Jeg synes Martinez fik vist, hvilket skræmmende lavt bundniveau han som manager har. Der var flere ting i taktikken der sejlede, så lad os lige tage den en efter en.
1.) Jeg forstår ganske enkelt ikke, at han vælger at spille med Stones og Coleman. RFM og Browning har spillet upåklageligt i deres fravær, og vi har defensivt set rigtigt fine ud.
Stones kan til dels forsvares, men at man smider en Coleman ind imod Martial er jo decideret stupidt? Det var så tydeligt at Coleman var ude af form, og han blev flere gange overmatchet fysisk af Martial. Nu tager jeg intet fra Martial, for han er en glimrende fodboldspiller. Men Coleman i topform er bare hamrende solid defensivt og utroligt svær at overspille, men det er hul i hovedet ikke kan fase ham ind stille og roligt til han rammer niveauet. Desuden er Browning fantastisk god defensivt, og derfor vil han i langt højere grad kunne lukke Martial ned end Coleman.
2) Jeg har sagt det mange gange, og siger det gerne igen. Naismith er ikke en starter. Hver gang han har startet inde har han leveret det ene gennemsnitlige bidrag efter det andet, og det virker somom at hans sporadiske fantom-præstationer holder ham til ilden.
3) At man vælger at starte med Naismith er også et udtryk for, at man var for defensivt indstillet til kampen. Var man måske bange for United?
Jeg forstår ikke, at man ikke spillede Konen fra start, og dermed fik lagt mere tryk på det United-forsvar.
4) Hvad er det lige der sker med Mirallas? Han har lige forlænget, og han er stort set ikke eksisterende i vores trup. Hvis man ikke vil spille ham, så lad vær med at udtage manden og giv plads til andre. Det her virker for mærkeligt, og det er bundærgerligt, for han er vores bedste kantspiller når han er i form.
Jeg synes United leverer en super god og professionel indsats. De scorer to hurtige kasser, og så kører de på auto-pilot resten af kampen og straffer os på kontra.
Der skal som bekendt to til at danse tango, så det er langt hen af vejen også Uniteds skyld, at vi spiller elendigt i 75 min. af kampen.
Nu har vi både Arsenal og Liverpool, og jeg forventer nederlag i begge kampe. Derefter er vores horrible start-program ovre, og så skal vi til at starte en bølge af sejre imod lavere rangeret hold.