Mirallas og lad os få den tiltrængte erstatning for Pienaar på den venstrekant. Det ærger mig stadig vi ikke fik Tadic til den plads. Men det er sådan en type vi skal have.
Jeg kan egentlig meget godt lide Lennon, og hvis vi kan få ham til 5-6 mio pund, så er det glimrende. Aiden McGeady skal allerhøjest spiller cup-kampe, og så skal vi have endnu en fleksibel offensiv-spiller som erstatning for Osman.

Angrebet synes jeg er fint. Kan meget godt lide Konen - det er ikke der det halter. Det kunne dog være blæret at signe Ings, men det er også for urealistisk.

Jeg burde rent faktisk blive ansat som manager kan jeg efterhånden se på det hele.......... Men Bilic kan også gøre det.
Det værste er på en måde, at vores renomme nu sikkert er smadret, så vi ikke engang er attraktive at komme til. Hvorfor skulle et ungt talent vælge os frem for Swansea eller Stoke? Der ligger den mest sørgelige erkendelse for mig.
Jeg vil gerne af med Konen. Han er for flegmatisk. Jeg vil gerne have noget mere vildskab deroppe, gerne en væver fyr. Måske er vores udlånte Chris Long en potentiel PL-angriber?
Meget enig i dit indlæg, VV, især det med Garbutt. Rygter siger - har læst det på diverse boards - at han er på vej til Liverpool. Det vil være trist.
Var så heldig ikke at kunne overvære det seneste kollaps - men det lyder som om marginalerne bare ikke var med Everton, snarere end en gedigen røvfuld. Ikke at det er nogen trøst.

Er nok mindre ivrig end de fleste mht at skifte det hele ud. Holdet bliver sjældent/aldrig udstillet af modstanderne - hvad de andre bundhold jævnligt gør. Der er snarere tale om forsvarsmæssig selvdestruktion kombineret med passivt angrebsspil. Det er måske naivt - men jeg mener materialet er godt nok til at kunne levere væsentligt bedre med nogle få tweaks.

Spørgsmålet er så om Martinez er pragmatisk nok til at kunne justere spillet - og der er en tvivl begyndt at krybe ind.

Kone vil jeg absolut gerne beholde. Det jeg har set af ham post-langtidsskade er godt nok og supplerer de andre angribere godt.

Alcaraz kan jeg som spillende forsvarer egentligt godt lide - men fejlene er simpelthen for hyppige. Lidt a la Richard Dunne virker det som om koncentrationen for ofte svigter.

Barkley er jeg meget i tvivl om bliver til noget. Teknikken og fysikken er der - men beslutningerne er ikke gode. Tror det afgørende for ham og klubben er at han kommer på bølgelængde med en eller flere af de andre, fx Lukaku.

Coleman virker som om han ikke har været rigtig fit i lang tid. Ham ville jeg ikke skille mig af med, da han rent teknisk ser bedre og bedre ud og oftere prøver frækkere ting, hvilket trods alt vidner om overskud.

Howard ser oftere skidt ud. Set i bakspejlet havde det været interessant at se om Robles kunne have fortsat de gode takter - men når man har en førstemålmand er det svært at bænke ham.

Det er en klar lortesæson og den længste periode hvor spillet har været 100% ustabilt og det er RMs ansvar - men jeg ville ikke overveje en udskiftning før det eventuelt viser sig at denne sæsons ´form´ fortsætter ind i næste.
-- COYB --
Jeg kan egentlig godt lide din diplomatiske tilgang til problematikkerne, Morsor. Problemet er bare, at der skal ske noget drastisk før vi kommer i en ny retning. For klubben famler i blinde pt.

Problemet i Kiev-kampen var, at Martinez nok undervurderede dem. Det er langt fra første gang, at han laver en håbløs holdudtagelse, og i den kamp var det skam også tilfældet. Jeg var ovenud lykkelig for vores 3-0 sejr over Newcastle, da jeg håbede det kunne være en slags affyringsrampe til EL og PL. Men næh nej, vi går fra at spille med to angribere og Gibson på midten (som spillede fantastisk) til goooode gamle 4-2-3-1 med Barry på midten og Naimisth og Barkley på banen på samme tid. Og så startede Atsu endda også inde - hvad sker der lige for det?

BARRY ER ELENDIG OG BARKLEY OG NAISMITH KAN IKKE SPILLE SAMTIDIG. BASTA.

Som Yobo også pointerer, så er det vores renommé der pt. står på spil. Hvorfor skulle nogen spillere vælge os fremfor Swansea og Stoke fx?
Derfor har vi ikke råd til, at tweake på nogle småting og så lad os se hvad der sker i næste sæson. For som jeg indledningsvist skrev, så kræver det større ændringer uden at det behøver være en revolution.

Som du selv skriver, så er materialet fint. Problemet er bare, at det er håndværkeren den er gal med og ikke værktøjet. Og desværre er Martinez så pissehamrende stædig og urokkelig når det kommer til filosofi, og derfor kommer der ikke til at ske de store ændringer. Bare han kiggede over på Rodgers, da han tog en konsekvens af, at hans foretrukne filosofi ikke passede ind i Liverpool. Se hvordan de klarer sig nu efter nogle større justeringer :)
Morsor, jeg forstår ikke, hvad du ser i Kone. Orker du forklare? Ja, han kan da rage kuglen til sig ind i mellem, men i vores system er han minus målfarlig. Jeg har aldrig haft fornemmelsen af, at han kan ændre noget. For i startelleveren hører han jo ikke hjemme. Det er vi vel enige om...
Annonce