FD jeg troede ellers at du var fint tilfreds med Kuzmanovic ?
Netop, fint tilfreds. Kuzmanovic er ikke en prangende spiller, men han er bundsolid og gav altid en god indsats - han er bare ikke på nogen måde en skabende spiller. Sådanne typer har man dog også brug for - hvorfor jeg af samme grund heller ikke forstår Melo-manøvren, såfremt der sker noget på den front. Hvorfor sælge Kuzzen, for derefter at hente en sammenlignelig, men ældre spiller ind?
Igen kan det kun understreges at Benassis talent stadig ikke er ødelagt, han har fået relativ meget spilletid i serie a de sidste to sæsoner, så set i det lyd kan jeg altså ikke se Inter har ødelagt noget karrieremæssigt for Benassis vedkommende, at man så burde have holdt bedre fast på ham for sin egen skyld, er så en helt anden side af sagen.
Nej, men nu handler det ikke så meget om Benassi´s karriere andre steder, som at det gør om at vi pisser talentet væk. Jeg er da ligeglad om Benassi gør det godt i Torino - jeg ville gerne have haft, at han havde gjort det godt for
os.
Du må ikke misforstå mig: jeg synes
ikke, vi skal spille med Primavera spillere for fodboldromantikkens skyld. Jeg synes til gengæld, vi skal tør at satse på Primaveraspillere som netop Gnoukouri og Benassi, der
har vist at de talentmæssigt har Serie A-berettigelse og som
kan blive en merværdi for Inter. Det er både billigere og bedre for klubben at have flere af dem.
Det er en temmelig svær kultur at ændre på og det er langtfra kun Inter eller i Italien man ser dette problem.
Jo, men nu er det jo netop
et problem - så hvorfor ikke være den første klub til at tackle det? Man fører jo an ved eksempel, ikke ved emulation.
De fleste af de dusinvis af spillere der har været igennem Primavera er det forsvindende få der ville have talentet og den psykiske robusthed og parathed der skal til for at blive til noget større.
Givetvis, men så er det da netop at holde fat på de forsvindende få. Jeg kan ikke huske den sidste spiller der kom igennem ungdomsrækkerne og som fik en væsentlig rolle på et Interhold. Vi er vel tilbage i Zio Bergomi og Beppe Baresi´s dage da det skete. Og jeg nægter simpelthen at tro på, at der i vores Primavera, med alle de priser vores ungdomshold på årlig basis vinder, ikke har været flere igennem, der egentlig burde have fået chancen. Der er da også flere der fik en glorværdig karriere andre steder (Delvecchio, Bonucci, Ferrari og Pandev er umiddelbart dem, jeg kan komme i tænke om).
Mit store anke ligger i, at vi på sæsonsbasis spiller flere kampe, hvor modstanderen er (læs: bør være) af tilpas værre niveau end vores eget, at vi sagtens kan stille med én eller to ungdomsspillere. Det sker så småt nu, med Gnoukouri og Dimarco som de mest lysende eksempler, men ellers har der været en eklatant mangel på gennemstrømning, selv i de kampe, hvor det var muligt. Selvfølgelig er de etablerede spillere lige nu førstevalg, men man kan da snild spille mod Carpi, Sassuolo eller Atalanta, og forsøge sig med én af Gnoukouri, Manaj, Dimarco eller Mira, for at se dem an og for at give dem hår på brystet.