@ Viola
Til gengæld kunne man jo så også påpege at Inter de seneste par vinduer eller tre har handlet en del ind på den centrale del af midtbanen og har klart mest kvalitet og dybde der.
Bestemt. Men en midtbane af Melo, Kondogbia og Guarín skaber ikke nok. De to førstnævnte har været gode i de første syv kampe (set over helheden) og har aflastet forsvaret en del - den indtil Fiorentina-kampen gode målscore skyldes i den grad også dem. Omvendt falder det faktum, vi kun har scoret otte mål også tilbage på, at vi spille med en flad tre på midtbanen. Det gør, vi ikke er pokkers fleksible i boldbesiddelse, hvorfor vi ser gentagelsen af sidste sæson, hvor vi står og spiller bolden frem og tilbage foran et forsvar der står og pakker sig.
Hele pointen med at hente både Perisic, Ljajic og Biabiany er jo netop, så Mancini har flere taktiske muligheder - blandt andet 4-2-3-1, så vi kan få mere ud af kontra´erne.
@ Z4E
Bare fordi styrken ligger central, betyder ikke, vi ikke kan spille med kanter alligevel. Uanset hvordan man vender og drejer den, så er dyrkøbte og givetvis dygtige Perisic komplet fejlcastet indtil videre. Hans bedste kamp indtil videre - forleden mod Samp - kom netop, fordi han lå på den ene eller den anden kant og kunne udnytte sit bedste våben: sin hurtighed. Han har ikke egenskaberne til at ligge på 10´eren, men det virker Mancini ikke til at kunne se.
Bredden på fløjene er bedre end du og Viola antager. Det er selvfølgelig klart, at de primære kantspillere er Perisic, Ljajic og Biabiany, men tidligere har Jovetic, Don, Fieldgoal, D´Ambrosio og Brozovic alle spillet kant med fin eller sågar stor succes. Jovetic er selvfølgelig at foretrække på 10´eren, og mens han er skadet, kunne det være fedt at afprøve Brozovic på den plads - men at påstå, vi ikke har bredden til at spille med kanter er ren og skær forkert.
Der efterlyses endvidere heller ingen permanent ændring herfra - bare en taktisk fleksibilitet, der har været manglende siden Mourinho. Mod hold der pakker sig, samt kun kommer frem når der er hjørnespark et. al., kunne det være rart at kunne udnytte Perisic´ og Biabiany´s hurtighed noget mere end vi gør lige nu.