Inspireret af min egen tese om at Everton ville stå bedre med de 40 mil end ved at beholde Stones, og at PSG eftersigende skulle have budt 20 mil for Coleman, synes jeg vi skal lege en leg:
Hvad kunne Everton have fået, for deres nøglespilleres værdi!
Lad os starte med (hvad der må være en enmandshær) Stones. Hvad kunne man have fået for 40 mil, hvis man gad at spejde Europa lidt:
Thibaut Courtois
Azpillicueta
Gary Cahill
Kurt Zouma
Ivanovic
Og her tror man nok der burde have stået eller imellem de nævnte spillere, men nej. Chelsea har sammenlagt givet 41 mil (rundet op) for denne fireback kæde, samt keeper.
Lad os gå videre til Coleman. 20 mil + en unavngivet spiller var ikke nok til at sende Coleman videre. Denne er lidt svære, da unavngivet spiller kan være af værdi fra alt mellem 1 til 20 mil. Men lad os se på hvad spillerne på Chelseas midtbane har kostet:
Matic – 22 mil
Fabregas – 28 mil
Med Everton priser kunne man have fået mindst en af dem for de penge, de ville gå med til at sælge for.
Hvis man skal tro hvad the telegraph skriver i dag (i know, men nu leger vi lige), så har Everton fortalt PSG at de end ikke ville acceptere et bud på 50 mil. Det ville lige præcis have været nok til begge.
Men hvad kunne man så have købt af spillere for prisen på Ross Barkley? Rygterne har variere lidt, men de ligger alle sammen i mellem 35-50 mil. Og vi ved alle sammen godt at Everton jo aldrig ville sælge til de 35! Så vi leger videre med de 50.
Så for Ross Barkley ville Everton kunne have fået:
Hazard
Ramires
Victor Moses
Her presser jeg dog citronen lidt, da den samlede pris her løb op i 53 mil.
Så er vi fremme ved den sidste, Lukaku. Da Chelsea solgte Lukaku var det eftersigende for 28 mil og hans pris er næppe faldet siden (han er jo trods alt Everton spiller).
Så hvad kunne Everton have fået for værdien af Lukaku:
Diego Costa
Og så her har vi sat det lavt, for Everton ville jo aldrig sælge Lukaku for kun 32 mil. Så der kan de 3 mil vi overbrugte på den offensive midt fint komme ind i billedet her.
Det vil sige at for de penge Everton mener de skal have for Stones, Coleman, Barkley og Lukaku, kunne man have fået følgende startelever (hvad Chealsea har givet for spillerne):
Thibaut Courtois
Ivanovic – Cahill – Zouma – Azpillicueta
Matic – Cesc
Ramires – Hazard – Moses
Diego Costa
Så kan man jo selv konkludere noget ud fra dette, men jeg kan da lige sende et par spørgsmål ud:
Er det Martinez der er en dårlig træner, da han tilsyneladende har en trup af samme værdi som et holdet der vandt mesterskabet, mens han sluttede på en imponerende 11. plads?
Eller har Everton bare fået storhedsvanvid?
Hvem fanden står for indkøbene i Everton?
Hvad vil man helst have: Stones, Coleman, Barkley, Lukaku, kryderet med gratis ungdomsspillere, eller ovennævnte startopstilling?
Ps. Jeg har selvfølgelig valgt at tage udgangspunkt i indkøb på et enkelt hold, da det jo ville være for nemt hvis man bare ledte efter scoops i alle klubbers indkøb.
Pps. Alle priser er selvfølgelig i pund.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."