Det er snart to dage siden, men jeg er stadig knotten over Bournemouth-affæren. Elendigt at sætte 2-0 til og pinligt at smide 3-2 væk, når man har fejret føringsmålet som et vundet mesterskab. De øvrige resultater var gode for os, sådan generelt, og det var en spildt mulighed for at vinde terræn. Måske er det det, der sker for yngre hold, men så unge er vi fandme heller ikke, ekstremt skuffende. Tottenham virker meget mere modent styret.
Jeg er spændt på reaktionen. Det var vel cirka på dette tidspunkt i fjor, at vi indledte vores elendige stime. Sejr over Boro må have høj prioritet. Jeg kan dog nemt se os tabe - uden at jeg skal påstå, at jeg kender deres hold. Jeg kan bare se, at de er toer i Championship og vinder hjemmekampene, ofte ret klart. Vores selvtillid kan ikke være i top, og vi spiller nok uden Barry og McCarthy.