Snak

Mere indhold efter annoncen
Et skævt indspark:

Lad os arbejde ud fra præmissen om, at Yarmo rent faktisk kan blive aktuel for klubben igen. Er det så ikke meget fint, at Chelsea vandt over Porto og dermed gik videre mens Dynamo ikke gjorde?

Det er selvfølgelige naivt, men tror slet slet ikke på, at Yarmo gad skifte i januar hvis der var udsigt til sjove CL-kampe.
Spørgsmålet er vel også om han har lyst og eventuelle andre bejlere. Jeg mener at have læst, at han forlængede sin kontrakt i Oktober. Der kan selvføleglig ligge en gensidig aftale med klubben, så kontrakten mere var for at sikre dem en pæn sum, frem for at han går gratis eller for pernødder med et halvt år igen. Det virker til at der har været budt på ham, men at det rigtige tilbud ikke er landet. Det sagt, synes jeg at Everton ville være noget nær det perfekte valg, vil han til PrL. Nu har man så Dølle, samt Lukaku i front, så spørgsmålet er hvor meget man vil smide i retning en hængende angriber/kantangriber, med udgangspunkt i højre side. Det er selvfølgelig en fin opgradering i forhold til eksempelvis Naismith og Mirallas, men vel ikke der pengene er bedst brugt? Videre er Naismith jo ganske fornuftig i rollen, da han lader til at acceptere sin plads i truppen.
lige et indspark til det angående Barkley, Lukaku og Stones.

Jeg holder med Chelsea og selvfølgelig ville jeg da være vild i varmen hvis en af de 3 spillere skulle komme til Chelsea. Specielt Ross Barkley ser jeg et stort lys i.

Men det med at man tager for givet at de 3 vil til større klubber på et tidspunkt er jeg ikke enig i. Et eller andet sted er det vel også charmerende med spillere som vælger loyaliteten fremfor pengene, og den eneste måde Everton vel kan kæmpe med de helt store er vel netop at man holder fast i sine store spillere. Nu virker de 3 som rimelig loyale (mest Stones og Barkley da de er kommet op igennem rækkerne, selvom jeg godt ved Stones blev købt af Barnsley i en i forvejen ung alder) og det skulle da ikke undre mig de vælger spilletid fremfor penge. Det ville da skære i mit hjerte at se så talentfulde spillere varme bænk hos enten City, United, ja selv Chelsea. Så hellere se dem udfolde deres talent på et hold som tror på dem.

Everton har også gang i noget spændende, og alt skal starte et sted. Det er kun en fornøjelse at se Premier League når hold som Palace og Leicester kan kæmpe med mod alle hold og når Everton kan byde hvem som helst op til dans. Vi skal ikke ha forhold som i Spanien. Premier League er den mest konkurrence dygtige liga og det skal den blive ved med. Derfor har vi også brug for gode spillere i alle klubberne.

Selvfølgelig har alt en pris og jeg kan sagtens forstå hvis Everton kaster 500 mio prisskiltet om halsen på deres største spillere når de ser hvad andre spillere bliver handlet for. Selv mener jeg at Barkley har større talent end Sterling og derfor er han vel ikke mindre værd, selvom jeg synes 500 mio for hvilken som helst spiller er sindssygt.

Kan godt forstå i er så entusastiske omkring Everton med de spændende spillere i har rendende. Galloway som den næste.
@Bosse

Surkis, ejeren af Dynamo Kiev er lige så farverig og excentrisk som Zamparini i Palermo. Han har kommet med nogle spøjse udtalelser, men de bunder allesammen i ærlighed. Det skal forståes på den måde, at han rent faktisk vil Yarmo det bedste. Yarmo har en helt særlig stjerne i hele Ukraine, og manden er 25-26 år, og derfor har han også udtalt, at han ikke vil tvinge ham til at blive i klubben. Man kan måske lidt sammenligne det med Abramovic og Cech - nu hvor Chelsea også er blandet lidt ind i det her :)

Det er korrekt at han forlængede. Men som du selv skriver, så er forlængelsen ikke et udtryk for, at der skal gå Tony Adams i den. Det er en gentleman-aftale der skal sikre Kiev nogle penge, og det synes jeg er helt på sin plads.

Umiddelbart ser jeg vores Konen som vores svageste spiller i front, og spørgsmålet er om Yarmo kan spille i venstre, eller om Døllen så skulle flyttes derover, så Yarmo kunne spille på sin vante position. Men en ting er sikkert: Jeg solgte GERNE både Naismith og Mirallas for knap 200 mio. kr., og bruge hele posen på Yarmo + lidt ekstra hvis det er påkrævet.

Både Naisy og Mirallas har begge luftet tanken om at forlade os i januar, hvis det ikke bliver til spilletid.

@Brætmand

Vi har haft diskussionen mange gange før her i tråden, og det vil nok altid være Evertons evindelige problem så længe Bill Kenwright er ved roret.
Martinez forsøger at skubbe klubben fremad ved at skabe en vinderkultur, hvor spillere ikke bare bruger Everton som springbræt. Men hvor langt kan han tillade sig at gå, når CL-klubber er interesseret i vores spillere, og vi stadigvæk ikke engang er et top 6-hold?

Baines nægtede vi til United og han forlængede kontrakten. Både Bayern og Paris har haft snuden ude efter Coleman, Chelsea har på skammeligste vis forsøgt at lokke Stones til, Mino Raiola har forsøgt at pushe Lukaku til Juve, Roma, Atl. Madrid og Dortmund og sidst men ikke mindst var City interesseret i Barkley i forrige sommer.

Det er naturligvis ikke spillere vi kan forvente er hos os i lang tid fremover. Personligt tror jeg jo på, at den her sæson er alfa omega ift. at holde på Stones og Lukaku, hvilket også er grunden til, at jeg ser vi henter Yarmo i januar så vi kan få en større chance om europæisk fodbold næste sæson.

Men tak for de rosende ord og tak til Ferguson41 for god underholdning. Det luner i den grad i en tid hvor vi smider point i ligaen, og nu skal se United spille torsdags-bold.
Dynamo gik videre i CL, så yarmolenko har spændende kampe forude. Mit indtryk er ikke at det er yarmolenko der er problemet, men i højere grad hvorvidt Dynamo gider at sælge. Der er fremtidige cl kampe selvfølgelig en sten i skoen, for et eventuelt Everton skifte.
KROENKE RAUS!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Gud, havde bildt mig ind hvis Chelsea vandt, så gik de ikke videre.

Nå, men det gør ikke rigtig chancerne større.
Videre har rygterne jo gået på både Chelsea, PSG, Atletico, Dortmund, Arsenal og sågar Barcelona. Hvor meget der er hold i ved man selvfølgelig ikke, men eksempelvis Atletico og Dortmund virker som oplagte muligheder, hvis prisen er den rette. Sportslig, har han ikke set sig lun på PrL, har de jo også den tand mere at byde på, i form af ChL på ganske fast basis. Hvis en gentleman-aftale er på plads, kan det jo også være de kan snige ham ud for, og det er taget ud af røven, €15 mio. peger han på netop èn af disse, som ønske-destinationen. Der meldes en oprydning på vej i PSG, med Lavezzi og muligvis Lucas på vej ud, hvor det nærmest bare er "name your price", hvis de melder sig på banen.

Omend Everton ville være det fornuftige valg, set i forhold til mange af de andre, tror jeg desværre, at det er lidt af et long shot. Han havde dog pyntet både på holdet og ligaen, tror jeg.
Du har fuldstændig ret, Bosse. Naturligvis er der større klubber end os der er interesseret i Yarmo, og det ville også give mere mening at han skiftede til eksempelvis Dortmund eller Atl. Madrid.

Surkis udtalte dog i sommers, at han gerne havde solgt Yarmo til Everton, hvis de var hurtigere ude. (spørgsmålet er naturligvis om han selv vil)
Men man ærgrer sig jo en smule.

Når man efterfølgende så ser Martinez give hånd til Yarmos agent, så kan man ikke lade vær med at gøre sig nogle forhåbninger.

http://cdn.images.dailystar.co.uk/dynamic/58/photos/515000/620x/310515.jpg

Han skal i øvrigt have ros for den klassiske østeuropæiske frits.
Ser man efter et Square-Head fra den gamle østblok, rygtes Kokorin også væk. Jeg ved ikke hvad han forventer af løn, men blandt andet Arsenal har været nævnt. Jeg ved ikke om han har niveauet til meget mere end reserve hos os, selvom han har haft en positiv sæson. Han er i stort omfang en spildeltagende angriber, som både kan spille spids og hængende. Om han nogensinde bliver decideret "prolific" ved jeg ikke. Han er en god naturlig afslutter, men placeringerne bærer ofte mere præg af en fordeler end en afslutter, så målsnittet springer ikke i øjnene. Det kan der måske arbejdes med. For Konen kunne han være et interessant bytte, med noget taktisk variation, hvor han også har kvaliteter som gør, at han kan aflaste Lukaku, uden at skulle spilles meget anderledes. Prisen skulle ligge under £6 mio. grundet kontraktudløb, så det er jo bestemt inden for Evertons rækkevidde. Spørgsmålet er som om ikke andre klubber byder sig til, måske alene for en russisk trøjesælger og billig lottokupon. Man kan jo stort set altid sælge den slags spillere tilbage til de russiske klubber, uden at tabe det helt store.
Kokorin er helt klart et relevant navn at nævne, men jeg tror ikke på, at vi kommer til at hente en ekstra angriber så længe vi har Konen.
Jeg forestiller mig mere en kant/playmaker, og så kan Konen presse og aflaste Lukaku oppe i front. Men vi henter naturligvis en angriber til sommer, hvis vi ikke kvalificerer os til noget europæisk fodbold, for så er jeg overbevist om at Lukaku siger farvel og tak. Det kan jeg i øvrigt også godt forstå.
Annonce