Snak

Mere indhold efter annoncen
Synes man skal adskille de to sydafrikanere ad.

Mori har trods alt lige vundet Libertadores og har fået debut på det argentinske landshold. Derudover passer han perfekt på den profil vi har ledt efter hele sommeren. Han er i en god alder, han er boldspillende og venstrebenet.

Jeg har en klar forventning om, at Mori ganske hurtigt kan have værdi på holdet, og hvis han skal have en lang tilvænningsperiode, så har klubben fejlscoutet. Jeg ved godt det kan være svært at vurdere, men Martinez og co. har trods alt haft mange snakke med ham og ud fra det kunne vurdere, om han er moden eller ej. Jeg krydser mine fingre!

Rodriguez er 22 og koster ingenting. Han har et italiensk pas, og det er bare fugl eller fisk med ham. Hvis han flopper, så er jeg ligeglad, men håber selvfølgelig på en bombe.

Det er tydeligt at se, at de fleste penge skal bruges på den nr. 10, og Bernard kunne bestemt være en god mulighed. Jeg vil dog langt hellere have Yarmo.
Nu ser det ud til, at vi køber et par sydamerikanere, som ikke har spillet i Europa før. Det føler jeg er et kæmpesats. Det er prøvet før og gået galt, men forhåbentlig har BM set noget ingen andre har.


Det er gigantisk sats. Martinez har tidligere hentet Mauro Boselli til Wigan direkte fra Argentina (der dog havde været en enkelt sæson i Malaga B som 20-årig) - og han er af klubbens dyreste flop-køb.

Rodallega var ikke et flop, men ej heller en overvejende succes (folk husker bare nogle hans vigtige mål.

Hendry Thomas, Roger Espinoza, og der kan nævnes et par flere, der ikke havde spillet i Europa tidligere, som aldrig slog til.

Det er noget risky, men man må håbe, at Bobby ved, hvad han laver.
Mori koster 6 mio. og mener at have læst at Rodriguez kun koster 1 mio.

Så økonomisk er det ikke nogen decideret katastrofe, men det kan det godt gå hen og blive sportsligt. Tænk sig hvis Jags bliver skadet, og Mori viser sig at være komplet uduelig. Så er vi på røven.
Angriberen fra Uruguay/Italien koster kun 500.000 pund, så det er skide lige meget med ham. Der er jeg helt enig med VV.
Forsvareren er en rigtig investering til 5 eller 6 mio. På diverse boards har nogle hævdet at have kendskab til ham, Mori, og han skulle spille noget hasarderet. Jeg synes, at det ligner et spændende sats. Pivringe kan han vel ikke være, når han scorer i Copa Libertadores-finalen og spiller på landsholdet.
Nej, men man har jo gentagne gange set spillere præstere på højt niveau, og så falde fuldstændig sammen i en ny liga, ny kultur og nye omgivelser.
De skal nok regel lige have et mellemstop i en spansk eller portugisisk klub, men så ville prisen også være derefter.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Du har ret Vincevega, at det ville have været godt med et stop i det sydlige Europa, men at vi så havde talt en helt anden pris og lige pludselig ville der jo nok være mange flere bejlere.
Det er heller ikke for at kritisere BM. Det er jo efterhånden vores eneste mulighed for at få klasse spillere: enten at dyrke dem selv eller købe billigt og det har der jo trods alt været flere eksempler på de senere år.

Vi må jo nok indstille os på, at ryger Stones ikke i år så ryger han næste og så har Mori jo haft et år til at vænne sig til PM. Så sælg for 40 mill og køb for 5-6. Det er godt købmandsskab
Eksperiment:
Hvis Chelsea for Stones vil give os Willian og Remy, skulle vi så slå til?
Det ville give os et problem bagude, men løse alt fremad. Willian er min yndlingsspiller uden for EFC, elsker lille krøllebølles løb med bolden.
Er der nogen, der har set ham Bernard, som vi muligvis - jeg siger muligvis - kigger på i stedet for Yarmolenko?
Jeg ved ikke, hvad jeg selv synes, men gad godt se en verdensklassespiller i den blå trøje. Det er længe siden.
Det er meget usandsynligt. Hvoror skulle de gide skifte til os? Remy måske, men Willian har absolut ingen grund til at træde et skridt ned i hans bedste alder. Det giver ikke rigtig nogen mening i mit hoved.

Men det er simpelthen frustrerende at være Everton-fan. Jeg er pissehamrende irriteret over, at Yarmolenko nu er et overstået kapitel. Og oveni den kæmpemæssige skuffelse, så hælder medierne mere lort udover os, ved at nævne Januzaj og De Guzman som alternativer... og så endda på lån.

Bernard har jeg meget svært ved at se vi skulle kapre. Han koster formentlig mere end 200 mio og så burde der også stå større og mere attraktive klubber foran os i køen.

Yarmo havde været skræddersyet til netop dét vi mangler oppe foran.
Og nu skulle der være problemer med Moris arbejdstilladelse.

For ind i helvede også.............
Evertons U-21 spillede her til aften 1-1 ude mod Leicester. Conor Grant scorede Evertons mål.

Ved ikke om der skal lægges noget i, at den normale venstre back Robinson ikke var med i kampen. Han kan selvfølgelig være skadet, men jeg anser det for mere sandsynligt at han kommer i kamp for 1. holdet ude mod Barnsley på onsdag.

Med Baines, Garbutt, Oviedo og Galloway skadet, er Robinson vel næste mand i rækken af venstre backs.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Annonce