Snak

Mere indhold efter annoncen
Nu er vi nummer 14!
Og Jags er skadet.
Godt sæsonen ikke er på 44 kampe, for så var vi rykket ned.
Jeg kan ikke tro, at Martinez er vores manager næste år. 11 i fjor, 15 i år lugter af 18 næste år, altså nedrykning. Få ham væk!
I har spillet 1-2 kampe færre end holdene umiddelbart foran jer, så mon ikke at i ender med at rykke lidt i tabellen? Et godt bud er at i ender som 11´er lige som i sidste sæson. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men hvis i ender med FA Cuppen, hvilket trods alt er en mulighed, vil det være et stort plaster på såret. Personligt vil jeg hellere ende som 11´er og snuppe en pokal end at ende som 5´er og kvalifikation til EL på vanlig vis.
Martinez skal fyres uanset hvordan det går i FA-Cuppen. Efter min mening er der større chance for at vinde FA-Cuppen hvis Martinez er væk inden semifinalen.

Med den trup Everton har i denne sæson, burde det være muligt at slutte i top 6 og samtidig forsøge at vinde FA-Cuppen.

Næste weekends hjemmekamp mod Southampton afgør om denne sæson bliver den ringeste sæson på hjemmebane i klubbens historie. Alt andet end en sejr, og den negative rekord er en realitet.
VAR OUT, Premier League = Corruption
Efter min bedste overbevisning er Martinez selv igang med at fyre sig selv. Baines er vel den mest likeable spiller i truppen fra klubbens fans, og selvfølgelig vil det blive taget dårligt imod, at han nu skal ud og undskylde for at sige sandheden. Den eneste person der skal undskylde, det er Martinez selv. Det ville sgu klæde manden at sige "Jeg har ikke været skarp nok til mit arbejde, og jeg vil nu gøre alt for at skabe den kemi, som vi havde under min første sæson i klubben" i stedet for at bede Baines om at undskylde offentligt.

Watford-kampen var jo også ganske ringe. Vi er blottet for et definerbart koncept, hvor vi er så afhængige af individuelle præstationer, at det gør helt ondt. Barkley har mistet "the edge" og virker ikke sulten længere. Han skyder ikke meget fra distancen og ser ugidelig ud uden bold. Lukaku virker deslige ufokuseret, og hans idiotiske CL-udtalelser under landskamppausen ser ud til at have fjernet hans fokus på at score kasser. Døllen og Lennon har bare pt. ikke kvalitet til mere end de viser, og det er gennemsnitligt PL-niveau.

Naturligvis skal klubben "rebootes" til sommer, og første skridt er at sende Martinez tilbage til Spanien. Andet skridt er at finde den rigtige erstatning, og jeg håber inderligt, at der er hold i disse rygter:

http://royalbluemersey.sbnation.com/2016/4/10/11401286/are-everton-eyeing-marcelo-bielsa-to-replace-roberto-martinez

For hyggesnakkes skyld: Er jeg den eneste der kunne se Stones som en ankermand mellem forsvar og midtbane? Lad os antage, at vores boldbesiddende Morten Olsen-agtige alibifodbold lægges på hylden, og vi spiller en mere solid og kompakt 4-1-4-1. Kunne man i fremtiden ikke se Stones ligge i 6´er-rollen? Han har kvalitet nok på bolden til at spille den rundt, han er en fantastisk tackler og derudover har han fart og godt overblik. Det eneste han mangler er hår på bollerne og 3-4 kg. ren muskelmasse. Jeg kunne sagtens se en Eric Dier 2.0 her, og så slipper klubben også for hans fejl nede i forsvaret, som igen indirekte kostede imod Watford, hvor han ikke bare fattede at losse bolden til indkast men absolut skulle sende en håbløs bold tilbage til Joel som måtte give hjørnespark. Han stod i øvrigt en pragtkamp!

Jeg ser heller ikke det store perspektiv i Martinez.

De anelser man kunne have omkring at første sæson var god fordi han arvede et velfungerende forsvar, synes at være blevet bekræftet.

Sidste sæson var miserabel uden egentlige lyspunkter - og det er faktisk fordi denne sæson tegner resultatmæssigt værre trods adskillige lyspunkter at jeg ikke kan se en vej fremad.

Lukaku får nok sin bedste sæson nogensinde, Barkley var som genfødt indtil for en måneds tid siden, OK sæson af Funes Mori, Robles, Coleman, Dølle, Lennon.

Martinez skal have kredit for at bænke Howard - omend det var et par måneder for sent. Derimod synes hans andre mandskabsmæssige tiltag mystiske. Hvorfor er Funes Mori blevet bænket? Fair nok at han vil have gang i Stones - men under Moyes var stilen at mister du din plads må du vente til andre mister deres. Selv Jagielka har måtte vente. Dølle startede også sæsonen godt - og røg så af årsager jeg ikke forstår ud på bænken længe.

Mod Palace ville jeg bænke Barkley; han virker slidt og jeg vil hellere spare ham indtil derbyet og semifinalen. Mirallas var god i lørdags mens Dølle havde en del indlæg der var voldsomt meget for høje. Lennon havde en stille kamp - men der er så meget løb i ham at han er oplagt i en sådan udekamp.
-- COYB --
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"De anelser man kunne have omkring at første sæson var god fordi han arvede et velfungerende forsvar, synes at være blevet bekræftet."

Spot on. Moyes havde igennem en lang årrække opbygget en fantastisk solid defensiv organisation, som jeg faktisk synes Martinez forbedrede ved at købe Macca som balancespiller og så have Barry som skjold. Det var glimrende set, og man kunne derfor med rette håbe, at han dengang formåede at bygge ovenpå.
Jeg ser nogengange highlights fra debutsæsonen, og det var jo en fantasisk tid hvor Coleman og Baines terroriserede kanterne, og de gange de så blev fanget langt oppe på banen, jamen så stod enten Barry eller McCarthy og fyldte hullet ud (indsæt sjov joke). Det virkede så taktisk solidt og smart, og jeg niver mig selv i armen for at forstå, hvordan man på så kort tid har formået at smadre det hele.

Afskeden med Distin var på grænsen til det pinagtige, og man må ganske enkelt bare konstatere, at Stones er blevet smidt for løverne for tidligt, hvor alt for meget pres har været lagt på hans skuldre. Det er virkelig ikke en særlig god cocktail, når man samtidig er dumsmart, arrogant, umoden og usleben som tilfældet er med John Stones.

http://www.soccerstats.com/homeaway.asp?league=england

Kun Aston Villa har fået færre point på hjemmebane end Everton i denne sæson. Det er simpelthen ikke godt nok, og kun 1 mand har skylden, selv om han prøver på at give alt og alle andre skylden, når han skal forklare endnu et nederlag.

VAR OUT, Premier League = Corruption
Jeg troede det ikke muligt, men vi er nået dertil, hvor jeg overvejer at se CL i aften i stedet for Everton.
Hvis vi taber - hvordan skulle Scott Dann kunne undgå at score, bare vent - falder vi til 15. pladsen. Jeg kan heller ikke se os få mere end et point mod Soton i weekenden. Så må Martinez da ryge, hva´?

Bortset fra det er jeg bange for, at jeg har overvurderet vores materiale. Vi synes alle enige om, at vi har den bedste trup i mange år, men er det tilfældet, når alt kommer til alt? Jeg er begyndt at tvivle.

Dette er holdet, der slog Liverpool 1-0 i 2004:

Martyn, Hibbert, Stubbs, Weir, Pistone, Carsley, Osman (Watson 87), Gravesen (Yobo 83), Cahill, Kilbane, Bent (Ferguson 76).

Det er ikke så lækkert og fancy talentfuldt som det nuværende, men det er solidt og handlekraftigt. Det kan man ikke påstå, at det nuværende hold er. Talent er andet end at jonglere. Det er også at bide tænderne sammen.


Jeg synes med rette man kan forsvare, at vores nuværende trup er den mest talentfulde trup i rigtig mange år. Men hvad kan bruge dygtige og talentfulde individualister til, når holdet som enhed er sprængt til atomer? Absolut ingenting, og så er det fløjtende ligegyldigt, at Stones, Barkley, Døllen og Lukaku render rundt i klubben i fancy støvler.

Det hold som vandt imod Liverpool er knap så eksotisk og profileret. Men de udgjorde allesammen en del af et fasttømret og definerbart holdkoncept, og det kommer man virkelig langt med. Bare se på Spurs og i særdeleshed Leicester.

Martinez´ første sæson var historisk god, fordi han kunne sætte de sidste 10% på, som Moyes aldrig evnede at gøre. Men det hvilede stadigvæk på et solidt og godt holdkoncept, som Martinez ikke har formået at bevare eller videreudvikle. Tværtimod - så har han endnu engang bevist, at han ikke evner at skabe et effektivt koncept, og det er derfor vi har kampsejlet de sidste 2 sæsoner, hvor Bobby har hivet alt Moyes ud af klubben.

Jeg synes Everton skulle tage kontakt til Moyes og bede ham prøve at skabe bare et eller andet der ligner et koncept i forsvaret, så vi i det mindste kan holde et par clean sheets. For jeg tror ikke rigtigt vi kommer til at vinde flere kampe i sæsonen.
Jeg er enig i alt, hvad du skriver Vince.
Og jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad der ville ske, hvis vi stadig havde Cahill i omklædningsrummet. Så var der eddermanme nogle, der ville få en røffel.
Annonce