Det var en meget besynderlig oplevelse at se kampen idag. Naturligvis kan vi være super glade for at tage 3 point, men vi skal også bare være opmærksomme på, at det i højere grad skyldes at Soton var elendige end vi var gode.
Jeg blev en smule overrasket over vores start-ellever, hvor vi startede uden kanter. Man kunne hurtigt regne ud, at gameplanen var at dræbe Soton på kontraer, og det lykkes vi i høj grad. Det første mål var helt fantastisk i alt fra opspillet, til assisten og afslutningen. Det kan i øvrigt også siges om mål #2.
Jeg er dog overhovedet ikke enig i, at vi stod godt defensivt. Det er helt okay, at man må kapitulere og sige, at Graziano Pelle er overlegen i luftrummet og ikke forcere noget. Men at man lader ham stå totalt fri i flere situationer - særligt på standardsituationer - er jo fuldstændig grotesk. Der er stadig MEGET der skal arbejdes med med Stones og Jagielka, og det er særligt omkring opdækningen.
Soton får os sat under et voldsomt pres i de første 15-20 min. af hver halvleg, og det er lidt utroligt de ikke får scoret i de perioder. Så havde kampen udviklet sig helt anderledes, og det er vigtigt at Everton ved dette, for vi var decideret elendige i de perioder.
Af de mere positive ting fra vores side af, så synes jeg det er befriende, at Martinez går på kompromis med hans boldbesiddende fodboldfilosofi, og anerkender, at selvtilliden slet ikke er til det spil han gerne vil spille. Og så er det jo bare fedt, at vi også evner at eksekvere kontraer, og med Mirallas og Deulofeu på bænken, så ser vi meget solide ud med den taktik.
Konen har taget røven på os alle i de første to kampe, og med dagens indsats, så beviser han, at han bestemt hører til truppen. En angriber er slet ikke førsteprioritet længere.
Barkley scorer igen, og det er altafgørende for en spiller med fantasitske gaver og et sind som et barn. Han bliver bare bedre og bedre hvis han fortsætter.
Galloway viser i 2. halvleg at der stadig er meget lang vej, Stones skal til at vise nogle nosser og ikke lave de åndssvage nonchalante afleveringer og så skal Barry stadigvæk sendes af helveds til, så Cleverley kan tage hans plads.
Fantastisk dejlig og befriende sejr, det er godt nok lang tid siden, at man har haft en weekend med et 3-0 resultat!!!!