Melo, Jojo og Ljajic har fået bøder fra klubben, selvom Mancini har været ud og benægte, der har været ballade. Klubben anker i øvrigt (og forståeligt) heller ikke Melo´s fire dages karantæne.
Det er vist fint med en lille pause i sæsonen nu, så der kan komme lidt ro på gemytterne igen, samt skabe noget afstand til Lazio-skuffelsen.
Af transferrygter, så melder nogle, at Calleri skulle være på plads, mens andre mener, han lige mangler det sidste. Det ligner mere og mere endnu en ´Duda´ - der i øvrigt også spøger igen igen igen. Endvidere nævnes Mirko Valdifiore, som jeg husker som værende meget god for Empoli i sidste sæson, mens det ikke er blevet til meget spilletid i Napoli. De er så interesserede i at låne ham ud, hvilket lyder meget fornuftigt. Jeg husker ham i hvert fald som en spiller, der kan skabe noget. Der tales i øvrigt fortsat om et bytte der involverer Ranocchia og Biglia. Sidst er der løsere rygter om både Gabbiadini og Kramaric, begge på et halvårligt lån.
Udover Rano, der også rygtes til Bologna, så skulle Vidic også være på vej videre, navnlig til USA. Fint for alle parter. Vi slipper for den markspiller, der vel nok er længst fra en plads på banen, mens Vidic kan redde det sidste af hvad ellers har været en glorværdig karriere, tilmed med en ordentlig løn.
Til allersidst, så kvækkede Thohir forleden om, at han gerne vil se Messi i Inter - noget Zanetti (og samtlige Interfans) var rørende enig i. Chancen for at det sker er selvfølgelig et godt stykke mindre end 0.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi