Sådan som du fremligger det Flying, så kan et defensivt hold ikke vinde tuneringer da et sådan hold aldrig vil vinde kampe, Men Grækenland Anno 2004 og Chelsea anno 2012 er vel fair nok at kategorisere som defensive hold. Ja eller Inter anno 2010
Nej, det gør jeg ikke. Jeg skriver ingen steder, at defensive hold aldrig scorer - jeg skriver, at defensive hold har som hovedformål at sørge for, modstanderen ikke scorer. Den kategori falder Grækenland 2004 i den grad under, men Chelsea 2012 eller Inter 2010 ikke. De spillede kontrollerende.
For mig ligger den absolutte forskel i dispositionen. Det var klart, at Grækenland, som absolutte underdogs i hver eneste kamp, gik ind på banen med det klare formål at lade modstanderne have bolden. Både fordi modstanderne i alle kampe bare var bedre spiller for spiller, men også fordi Grækenland i høj grad tillod det. Så snart de fik fat i bolden blev den losset op til Charisteas, der så enten holdt lidt på den eller scorede et mål. Når de så kom foran, pakkede de sig endnu mere. Drønkedeligt, super defensivt, men også forståeligt. Lidt á la det Chievo gjorde i sidste sæson. Maran kiggede på sit hold, på modstanderne og konstaterede, at Chievo blot skulle overleve - og at de bedst ville kunne gøre det ved at parkere bussen. Igen, det er svært forståeligt og skal absolut ikke tages som kritik fra min side.
Men nu skulle Grækenland heller ikke opnå noget som helst til EM04. Bare det faktum de kom videre fra en gruppe med Spanien, Rusland og Portugal gjorde, de havde en succesfuld turnering. Chievo skulle heller ikke andet end undgå nedrykning i sidste sæson, og klarede det til UG.
Chelsea og Inter
skal, i kraft af deres historie og krævende fans, gå på banen for at vinde. Det gør man nemmest ved at score mål. Derfor
kan Inter anno 2015 heller ikke gå på banen med et rent defensivt udgangspunkt.
Rent faktuelt underbygges det også ved at kigge på statistikerne (uanfægtet hvad MM vrøvler om). De viser nemlig, at vi i 7 af vores 10 kampe har haft mest eller
klart mest af bolden. De viser endvidere, at vi i de fleste kampe også har ført an i skud og skud på mål* (statistikkerne anføres nederst i dette indlæg). Det er kun i nedsmeltningen mod Viola, samt i kampene mod Roma og Juventus, der må betegnes som værende bedre hold, at vi statistisk set ikke har haft initiativet. Kampen mod jer var i øvrigt uhyre lige på det punkt.
Nu fortæller statistikker selvfølgelig kun en lille del af historien, men det kan vist ikke påståes vi har ramt disse markante boldbesiddelsesprocenter ved kun at trille bolden rundt i forsvaret. Det er klart, at initiativet i de kampe har været vores, hvorfor vi umuligt
kan have været defensive, men snarere kontrollerende. Endvidere ses på vores skudstatistik at en god del af vores knap så spændende stime med étmåls-sejre kan tilskrives manglende skarphed. Når man eksempelvis har 10 skud på mål mod Samp og man kun scorer på den ene, så er det bare ikke godt nok. Vi kommer dog frem til chancerne.
Hør (eller læs), jeg skriver ingen steder, at vi er offensive eller sprudlende eller spændende eller whatever - men jeg postulerer blot, at vores fokus ikke ligger på det defensive (i.e. at sørge for modstanderne ikke scorer), men på at kontrollere kampene. De opnås bl.a. ved en solid defensiv, men også ved en boldspillende midtbane og nogle dygtige offensive spillere. Et hold der spiller defensivt stiller desuden heller ikke med tre/fire rendyrkede offensive spillere på banen, samt med wingbacks der også har offensive pligter.
Hele vores taktik er indstillet på at kontrollere kampene - især mod de mindre hold. Det er ikke videre spændende for de neutrale tilskuere at se på, men det er ikke ensbetydende med, at vi er et rent defensivt hold.
* Statistikkerne (modstander, skud, skud indenfor rammen, boldbesiddelse)
Atalanta (14, 7, 68%)
Carpi (7, 5, 69%
Milan (8, 5, 51%)
Chievo (6, 3, 55%)
Hellas (13, 4, 62%)
Viola (3, 2, 31%)
Samp (7, 10, 66%)
Gobboerne (6, 1, 47%)
Palermo (12, 7, 54%)
Bologna (7, 6, 56%)
Roma (7, 3, 41%)